Stramme regler stopper viden om kosttilskud
Ny forskning bliver forsinket, og patienter bliver afskåret fra ny viden om deres lidelser, fordi administrationen af lovgivningen om kosttilskud og naturlægemidler er blevet strammet.
Kritikken kommer fra flere læger, der mener, at der er gået så meget juristeri i administrationen, at firmaer opgiver at ansøge om at få deres produkter godkendt som naturlægemidler.
129 kosttilskud fjernet
Og hvis ny forskning dokumenterer et kosttilskuds medicinske virkning, klapper forsigtige producenter og forhandlere i. Ellers risikerer de, myndighederne tvinger produktet af markedet.
Lægemiddelstyrelsen har således de sidste to uger fjernet 129 kosttilskud fra markedet, fordi forhandlere eller producenter fortalte om produkternes mere eller mindre dokumenterede helbredende eller forebyggende virkning.
Skal et produkt godkendes som naturlægemiddel, er ventetiden op til ti år.
'Mangler tid og penge'
Kaj Winther, overlæge ved klinisk biokemisk afdeling på amtssygehuset i Gentofte og formand for Dansk Selskab for Plantemedicin, erkender, at der er brug for skrap kontrol.
»Men mange mindre firmaer kan være tilbøjelige til at holde ny viden for sig selv, fordi de ikke har tid og penge til at få deres produkt godkendt som naturlægemiddel. Dermed afskæres forbrugeren fra vigtig information. Og man motiverer ikke til ny forskning. Det er en skrækkelig tanke, hvis vi på den måde lukker af for ny viden«, siger han.
Forbrugerrådet: Problematisk
Forbrugerrådet mener, det er problematisk, hvis firmaer rammes af lovgivningen og den strikse skelnen mellem kosttilskud og naturlægemidler.
»Det er et problem, når firmaerne kan dokumentere den medicinske effekt, men ikke kan leve op til de formelle krav til naturlægemidler. Vi ser gerne, at man kan læse på kosttilskuddene, hvad de kan, og hvilke bivirkninger der kan være«, siger Gitte Gross, der er fødevarepolitisk medarbejder i Forbrugerrådet.
Hun understreger dog, at hvis man kan leve op til kravene, bør man få produktet godkendt som naturlægemiddel.
Kedelig blanding af jura og medicin
Jerk W. Langer, læge og specialist i kosttilskud, ser heller ikke noget galt i, at myndighederne forsøger at rydde op i kosttilskudsjunglen.
Men det går galt, når de sammenblander jura og medicin:
»Forbrugerne efterlades med det indtryk, at kosttilskuddene tages af markedet, fordi de ikke virker, og det er forkert. Mange kosttilskud har medicinske virkninger. Det vil sige, at de kan lindre og behandle symptomer«, siger han.
'Myndigheder er vildledende'
Torben Damm, der er formand for Helsebranchens Leverandørforening, mener, at myndighederne i øjeblikket er mere vildledende over for forbrugerne, end branchen nogensinde har været.
»Jeg kan ikke forsvare, at kosttilskud sælges under dække af at have medicinske virkninger. Det er ikke moralsk forsvarligt. Men det skal heller ikke være sådan, at alle producenter nu er blevet så skræmte, at de ikke tør udtale sig. Det er jo berufsverbot«, siger han.
I Fødevarestyrelsen, der administrerer markedet for kosttilskud, forstår man ikke producenternes angst for at tale over sig.
»Hvis der kommer dokumentation for et kosttilskuds helbredende virkning, så er det jo medicin og skal sælges som sådan«, siger chefkonsulent Paulo Drostby.
----------------------------
Så må den gode Paulo Drostby da også mene at almindelige fødevarer, som har en helbredene virkning - citroner f.eks. - skal væk fra grønthandleren og på recept. Dette her er galimatias og en beskæftigelsesterapi for højt betalte embedsmænd, som render midicinalvarebranchens ærende.
Kritikken kommer fra flere læger, der mener, at der er gået så meget juristeri i administrationen, at firmaer opgiver at ansøge om at få deres produkter godkendt som naturlægemidler.
129 kosttilskud fjernet
Og hvis ny forskning dokumenterer et kosttilskuds medicinske virkning, klapper forsigtige producenter og forhandlere i. Ellers risikerer de, myndighederne tvinger produktet af markedet.
Lægemiddelstyrelsen har således de sidste to uger fjernet 129 kosttilskud fra markedet, fordi forhandlere eller producenter fortalte om produkternes mere eller mindre dokumenterede helbredende eller forebyggende virkning.
Skal et produkt godkendes som naturlægemiddel, er ventetiden op til ti år.
'Mangler tid og penge'
Kaj Winther, overlæge ved klinisk biokemisk afdeling på amtssygehuset i Gentofte og formand for Dansk Selskab for Plantemedicin, erkender, at der er brug for skrap kontrol.
»Men mange mindre firmaer kan være tilbøjelige til at holde ny viden for sig selv, fordi de ikke har tid og penge til at få deres produkt godkendt som naturlægemiddel. Dermed afskæres forbrugeren fra vigtig information. Og man motiverer ikke til ny forskning. Det er en skrækkelig tanke, hvis vi på den måde lukker af for ny viden«, siger han.
Forbrugerrådet: Problematisk
Forbrugerrådet mener, det er problematisk, hvis firmaer rammes af lovgivningen og den strikse skelnen mellem kosttilskud og naturlægemidler.
»Det er et problem, når firmaerne kan dokumentere den medicinske effekt, men ikke kan leve op til de formelle krav til naturlægemidler. Vi ser gerne, at man kan læse på kosttilskuddene, hvad de kan, og hvilke bivirkninger der kan være«, siger Gitte Gross, der er fødevarepolitisk medarbejder i Forbrugerrådet.
Hun understreger dog, at hvis man kan leve op til kravene, bør man få produktet godkendt som naturlægemiddel.
Kedelig blanding af jura og medicin
Jerk W. Langer, læge og specialist i kosttilskud, ser heller ikke noget galt i, at myndighederne forsøger at rydde op i kosttilskudsjunglen.
Men det går galt, når de sammenblander jura og medicin:
»Forbrugerne efterlades med det indtryk, at kosttilskuddene tages af markedet, fordi de ikke virker, og det er forkert. Mange kosttilskud har medicinske virkninger. Det vil sige, at de kan lindre og behandle symptomer«, siger han.
'Myndigheder er vildledende'
Torben Damm, der er formand for Helsebranchens Leverandørforening, mener, at myndighederne i øjeblikket er mere vildledende over for forbrugerne, end branchen nogensinde har været.
»Jeg kan ikke forsvare, at kosttilskud sælges under dække af at have medicinske virkninger. Det er ikke moralsk forsvarligt. Men det skal heller ikke være sådan, at alle producenter nu er blevet så skræmte, at de ikke tør udtale sig. Det er jo berufsverbot«, siger han.
I Fødevarestyrelsen, der administrerer markedet for kosttilskud, forstår man ikke producenternes angst for at tale over sig.
»Hvis der kommer dokumentation for et kosttilskuds helbredende virkning, så er det jo medicin og skal sælges som sådan«, siger chefkonsulent Paulo Drostby.
----------------------------
Så må den gode Paulo Drostby da også mene at almindelige fødevarer, som har en helbredene virkning - citroner f.eks. - skal væk fra grønthandleren og på recept. Dette her er galimatias og en beskæftigelsesterapi for højt betalte embedsmænd, som render midicinalvarebranchens ærende.