En ensidig diskusion.
Lad os først få en ting på det rene.
At smadre postkasser og at male graffiti er bestemt ikke i samme kategori.
At smadre en postkasse er et udtryk for afmagt, det rummer hverken kreativitet eller overskud.
Man går ikke ud og laver et graffiti maleri af bar agression, over at man feks. har været oppe at skændes med sine forældre, man smadrer måske derimod en postkasse.
Bland ikke disse ting sammen.
Om graffiti er hærværk er en større diskution.
Jeg mener, at der i langt de fleste tilfælde er tale om hærværk, men grænsen er hårfin. Graffitimiljøet rummer en masse utæmmet kreativitet, lad der være lovlige steder hvor denne kreativitet kan udfolde sig. Dette vil give de positive elementer i graffitien mulighed for at fremstå fra sine bedre sider. Men det vil ikke stoppe graffitien, da det for mange graffitimalere er det kriminelle element der er drivkraften.
Der skal i graffitien skelnes mellem to ting, tags (simple signaturer) og pieces (farvelagte malerier).
Tags er det der præger bybilledet mest, og er det største problem, de er hurtige at lave og er derfor også ret urisikable. De falder klart ind i kategorien hærværk.
Et piece kræver, hvis det skal se ordentligt ud, meget øvelse og for det meste også forberedelse(skitsetegning osv). I princippet er også denne del af graffitien hærværk, men jeg kan godt bifalde et piece der er nyskabende, vovet og flot.
Jeg tror graffitien er næsten umulig at komme til livs med strengere straffe, mere bevogtning osv.
Forandringerne skal komme indefra, fra graffitimiljøet selv. Miljøet er i forvejen præget af uskrevne regler, eksempelvis: man maler ikke på kirker, man skæmmer ikke andres pieces osv.
Med udgangspunkt i disse, kunne man udvide det til at være at man ikke uretmæssigt satte tags hverken på privat eller offentlig ejendom.
Disse tags er hurtig måde at få sit graffitinavn op på. Men hvis der ikke længere var nogen respekt forbundet med at få sit navn op på denne vis, så ville det stærkeste incitament være fjernet.
Hvordan man skal prøve at påvirke graffitimiljøet i denne retning, kan jeg ikke svare på. Men man burde prøve at tænke tanken, i stedet for at kaste en lille knægt med en spraydåse i hånden, ind til hardcore ungdomskriminelle.
Det har i alt for høj grad været politikken, det kan ingen være tjent med, hverken for graffitimalernes vedkommende eller for offentlighedens.
At smadre postkasser og at male graffiti er bestemt ikke i samme kategori.
At smadre en postkasse er et udtryk for afmagt, det rummer hverken kreativitet eller overskud.
Man går ikke ud og laver et graffiti maleri af bar agression, over at man feks. har været oppe at skændes med sine forældre, man smadrer måske derimod en postkasse.
Bland ikke disse ting sammen.
Om graffiti er hærværk er en større diskution.
Jeg mener, at der i langt de fleste tilfælde er tale om hærværk, men grænsen er hårfin. Graffitimiljøet rummer en masse utæmmet kreativitet, lad der være lovlige steder hvor denne kreativitet kan udfolde sig. Dette vil give de positive elementer i graffitien mulighed for at fremstå fra sine bedre sider. Men det vil ikke stoppe graffitien, da det for mange graffitimalere er det kriminelle element der er drivkraften.
Der skal i graffitien skelnes mellem to ting, tags (simple signaturer) og pieces (farvelagte malerier).
Tags er det der præger bybilledet mest, og er det største problem, de er hurtige at lave og er derfor også ret urisikable. De falder klart ind i kategorien hærværk.
Et piece kræver, hvis det skal se ordentligt ud, meget øvelse og for det meste også forberedelse(skitsetegning osv). I princippet er også denne del af graffitien hærværk, men jeg kan godt bifalde et piece der er nyskabende, vovet og flot.
Jeg tror graffitien er næsten umulig at komme til livs med strengere straffe, mere bevogtning osv.
Forandringerne skal komme indefra, fra graffitimiljøet selv. Miljøet er i forvejen præget af uskrevne regler, eksempelvis: man maler ikke på kirker, man skæmmer ikke andres pieces osv.
Med udgangspunkt i disse, kunne man udvide det til at være at man ikke uretmæssigt satte tags hverken på privat eller offentlig ejendom.
Disse tags er hurtig måde at få sit graffitinavn op på. Men hvis der ikke længere var nogen respekt forbundet med at få sit navn op på denne vis, så ville det stærkeste incitament være fjernet.
Hvordan man skal prøve at påvirke graffitimiljøet i denne retning, kan jeg ikke svare på. Men man burde prøve at tænke tanken, i stedet for at kaste en lille knægt med en spraydåse i hånden, ind til hardcore ungdomskriminelle.
Det har i alt for høj grad været politikken, det kan ingen være tjent med, hverken for graffitimalernes vedkommende eller for offentlighedens.