13tilføjet af

"De bredeste skuldre skal bære de tungeste byrder"

Blah...den sætning er ved at drive mig til vanvid, især fordi at sådan er det allerede!
Skatten i dk er i procent. Den der tjener dobbelt så meget vil selv uden topskat betale dobbelt så meget i skat. 30% af 10 kr. er 3 kr. 30% af 10000 er 3000.
Derfor bærer de bredeste skuldre allerede mere.
Udtrykket burde være:
"De bredeste skuldre skal bære disproportionelt tungere byrder" så gav den mening.
Har vi i virkeligheden en kapital Jantelov i DK?
1.Du skal ikke tro, du er noget.
2.Du skal ikke tro, at du er lige så meget som os.
3.Du skal ikke tro, at du er klogere end os.
4.Du skal ikke bilde dig ind, at du er bedre end os.
5.Du skal ikke tro, at du ved mere end os.
6.Du skal ikke tro, at du er mere end os.
7.Du skal ikke tro, at du dur til noget.
8.Du skal ikke le ad os.
9.Du skal ikke tro, at nogen bryder sig om dig.
10.Du skal ikke tro, at du kan lære os noget.
Bliver vi holdt tilbage af pegede fingre, som resulterer i topskatte ideer, der ultimativt fjerner fidusen med at tjene mere ved at arbejde mere, og derved reducerer vores samfundseffektivitet.
Jeg går alt ind for vores sociale systemer, og offentligt styrede hospitaler. Jeg har ikke noget med at betale mere i skat end jeg gør i dag. Men skatten den bør være flad, ellers kan det kun gå ned af bakke for det dansk samfund! (inflationen er flad så hvis skatten ikke er det vil der skulle disproportionelle lønstigninger til at overkomme inflationen og opretholde en leve standard)
Hvad tror/syntes du?
tilføjet af

Hvem indførte egentlig progressiv beskatning

Det lyder jo af en kommunistisk ide indført af humanister, som dumpede i procentregning, men det foresvæver mig, at det rent faktisk var en borgerlig regering, som indførte progressiv beskatning.
Nogen, der kan hjælpe mig lidt her.
Jeg så da også hellere en fuldstændig éns skattePROCENT, f.eks. 50%. Det burde alle være tilfredse med. Stadig vil det være de bredeste skuldre, der vil bære de tungeste byrder.
Men i stedet er der indført progressiv beskatning, fordi højere indkomster SOMREGEL har større FRADRAG. Ja, SOMREGEL, men JEG har stort set INGEN fradrag og føler mig blot DOBBELT STRAFFET ved snart at skulle betale topskat [:*(][:*(]
Jeg forstår sgu godt så mange dygtige hoveder søger skattely i udlandet.
50% skat for alle. Det vil i mit hovede være det mest retfærdige. Det vil jeg kæmpe for til jeg dør!
tilføjet af

DK skal kopiere Singapore

helt og fuldkommen.
tilføjet af

Jo men det er nemmere sagt... regneeksempel

Lad mig tage min egen famile som eksempel:
Vi har hus og 2 biler.
Jeg tjener kr. 390.000/årligt, af dette betaler jeg netto ca. 32% i skat, da jeg har diverse fradrag, rentefradrag o.lign.
Min kone er selvstændig med en årsindtægt på kr. 410.000, pga. af endnu flere fradrag betaler hun netto kun ca. 19% i skat.
Hvis du fra i morgen indfører en flad skat på 40% for alle, vil det sandsynlig betyde at vi går fra hus og hjem.
tilføjet af

spontan indførsel er umuligt

Det er ikke muligt at lave sådanne ændringer overnight. Der er fradrag der skal udhules, topskattegrænsen skal udfases løbende etc for at delvis modvirke. Der skal tages hånd om at et eksistensgrundlag er sikret for de laveste indtægter.
Men....
Vi er nødt til at arbejde os derhen af. DK vil ikke eksistere i fremtiden, hvis en 2% lønstigning ikke kan negere en 2% inflation. et misforhold mellem de 2 vil nemlig betyde at lønninger og andre udgifter som ligger til basis for konkurrencedygtigheden vil skulle stige mere end inflationen, og derfor vil konkurenceevnen blive dårligere. Der vil være virksomheder der lukker, førre jobs, mindre skat, mindre velfærd.
tilføjet af

"højere indkomster SOMREGEL har større FRADRAG"

Hvis det er sagen er jeg målløs. Fradraget burde være til at sikre de svageste, og det alene skulle være mit argument for at beholde nogle af dem. ER dette ikke tilfældet, vøk med dem alle :).
tilføjet af

måske skal vi

foretrække bruttoskat efter flg. skala:
Indkomster under 150.000 kr.beskattes progressivt med 5% til 10% af bruttoindtaægten. Skat kan selv finde ud af hvornår procenterne skal flyttes, således at man af 150.000 kr. højest betaler 15.000 kr. i skat. Så er der 135.000 kr. tilbage til mad, husleje forbrug m.m. Det giver dog mellem 11.000 og 12.000 kr. netto. 8% i skat af indkomster under 120.000 ville betyde max 9.600 kr. i skat, så er der stadig 110.000 kr. tilbage.
Over 150.000 kr. og op til 180.000 kr. ville 12% i bruttoskat vel være rimelig.
Max er der 160.400 kr. tilbage af 180.000 kr. osv
180.000 kr. til 210.000 kr kunne progressivt beskattes med 14%
210.000 kr. til 240.000 kr kunne beskattes med op til 16%
240.000 kr. til 270.000 kr kunne beskattes med op til 18%
Vi skal hele tiden huske, at samtlige fradrag er væk.
Vil folk have en pensionsopsparing, et hus eller andet, som tidligere har været spekulationsobjekt for skattetænkning, ja, så må man selv betale. Det kunne tænkes, at det samtidig ville slanke administrationen i landets skatteforvaltninger!!
Og måske give landet en sundere økonomi.
Indkomster fra 271.000 til 300.000 kr. beskattes med op til 20%.
Der vil stadig være 240.000 kr. tilbage af 300.000 kr.
301.000 til 320.000 kr med op til 21%
321.000 til 340.000 kr med op til 22%
og fremdeles stigende med 1% point for hver gang bruttoindkomsten stiger med 20.000.
For indtægter over 501.000 kr. øges der med op til 1% for hver gang indtægten herefter stiger med 40.000 kr
Fx kommer man af 700.000 kr. i bruttoindkomst til at betale 35%, hvorefter man stadig har 455.000 kr. tilbage
Ingen skal have højere trækprocent end 35%.
Så kunne det være, at man blev fri for at høre "I DK har vi verdens højeste skattetryk."
Med fradrag for efterhånden hvad som helst, bliver vi ved med at få en progression i skattebetalingen, der gør at mange ikke synes, at det er de tungeste skuldre, der bærer mest, men uforholdsmæssigt meget.
Min pointe er, at man kan ikke kan lyve sig fra sin bruttoindtægt!
Med det system, jeg har skitseret - og det er som skrevet står - kun et forslag, mener jeg, at landet får de skatteindtægter ind, der skal klare DK' s udgifter.
De fleste borgere i DK (ca. 53%) har ca. 250.000 kr. i bruttoindkomst (det er måske lavt sat)
Men ud fra et regneeksempel, ville der kunne betales 53% x 5.500.000 x 18 x 250.000 =
131.175.000.000 kr til staten fra disse 53% af det arbejdende folk.
Der er skatteindtægter fra adskilligt flere.
Og så er der nok flere selskaber, der skal til at spytte lidt i kassen også!
Jo mere man tjener, des større skatteevne har man.
50% skat til alle vil kun være yderligere en skævvridning af et i forvejen meget ulige samfund.
Af hhv. to indkomster på 600.000 kr. og på 250.000 kr. vil der være 300.000. kr, hhv 125.000 kr.tilbage.
Det er absolut ikke fremmende for den sunde fornuft.
Det er vist det, vi med næb og kløer prøver at bekæmpe!
tilføjet af

penge .....

hvad er det?
tilføjet af

Konstruktivt forslag

Dog har jeg ét spørgsmål?
Vil det give staten et tilstrækkeligt skatteprovenú?
tilføjet af

jeres jantelov...

har jeg aldrig fattet.
det lugter efter hjernevaskeri.... fui
tilføjet af

kære 123

Det er tænkeligt, at du har ret, men det vigtige i min pointe, er at man bør indrette skattesystmet mere enkelt.
Det kan være mine procentsatser noget af vejen skal i vejret. Det kan økonomerne så passende regne på, men mit forslag udspringer af en længere snak, jeg har haft med folk med et stort spektrum af uddannelser. Og der er bred enighed hos dem om, at det er bruttoindkomsten, der skal beskattes. Uanset, hvor stor eller lille den er. Samtidig bør man se på regler for særskat på en masse ting. I øjeblikket - og det stået på lige siden Nyrup var statsminister - er skatten faldende og brugerbetalingen stigende. Jeg ved ikke om millionærskatten er en god idé, men der er ikke megen ræson i at brandskatte enkeltpersoner, hvis ikke også de store multinationale selskaber skal betale til gildet også.
Vores nuværende system er sovset ind i regler om, hvordan og hvornår man kan trække penge fra i skat. Det hedder sig, at det skulle være enkelt, men det er vist en skrøne.
Den store synder er, at vores bolig er gjort til et spekulationsobjekt, hvad enten vi ejer eller lejer. Så er der bare nogle andre, der ejer. Fradragsregler for pensionsopsparing på kapitalpension, ratepension og livrenter er en sand jungle.Ønsker man en pensionsordning, må man efter mine begreber selv financiere den. Det lyder helt urimeligt, at man tidligere kunne fradrage en kapitalpension i mellemskatten og en ratepension i topskatten. Det sidste kan man stadigvæk, men med en mindre procentsats.Så er der andre, der kommer til at betale. Jeg har haft svært ved at forstå, at velstillede mennesker med de nuværende regler kunne stilles endnu bedre, hvis man indsætter 100.000 kr. årligt på en ratepension. Hvorfor i alverden skal de belønnes for det? Ved en relativ lav bruttobeskatning vil den enkelte bedre få råd til sådanne ordninger. Gevinsten kunne så ligge i, at pensionsselskaber og banker gav lidt mere i rente på dem.
Man kan ikke lyve sig fra sin bruttoindkomst!
Og den er nemmere at beskatte -højest 35%
tilføjet af

Er problemet ikke

at ligemeget hvordan man sætter skattegrænser, så lige så snart der er en forskellig % på forskellige niveauer så bliver der misforhold imellem Inflation og krævet lønstigning for at bevare velstand.
hvis nu de første 100k er beskattet med 5%, og de næste 100k er med 10%, og vi antager en inflation på 3 %. og vi sammenligner 2 personer, person 1 tjener 80000 og person 2 160000.
År 0:
Udbetalt:
person 1:(80.000*0,95) =76.000
person 2:(100.000*0,95+60.000*0,9)= 149000
År 1, der er nu inflation på 3% personerne skal derfor have udbetalt 3% mere for at vedligehold sin velstand/velfærd på samme niveau.
de skal derfor have så meget udbetalt:
Person 1: (76.000*1,03)= 78.280 (dvs. 2280 mere end året før)
Person 2: (149.000*1,03) = 153.470 (dvs. 4470 mere end året før)
Det betyder at de før skat skal tjene så meget mere:
Person 1 (2280/0,95)= 2400 -> 3% lønstigning
Person 2 (4470/0,9) = 4966,66 -> 3,1% lønstigning (eller en 3,3% højere lønstigning end person 1)
Så ligger der her et valg enten:
A. Lade alle der ikke er på nederste skattetrin blive fattigere
B. Miste konkurrencedygtighed, og med renters rente blive et mindre og mindre atraktivt land for industrien, derfor flere lukninger, og øget fattigdom.
C. Ændre således at skatten er "7,5%" for alle, og efter en overgangsperiode bevare finansiel stabilitet og mulighed for konkurencedygtighed. (7,5% er rent gæt, pointen er den er flad, og ingen fradrag og skattegrænser til at skabe disproportionalitet)

Bemærk at beskatning af kapital formue rent faktisk ikke øger driftomkostninger, og måske istedet kan ære et sted man hiver fra. Jeg er som sagt ikke imod højere skatter, det skal bare være baseret på en anvendelig model.
tilføjet af

Uheldigvist

ER det noget reeltset værdiløst papir og datastrømninger, som vi som mennesker har valgt at give en antaget værdi. Denne antagede værdi ligger så til basis for infrastrukturer nationalt så vel som inernationalt, så hvis ballancerne ikke varetages vil disse infrastrukturer falde sammen, og der vil ikke være ting som offentligsundhedspleje, pasning af ældre og handikappede etc.
Havde vi som mennesker været "på et højere niveau" ville penge strengt taget ikke være nødvendigt, men det kræver at alle sætter andre før sig selv. På denne måde ville vi heller ikke have problem med krig etc., så det er måske lidt lyserødt.
tilføjet af

spændende ide

belønningen er groft sagt ren personlig. Det er vel også det vigtigste. Men vreden dukker op, når man føler at samfundet ikke belønner udvikling, uddannelse, arbejde - men jamrer i en uendelighed om den lighed, der aldrig kommer til at eksistere uanset hvordan man gør. Nogle er bare skabt til ikke at gide eller ville.
Jeg tror på at det kan lykkes for dem der vil - og det er sådan et samfund man skal stræbe imod at videreudvikle.
spark nogle af fuglene ud af rederne og se om ikke godt de KAN flyve hvis de skal - man er trods alt ikke unge mere hvis man er 35.
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.