Damn, damn, damn...

I torsdags var jeg i byen med en af mine gode venner. Vi sad i baren og pludselig faldt jeg i snak med en ret sød og charmerende fyr ved siden af. Vi festede og drak temmelig meget den aften, fordi min ven havde fødselsdag. Normalt falder jeg ikke sådan i snak med nogen, men kommer faktisk mest for at danse og have det sjovt med dem jeg er sammen med.
Nå, men...
Fyren her og jeg aftaler (jeg var fuld😖) at mødes i dag, søndag, på en café klokken 20. Han virker meget interesseret i mig og fisker efter mit mobilnummer, men jeg får det aldrig givet til ham, idet min ven får det dårligt og gerne vil hjem AKUT. Nu sidder jeg så lidt her tilbage og egentligt har jeg ikke lyst til at tage hen på caféen og møde ham. Som jeg erindrer ham, er han vældig sød osv men der ringede slet ikke noget i mig. Det var virkelig bare fis og ballade og jeg aner virkelig ikke havd jeg har tænkt på! Jeg har med andre ord ikke lyst til hverken at tage derhen eller give det en chance. Det ville ikke være rimeligt overfor ham...på den anden side, så kan man squ da heller ikke tillade sig IKKE at dukke op. Det er squ da for uforskammet og jeg ville da nødigt selv havne i den situation en dag. Eller? Damn...hvad skal jeg gøre? HJÆLP!

Jeg tager dine vise ord til mig. Ja, typer som mig, som ikke har været sammen med nogen i et år, skal virkelig lære at styre sig. Du har så evigt ret!
God røv og god weekend!

- men du bliver da nødt til at agere, så du kan være dig selv bekendt. Var der andre end en kærlighedssyg ungersvend, du kunne finde på at brænde af? Hvis du er heldig kommer han slet ikke, så tag en veninde med.