3tilføjet af

De sidste to ting der mangler...

Hej Martina.
Jeg nyder mit liv, specielt nu hvor solen er kommet frem! Jeg har gennem det sidste år fundet en stor livsglæde efter en hårdere tid der nu ligger bag mig. Jeg føler mig helt åben overfor nye mennesker og for verden generelt.
Jeg savner dog at finde en dejlig mand og trænger også til at tabe mig. Mit spørgsmål til dig er så, om du kan se ændringer i fremtiden for mig? Motivationen er der nu og psykisk føler jeg mig godt tilpas på nær det med vægten og den manglende kæreste :)
Jeg takker mange gange hvis du kunne give et svar.
tilføjet af

Fedt - godt du er kommet dertil

Det glæder mig at høre at du er kommet ovenpå, og er klar til at gå igang.
Jeg synes du skal lægge en lille plan for dig selv, med et par ting du gerne vil gøre godt for dig selv i fremtiden og hvilke (overskuelige mål) du vil sætte dig i nær fremtid. Lav dine mål lette at nå, det giver hurtigere mere blod på tanden.
Meld dig til en sportsgren. Det fysiske velvære appelerer i den grad til det modsatte køn, så det skal nok nærmest komme af sig selv, når du er gået igang med motionen 🙂

Personligt er jeg ikke til motionscentre, så træner Crossfit i stedet, og folk bliver sgu flot muskuløse af den motionsform. Både tynde (mig) og overvægtige.
Men ellers find noget roning (hvor du jo også kan støde ind i det modsatte køn, med samme interesser), boksetræning, volleyball eller hvad du nu er til 🙂
Holdsport er en god måde at møde andre på, jo :-D

Jeg håber det bedste for dig og det glæder mig altid at læse et indlæg som dit🙂
tilføjet af

tyk og glad

du skal spise rigtigt ellers finder du aldrig en mand
tilføjet af

Svar til "lidt alene men glad"

Kære lidt alene men glad,
Det er dejligt at høre, at du nyder livet og er parat til at komme videre.
Jeg vil denne gang bruge lidt astrologiske fagudtryk (jeg skal nok forklare alt), jeg tror, at det bliver nemmere at forklare min tolkning på den måde. 🙂
Hver planet har et eller to tegn, hvor den er ”hjemme”. Det betyder, at den står rigtig stærkt i sit eget tegn (sit hjem) og kan bestemme meget selv.
Den planet, som i horoskopet er dig, er lige kommet ind i sit eget tegn – den har det skønt. Men så sker der det, at den stopper op og står helt stille et stykke tid. Når den så kommer i bevægelse igen, så går den baglæns tilbage i det tidligere tegn, hvor den ”ikke bor”. Alt slutter dog med, at den igen vender om, går direkte og ”kommer hjem”.
Jeg tolker det sådan:
Efter en længere periode med modgang, som du selv kalder ”hårdere tid”, har du genvundet meget af din livsglæde (din planet er kommet hjem). Men når du så endelig har den nødvendige overskud til at se på dit liv, så føler du, at tingene kunne være endnu bedre (din planet stopper op og står stille). Du beslutter så at fortsætte din kamp (din planet vender om og gå tilbage) for at kunne opnå endnu mere.
Det slutter dog med, at du igen kommer på hjemmebanen, hvor du opnår de ting, du ønsker. Den periode, hvor du i horoskopet ”går baglæns” og er på udebanen, er som skabt til at undersøge ting, forberede sin strategi og gøre alt klart. Det vil være rigtig godt at bruge denne periode til at finde nogle mennesker, som kan hjælpe dig med dine planer. Måske kunne din læge henvise dig til en støttegruppe eller hjælpe dig på en anden måde.
Det ser rigtig godt ud med alle slags forhold til andre mennesker generelt og jer er ret sikker på, at det nok skal lykkes for dig.
Du har både vilje og muligheder for at gøre noget ved det nu. Brug dem.
Ønsker dig al held og lykke
Martina
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.