11tilføjet af

Barsel

Hvorfor er det så svært for mænd, at forstå.......
Jeg har en dejlig søn på 4 måneder. Jeg er hjemme hos ham 24 timer i døgnet. Det er ret hårdt. Man er stand by hele tiden. Når min kæreste kommer hjem, så forventer han rent tøj, varm mad og en dejlig "kone", der bare skal stå lækker med fuld make-up, og håret sat. Min hverdag består af bleskift, modermælkserstatning,babymos og leg. Det er da mærkeligt......, at jeg gerne vil aflastes lidt når han kommer hjem. Men næ nej. For som han siger -.Tror du ikke jeg er træt. Jeg har været på arbejde i 8 timer!!? Stakkels ham. Det skal da også lige siges, at det er mig der står op 2 gange om natten med vores lille charmetrold. Er der nogen der har et godt råd til hvordan jeg får lidt hjælp fra kæresten?
tilføjet af

Hmm han skal da hjælpe til

Hejsa med dig ,, jamen jeg forstår ikke helt din mand/kæreste for i mine øjne er det at få en lille da det størreste man kan opnå og jeg selv glæder mig helt vildt ... og når man bliver far skal man da hjælpe dvs op midt om natten , aflaste dig i det du jo render hjemme ,, men syntes du skal sige det til ham ! spørge om han evt ikke kan lave aftensmad ,, og lade ham deltage i det at være en familie ,,, det er sådan jeg ser på det
tilføjet af

JA!

Og byt roller en weekend, hvor i bliver hjemme...
Selvfølgelig kan han ikke amme osv. Men lad ham bringe jeres barn til dig, når der skal ammes - lad ham stå op og hente jeres barn - lad ham stå for alt det huslige osv... Så kan du jo lade lidt vasketøj ligge osv. så han har noget at fylde tiden ud med. Husk at minde ham om, at han godt lige må tage noget frækt på og varme op under amorinerne om aftenen - efter han har serveret mad (og evt. vasket op, hvis du også plejer at stå for det).
Kort sagt, så er det ham der skal alt og han må bringe barnet til dig og vente mens du gør det du skal, når han ikke selv magter det.
Lad det være en udfordring og evt. væddemål om at man vinder et eller andet (f. eks. at taberen giver den første middag, når i engang skal prøve jer med en babysitter). Hvis han ikke gør det hele og hele weekenden venter ved siden af når du ammer, skifter ble eller alt det andet (som han ikke magter), så har han tabt.
SELV HVIS du skulle tabe, vil han have en HELT ny forståelse og det vil være det væddemål, som du bliver mest glad for at have tabt nogensinde.
Nå ja - og i al din fritid (den weekend) må du jo ikke gøre andet end det ovennævnte hvor din medvirken er nødvendig + det som han plejer at hjælpe med, hvis der da overhovedet er noget i den kategori...
Held og lykke og skriv gerne tilbage om resultaterne :-)
mvh
To dage burde være MERE end rigeligt.
tilføjet af

Forstår ikke

Jeg kan ikke se at det er så galt?
Ja, okay han burde nok hjælpe lidt til, men det kan alså også være hårdt at være på arbejde...
Jeres søn sover jo også en del af tiden, og der kan du jo så selv bestemme hvad du har lyst til at bruge tiden på.
Men jeg har aldrig passet sådan en lille fyr, så jeg bør nok og kan ikke komme med nogle gode råd da jeg syntes at det ca. er en fair fordeling.
Læg mærke til at jeg skriver ca.🙂Han kan da godt overtager i weekenden og den slags.
Med venlig hilsen
Anders Nielsen
tilføjet af

Ok - men så hør lige her....

En af mine allenærmeste venner tog tre måneders barsel. fra 9. til 12. måned efter fødselen.
Moderen havde taget de første 9 måneder og de havde haft en lille kurre på tråden i ny og næ fordi, han ikke syntes, at der skete nok derhjemme, hvor hun gik rundt hele dagen på barsel. Umiddelbart lyder det som om, at forfatterinden af indlægget her får mere fra hånden end min vens kone. Moderen syntes at det var svært at få tid til det hele og stå parat med maden, når han kom hjem. Når man har en helt lille kommer det for eksempel til at blive MEGET mere kompliceret at gå ned og købe ind til et par dage - især når man bor en lidt over en kilometer fra supermarkedet.
Nå, men han sagde så MEGET alvorligt til mig, da han selv havde holdt 2 måneder af sin barselsorlov: "Du lover mig at du støtter MEGET mere end jeg gjorde da jeg arbejdede og hun var på barsel, når i selv får en lille een!" Han havde virkelig skidt samvittighed over at han havde brokket sig over alt det der ikke blev ordnet. Han uddybede og fik forklaret mig en hel del om, hvor lidt tid i "sovepauserne" når alt det faste er sket; din egen morgenmad, frokostforberedelse, osv. For du SKAL bare være stand-by '3 meter væk'. Hele dagen bliver delt op i så små stykker så du praktisk talt aldrig når at komme i gang med noget før din 'fritid' er ovre. ;-)
Det var hans beskrivelse - og selvom det lyder voldsomt, så har jeg så meget respekt for ham og hans kompetencer, at jeg tog hans råd MEGET alvorligt. Ellers så må du jo ligesom jeg vente til vi selv er forældre...
:-)
mvh,
tilføjet af

Rollefordeling

Selvfølgelig er han træt, når han kommer hjem men det er du jo også efter en hel dag med en lille gut. Jeg vil måske endda mene at dit "job" er hårdere, både fordi man ikke så godt kan planlægge sin dag da man måske ikke lige ved hvornår det passer barnet at sove, men også fordi du måske ikke ser andre mennesker (her gætter jeg jo kun da jeg ikke ved hvordan din dag ser ud), så kan man altså godt blive lidt bims. Når I er hjemme sammen er det vel fair at I deles - han har haft en arbejdsdag og det har du også bare i hjemmet, så må man vel deles resten af tiden. Han skal vel også bruge tid på sin søn!! At han så ligefrem forventer at du skal stå og se lækker ud og have ordnet alt i hjemmet når han kommer hjem....er han mandschauvinist og har I aldrig talt om jeres roller inden I fik barnet? Hvis ikke han vil hjælpe når du spørger så lad hans vasketøj ligge og lad ham lave sin egen mad!!
Ellers synes jeg at rådet om at bytte roller og lave et væddemål var alletiders, hvis altså han kan lokkes!!
tilføjet af

Til tampabaybuc

Hvor er det rart at høre en mand der rent faktisk har fattet noget af det hele! :o)
tilføjet af

:-D

tak for rosen - jeg håber jeg kan leve op til mine principper når jeg når dertil, men min kone kender mine holdninger og hun kan også godt finde ud af at sige fra, så jeg tror at hvis nu jeg ikke havde fattet det - så ville jeg 'lære' at fatte det.
:-)
tilføjet af

Selv bestemme?

Du skriver at man selv kan bestemme når barnet sover.
Sådan husker jeg det ikke fra mine børn var små, tværtimod.
Når barnet sov havde jeg tiden til at hænge vasketøj op, ordne sutteflasker og koge mælkeerstatning (jeg kunne ikke amme), Gøre rent, handle (Det er noget lettere når barnet sover i barnevognen imens)osv.
Når barnet var vågent fik det den opmærksomhed det havde brug for- og krav på, og der går rent faktisk rigtig meget tid med at passe et barn.
Jeg har heldigvis en mand der var god til at tage over når han kom hjem fra arbejde, så jeg klager ikke. Men det med at holde fri/selv bestemme mens barnet sover - den holder altså ikke helt.
Hilsen Faglæreren
tilføjet af

Hvis han tror det er SÅ nemt...

...så giv ham dog en lille kærlig udfordring.
Næste gang han har fri, skal han "gå et døgn i dine sko" med alt hvad det indebærer af rengøring, bleskift, op om natten, osv
Tror du han er mand nok til det?
:-)
tilføjet af

Før-barsel?

Jamen, hvordan var jeres fordeling før du gik på barsel? I have begge fuldtidsjob - og han "var stadig for træt, til at lave noget", når i begge kom hjem fra arbejde?
Hvem gjorde rent, lavede mad og vaskede op?
Jeg har heldigvis ingen børn - en af grundene er, at jeg frygter klaustrofobien over at så lille en skabning vil være så afhængig af mig de første måneder, at jeg ikke kan være i fred. Jeg ville kaste ungen i synet af min kæreste, og løbe skrigende ud af huset, med ordene: "Jeg trænger til at have min krop og mit hoved lidt i fred," så snart han kom hjem.
Hvis han forventer du skal være lækker og imødekommende,når han kommer hjem, så må han vel også være interesseret i og forstå, at det kræver tid til at lade op. Ellers bliver du hurtigt en sur udtjent karklud....(undskyld, men det er jo sandt)
tilføjet af

Hvad sker der for ham

Nogen skammer man sig selv over sit eget køn. Hvad er det for en fjols du har fået barn sammen. Det at have et barn sammen er en fælles opgave og det kan være død hårdt at være alene om det. Jeg så, at der var nogen foreslog at I byttede roller, så han passede barnet. Det ville sikkert være en god ide. En far tager heller ikke skade af at tage sig lidt af sit barn.
Du skal også være opmærksom på at der nogen mænd der kan have angst for selv at skulle passe deres eget barn. Hvor underligt det end kan lyde, så er der nogen mænd der har det sådan. Det kunne måske det han gemmer sig bag ved.
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.