"Branding" af ingeniører

I forgårs læste jeg en artikel i Urban om at man ville "brande" ingeniørfaget, for at få flere unge til at vælge uddannelsen som ingeniør, da der vil mangle 13000 ingeniører i 2020. Dette ville de gøre ved at lave en reklamekampagne til 9 mio. kr., som går ud på at producere computerspil og tv-programmer om ingeniører samt lave mærkningsordninger, hvor et kendt produkt - fx en mobiltelefon - var påhæftet en folder, der fortalte om den ingeniør, der havde udviklet den pågældende mobiltelefon og det arbejde, han lavede til dagligt. Udover dette ville man også få studievejlederne på folkeskoler og gymnasier til at fortælle om de fordele, der er ved at være ingeniør. Og årsagen til alt dette hurlumhej er for at få de unge til at slippe de fordomme, der er om ingeniører...
Og så er det at jeg siger: HELT ÆRLIGT!
Der kommer også til at mangle læger, sygeplejersker, radiografer, social- og sundhedsassistenter, folkeskolelærere og andre faggrupper på længere sigt, men dem er der sjovt nok ingen, der fører reklamekampagne om. Jeg er selv tidligere ingeniørstuderende, og kan godt forstå at mange unge ikke gider ingeniørfaget. Grunden til at jeg droppede ud, var fordi at jeg simpelthen ikke længere havde lysten til at fortsætte på uddannelsen, fordi studiemiljøet var præget af en ufattelig arrogance og bedrevidenhed. Og det er lige netop sådan, at unge opfatter ingeniører...samtidig med at det er et lidt nørdet fag. Og den fordom tror jeg næppe at mange unge slipper.

Iøvrigt skal folk vælge den uddannelse de har lyst til og som de brænder for at beskæftige sig med de næste mange år...
Er det bare mig, der synes at dette "branding" er lidt plat eller synes I også det samme?

inden for de andre brancher du nævner!
Jeg synes egentligt det er godt nok, da man på den måde får noget at vide, om brancher man ellers ikke ville tænke på. At du har set dig sur på ingeniører er din egen sag...

selvfølgelig skal man vælge en uddannelse som har ens interesse. Men når man bruger f.eks. 5 år på universitetet bør man også finde en uddannelse som vil give job bagefter, så man ikke bare uddanner sig til arbejløshed som mange humanistiske uddannelser har ry for.

Det lyder umiddelbart sympatisk at lade folk studere et fag, som de har interesse i.
Men det virker ikke sympatisk, at folk skal betale for aktiviteter, der synes uden værdi for dem.
Hvorfor skal jeg betale mennesker for at beskæftige sig med deres hobby, hvis jeg ikke har udbytte af det?
Er der nogen værdi i, at man i Danmark forsker i engelsk og andre fremmedsprog?
Kunne man ikke lade englænderne om det?
De vil sikkert godt fortælle resultatet til interesserede.
Samme betragtninger kunne man anstille over fag som oldgræsk, vulkan-forskning og Gud ved, hvad der findes af sære aktiviteter, som skal aflønnes i dag.
Ville det virkelig være så frygteligt, hvis man prioriterede, så de nødvendige uddannelser blev besat, før man investerede i at undersøge baobob-træers vækst i tørkeperioder?

Jeg har læst læst datalogi og droppede ud bl.a. pga. den der barnagtige bedrevidenhed og arrogance som der herskede på naturvidenskabelige fag, som du er inde på.
Glemmer aldrig fx at introduktionsbrevet til de nye studerende indeholdt en vending der gjorde det klart at underviserne altså sagtens kunne finde et andet job - eller underviseren der til en forelæsning frabad sig at vi stilte spørgsmål, da det tog tid fra undervisningen.¨Hertil kommer en latterlig gammeldags 'pædagogik', hvor alle regler brydes.
Fx så var det en intern regel at 33% af en årgang skulle dumpe, men det er jo latterligt. Det ene år er det måske kun 10% som er for dårlige og næste år er det hele 50%.
Og jeg har flere eksempler, jeg kan ryste ud af ærmet, men sparer læserens tid.
Naturfagene har med rette opnået et ry som fortidsminder. Hvis naturfagene skal gøres interessante for flere, så må naturfagene ændre sig.