Belastende veninde - hvad gør man?

Hej, håber nogen der måske har være i samme situation kan hjælpe mig?!
Jeg har en bekendt/veninde: hun mener vi er veninder, det mener jeg ikke.
Jeg er så frustreret, ved ikke om det er på hende eller mig selv....
Hun er ligesom jeg, 30 år, vi har den samme uddannelse, men ellers er vi meget forskellige. Hun er næsten altid sur, spydig og bitter, hendes humor begrænser sig til, at hun kun kan more sig over hvor dumme andre er. Og andre er dumme, fordi de bor sammen med deres kærester, har kæresteproblemer, børn, arbejde etc... Hun har ikke kæreste og heller ikke job.
Jeg vil gerne understrege, at jeg gerne er veninder med singler, det er min allerbedste veninde som jeg ingen problemer har med. Hun er nemlig glad på mine vegne og jeg altid på hendes. Men den her belastende "veninde" er altid spydig om min kæreste. Hun spørger kun til problemer, og går altid ud fra der er ballade på mit arbejde(for folk er jo dumme, synes hun) så nogle gange må jeg skuffe hende med, at jeg elsker min kæreste, er glad for mit arbejde, og mine andre veninder. Men jeg tør næsten ikke fortælle hende om det gode i mit liv, for så er det som at hun bliver ked af det, og jeg vil ikke gøre hende ked af det, for på en måde har jeg ondt af hende.
Men men men men. Mit sind er i syv, for det er så svært at kun have ondt af hende, og kun forsøge at være der for hende når hun:
skriver utallige mails, flere i ugen som hun forlanger svar på, hvis man ikke svarer, skriver hun bare endnu flere. Skriver sms'er hver dag, om små ligegyldige ting, det er så kedeligt, og jeg ved aldrig hvad jeg skal svare. For vi har ikke et åbent og kærligt forhold. Hun kender mig ikke godt nok. Hun er kun interesseret i overfladiske hverdagsting,
Tit og ofte har jeg en fornemmelse af, at hun er meget intrigant, fordi hun forsøger at plante jalousi i mig overfor min kæreste. Hun kan finde på, at sige at hun har set ham der og der, for hun ved vi har haft problemer med jalousi, og jeg ved det ikke passer. Hvis jeg så taler om, at det går godt mellem min kæreste og jeg, siger hun ikke noget. Det leder mig til noget andet ved hende. Hun siger aldrig noget. Tit når jeg er sammen med hende, sidder hun bare og kigger lumsk, og spytter så nogle gange en spydig bemærkning ud. Hun hentyder også, at min kæreste har valgt mig fordi jeg "ser godt ud" og er i god form, og at mænd der tjener penge, kun vælger sådan nogle som mig. Det gør mig så vred og gal. For jeg vil gerne tro min kæreste har valgt mig af andre grunde, og gider sgu ikke forholde mig til hvordan folk ser ud.
Jeg har det som om jeg er ved at eksplodere. For hun er over det hele. Jeg ved ikke hvad hun vil med mig. Men hun vil mig. Og gerne flere gange i ugen. Og det er altså svært når man arbejder meget, har en kæreste, venner og dagligdagsting at passe, og hendes selskab er ikke tiltrækkende på mig. Vi har kendt hinanden i kun et lille år, så jeg forstår ikke hvorfor hun er så meget over mig, jeg føler mig kvalt. Og kan, dum som jeg nok er, ikke finde ud af at afvise hende. Jeg har prøvet at køre hende lidt ud på et sidespor, med at sige nej en masse gange, men så vælter det bare ind med mails og sms'er. Og hvis jeg siger; de næste to uger skal jeg arbejde som en gal, så er hun der med det samme og spørger om vi så skal ses lige efter...
Jeg føler mig som et dårligt menneske. fordi jeg jo er sammen med hende, og som regel ikke kan lade være med at svare på sms'er, og så er jeg jo falsk og led.
lige nu har jeg slet ikke lyst til at kende hende, fordi hun altid er negativ, og det dræner mig, for jeg vil helst være glad. Og have veninder jeg kan være mig selv overfor, og rent faktisk tale med når jeg er sammen med dem, alle hendes holdninger om livet er stik modsat mine. Jeg ved hun er meget jaloux fordi hun ikke har arbejde og kæreste, og jeg forstår hendes situation, jeg ville selv være frustreret hvis jeg stod i hendes sko. Men jeg kan ikke lide mennesker der brokker sig. Hun gør nemlig ikke noget for at få et arbejde, det har hun ikke gjort længe, og så kan jeg ikke høre på brok. ved godt der er arbejdsløshed, men man skal ikke klandre andre for ens ulykke og det gør hun. har lyst til at sige det til hende, men er så bange for at gøre hende ked.
Nu spørger jeg så jer. SKal man køre sådan en veninde helt ud på et sidespor? vil inderst inde ønske jeg ikke havde hende i mit liv som nu. Jeg vil gerne se hende med mellemrum på et par måneder, en man kan drikke en kop kaffe med her og der. Eller synes I, at jeg skal droppe hende helt. Jeg har svært ved at være der for hende, når hun er så intrigant overfor mig, er det forkert?

Kære Inge, ingen kan være gode venner med alle uden at gøre skade på sig selv. Opvej plusser og minusser, er der overvægt af minusser, så erkend, at hun er til større problemer, end til glæde og skip hende. For din egen skyld. Hende er der nok ingen, der kan hjælpe. Træf en beslutning og EFTERLEV den

Det er ikke meget positivt du får ud af dette venskab, som jeg ser det. Derfor vil jeg gerne stille dig nogle spørgsmål du ikke behøver, at svare på direkte til mig, men til dig selv:
Er du ven med hinde fordi du synes synd for hende? og hvis det er tilfælde, er din sidegevinst at du bagefter føler dig tilfreds med dig selv fordi du har været der for hende?
Har du virkeligt behov for at være ven med mennesker du ikke er jevnbyrdige med?
På hvilke områder giver hun dig noget, siden du holder fast ved hende?
Hvorfor lader du hende benytte dig som en skraldespand for alle hendes negative sider?
Når hun og dig er gået fra hinanden efter en samtale er hun tømt og måske en smule fri for negativitet, mens du er fyldt op med negativitet og hvor tømmer du dit ud?
På kæresten? en anden veninde?
Hvis du ikke foralder hende som ven har jeg et par forslag til hvad du kan prøve ud:
Inviter hende i biffen. Hun har ikke et job, men du har og kan invitere hende som en gestus. Du vil føle dig langt bedre bagefter. Hun kan rakke filmen ned istedet for og du kan skabe kontrasten ved at ytre dig positivt om filmen. Det er dessuden rimeligt ufarligt at sige til hende du synes hun er alt for negativ overfor filmen.
vh supermum

Hej Inge
For en udenfor stående, lyder det meget som om at din "veninde" ER ulykkelig.... det er svært at gøre, men du må fortælle hende hvilken opfattelse man får af hende, når hun "bitcher" over alt og intet.
Kender du ikke situationer hvor man er utilpas og vil prøve at passe ind? Man er slet ikke den person man bliver til for at føle sig accepteret og elsket.... indtil nogen er så sød at pointere, at den opførsel rent faktisk gør folk kede af det... og at den eneste vej med den attitude er ensomheden...
Jeg ville selvfølgelig blive rigtig ked af det, hvis jeg fik at vide at jeg ikke var vellidt, men hvis det er sandheden så kender man den selv, og så gør den ofte mere ondt!! Men når man så har slugt kamelen, er der intet til hinder for at man ændrer indstilling.
Gør du dette for hende vil hun enten droppe dig helt, eller blive rarere og mere behagelig eller bryde sammen, men så har du gjort dit for at fortælle at hun oftere gør dig ked af det, end at du nyder hendes selskab.
Jeg ville godt have det at vide hvis jeg var "taberen", Altså hende uden job og kæreste og andre veninder.... hun er ikke glad, og måske får hun det bedre af at gøre andre kede af det, men så er der jo ikke grund til at hun ikke skal have samme behandling. hun lader ikke til at tage sig meget af om du bliver ked af det, og måske det er et "wake up call" at finde ud af at man ikke bare kan skide på hvordan man behandler andre mennesker.
Find en måde hvorpå du kan få sagt det, og så stå ved din beslutning. jeg ville få det sagt, og huske på at livet er aaaalt for kort til ubehagelige mennesker- og hvem ved, måske bliver det en sejr for jer begge?!
Held og lykke
Mvh. en støtte:)

Det er helt rigtigt det I skriver. Jeg ved, at andre der har konfronteret hende mere eller mindre indirekte står for had nu, og mange forsvinder ud af hendes liv. Synes det er svært at være den der fortæller hende at hun er negativ og mangler selvindsigt. Selvom det ville være en gave på sigt, tror jeg hun er så umulig at hun bare vil være sur. Jeg tænker også at vi alle har dårlige sider. er nok konfliktsky...
Og pu ha, ja, jeg giver hendes negativitet videre til mine venner og kæreste, av.
Men hvis man vil skippe en veninde, siger man så hvorfor, for den med at "lade det glide ud i sandet" virker bare ikke her.

agere spykolog og anlysere veninden? Hvorfor skal hun det?.Veninden er sq da ikke ret forstående ,men den anden veninde må og skal være forstående? Jeg mener,hun er 30 år gammel og har endnu ikke fået forståelsen hvordan og vorledes man gebærder sig mellem andre mennesker,noget hun skulle have haft lært allerede i børnehaven......

Jeg har siddet og læst dit indlæg igennem et par gange, bare for ligesom at få tingene på plads.
Der er da ingen tvivl om, at din "veninde" har det utroligt dårligt med sig selv og hele hendes fastlåste situation, det er bar ikke holdbart i længden, det kan du ikke holde til i al evighed.
Måske er det en løsning det her, måske ikke:
Du beskriver på glimrende måde situationen som du opfatter den. Kopier det du har skrevet, fortæl hende, at du ligesom har prøvet at få input udefra ved at skrive her på sol - og send hende dit indlæg som det er.
Det er ikke sikkert at det hjælper, måske bliver hun splitter-tosset, men måske kan det få hende til at vågne op og se, at hun måske har fat i den helt forkerte fremgangsmåde overfor dig og eventuelt andre.
Det er da en chance at tage, men måske er det lige præcis det der skal til, på sigt holder Jeres bekendtskab jo ikke alligevel, hvis det fortsætter på den her måde, så du og hun kan kun få noget positivt ud af det, sådan som jeg ser det - på nudansk: En win-win-situation eller...?
Held og lykke med det, uanset hvad du vil gøre.