Budget i parforhold?
Hej, jeg skriver her for at få noget sparring, da jeg ikke har lyst til at give hverken venner eller familie indblik, i dette sorte hjørne af mit liv, og håber meget at i vil forholde jer konstruktivt i vejledningen, da hverken jeg ønsker at være "nasser" og han er på ingen måde grisk... Tværtimod er han en skøn kæreste som skal blive. -vi passer dejligt sammen, og han gør mig glad.
Min kæreste og jeg flyttede sammen for halvandet år siden, i hans andelslejlighed, hvor den reelle husleje ligger på 4700kr plus forbrug, renter, lån.
Han har en kandidat indenfor økonomi, og sidder med internationalt ansvar ved en international virksomhed, og tjener min. 4 gange så meget som mig.
Jeg sad som retail manager og havde selv en god indtægt -dog ikke så høj :-)
Da vi flyttede sammen blev vi enige i at jeg skulle betale 4000kr i husleje inkl forbrug, og derudover hjælpe til med husholdningen. Dog har han altid betalt de fleste udgifter. Det har været en fin ordning.
Situationen er nu den at jeg for ½ år siden fik konstateret en kronisk tilstand, som har tvunget mig til et karriereskift. Jeg afventer nu et revalideringsforløb, og går i gang med en uddannelse efter sommeren. Jeg er nu på kontanthjælps niveau, hvilket er en del bedre end su, men stadig meget svært økonomisk...
Udover huslejen på de 4000kr afdrager jeg på en gammel gæld til banken på 2000kr og har udgifter på min dejlige datter ( på 7år fra et tidligere forhold). og alt hvad jeg har tilbage går til min kæreste, da vi har været på nogle ferier i sin tid som han lagde ud for (20.000kr). plus min medicin på 700kr pr md.
Jeg har nu de seneste 3-4 måneder skrabet bunden så meget at jeg har måtte ringe til min far og bede om tilskud, da jeg jo i forvejen skylder min kæreste...
Det er en enormt svær situation, og der er intet jeg hellere vil end at være lige sindet, men jeg har ingen muligheder og føler mig så magtesløs!
Jeg er af natur meget ydmyg og respektfuld overfor mine omgivelser, og har meget svært ved at bede om noget, og ligeså svært ved at tage imod, da jeg føler det ydmygende...
-Jeg vil ikke være offer!!! Det er jeg ikke, og derfor skriver jeg harind for at få lidt objektivitet på situationen...
Jeg talte med min kæreste om det for en måneds tid siden, og da jeg nævnte min huslejes størrelse, fortalte han at jeg hverken bidrog til hans lån og heller ikke betalte halvdelen, da der også var renter osv.
Jeg vil så gerne være ligesindet, og bidrage fælles om tingene, men jeg er ved at drukne... Jeg ved at han er ligeså frustreret over at der er økonomi mellem os, og har bedt om at den bliver betalt ud, så de 20.000kr ikke hindrer vores tilgang til vores ellers dejlige forhold (Vi har det skønt 98,9% af tiden, hvilket er meget bedre end de fleste andre har det. -Så jeg klager ikke tværtimod, jeg vil så gerne have dette ud af verden!
Håber meget på forslag?
På forhånd tak.
Min kæreste og jeg flyttede sammen for halvandet år siden, i hans andelslejlighed, hvor den reelle husleje ligger på 4700kr plus forbrug, renter, lån.
Han har en kandidat indenfor økonomi, og sidder med internationalt ansvar ved en international virksomhed, og tjener min. 4 gange så meget som mig.
Jeg sad som retail manager og havde selv en god indtægt -dog ikke så høj :-)
Da vi flyttede sammen blev vi enige i at jeg skulle betale 4000kr i husleje inkl forbrug, og derudover hjælpe til med husholdningen. Dog har han altid betalt de fleste udgifter. Det har været en fin ordning.
Situationen er nu den at jeg for ½ år siden fik konstateret en kronisk tilstand, som har tvunget mig til et karriereskift. Jeg afventer nu et revalideringsforløb, og går i gang med en uddannelse efter sommeren. Jeg er nu på kontanthjælps niveau, hvilket er en del bedre end su, men stadig meget svært økonomisk...
Udover huslejen på de 4000kr afdrager jeg på en gammel gæld til banken på 2000kr og har udgifter på min dejlige datter ( på 7år fra et tidligere forhold). og alt hvad jeg har tilbage går til min kæreste, da vi har været på nogle ferier i sin tid som han lagde ud for (20.000kr). plus min medicin på 700kr pr md.
Jeg har nu de seneste 3-4 måneder skrabet bunden så meget at jeg har måtte ringe til min far og bede om tilskud, da jeg jo i forvejen skylder min kæreste...
Det er en enormt svær situation, og der er intet jeg hellere vil end at være lige sindet, men jeg har ingen muligheder og føler mig så magtesløs!
Jeg er af natur meget ydmyg og respektfuld overfor mine omgivelser, og har meget svært ved at bede om noget, og ligeså svært ved at tage imod, da jeg føler det ydmygende...
-Jeg vil ikke være offer!!! Det er jeg ikke, og derfor skriver jeg harind for at få lidt objektivitet på situationen...
Jeg talte med min kæreste om det for en måneds tid siden, og da jeg nævnte min huslejes størrelse, fortalte han at jeg hverken bidrog til hans lån og heller ikke betalte halvdelen, da der også var renter osv.
Jeg vil så gerne være ligesindet, og bidrage fælles om tingene, men jeg er ved at drukne... Jeg ved at han er ligeså frustreret over at der er økonomi mellem os, og har bedt om at den bliver betalt ud, så de 20.000kr ikke hindrer vores tilgang til vores ellers dejlige forhold (Vi har det skønt 98,9% af tiden, hvilket er meget bedre end de fleste andre har det. -Så jeg klager ikke tværtimod, jeg vil så gerne have dette ud af verden!
Håber meget på forslag?
På forhånd tak.