8tilføjet af

Bange for adskillelse

Hejsa.
Jeg vil bare høre om nogen af jer i et forhold har oplevet at være adskilt på grund af en udenlandsrejse i længere tid, og set at forholdet alligevel kunne fortsætte.
Jeg er simpelthen så bange for at han finder en der er sødere, kønnere, yngre, slankere (U name it), alt imens han arbejder i udlandet i et år.
Samtidig ved jeg at han er bange for at jeg "falder i" herhjemme, mens han er væk..så han reagerer ved gerne at ville sætte mig i bur, og at vide alt hvad jeg foretager mig!
Bevares, vi ses ca 1 gang om måneden.....men kan det holde forholdet i live ??
Jeg håber at nogen af jer har været der hvor jeg er lige nu, og kan komme med noget konstruktivt....
tilføjet af

Hej

Jeg forstår godt din frustraion , jeg er selv i samme lign. situation. Jeg tror på at det godt kan holde, men for mig er der en anden facet af det, nemlig den hvorfor tager man job i udlandet, jeg ved jeg ville spørge om hvad det var der var det vigtigste i min kærestes liv når man skal leve adskilt i et helt år. Jeg er gdot klar over at der er stor forskel på hvad folk anser for at være et forhold, men for mig er det nærvær og at dele tilværelsen. Så jeg ville helt klart tage mit liv op til revision. Venlig hilsen :- )
tilføjet af

Tak for dit svar

Det har bestemt også været inde over min tankegang...nemlig, hvor vigtig kan jeg være, når han vælger sådan en mulighed! Det er bestemt værd at tænke over, for hvis han er så egoistisk nu, så vil han jo altid være sådan....
Men igen...1000 tak :-)
tilføjet af

Men prøv så..

tænk på hvilken mand du sidder tilbage med, hvis han takker nej til den mulighed, han har fået?
Selvfølgelig er kærligheden og kæresten vigtig, men der er altså andet til livet.
Det er "kun" et år, skriver du?!
Ja, det kan godt være han møder en anden, eller du falder i, men det kan altså også sagtens ske hjemme i Danmark.
Glæd dig over den chance han har fået og få det bedste ud af det. Det kan sagtens lade sig gøre. Bare I sørge for at få snakket sammen om jeres usikkerheder, og hvordan I evt. kan tackle det.
tilføjet af

Kære Miav

Præcis derfor har jeg ikke på noget tidspunkt stillet mig på bagbenene over den chance han fik tilbudt! Jeg har forsøgt at være positiv, og samtidig også formidlet mine usikkerheder omkring emnet til ham!
Korrekt, det at han eller jeg fandt en anden kunne også ske i Danmark, men det er jo at udfordre skæbnen, når man er så langt fra hinanden og man bliver måske nemmere et offer, når man savner kærlighed og intimitet.....
Forstår du hvad jeg mener ??
tilføjet af

Ja, jeg forstår det godt!

Selvfølgelig kan man ikke undgå usikkerheden. Jeg tror bare man skal passe på ikke at lade fylde for meget, for så er det, at det nemt kan gå galt.
Nu skriver du, at du skal besøge ham om en måned? Flytter han langt væk eller har I mulighed for at ses "ofte"?
Glæd dig til du skal se ham, se hvor han bor osv. Find de positive ting frem. I får en anden mulighed for at kommunikere med hinanden. Det at skrive sammen kan give nye aspekter til forholdet.
Se det som en mulighed for at "teste" forholdet. Tid væk fra hinanden kan være med til, at man får sat tingene i perspektiv og bliver klar på sine følelser.
Ja, det kan godt være at det ender med et brud, men det kan også være, at I bliver 100% sikre på, at det skal være jer to.
tilføjet af

Du har fat i noget

Og det er faktisk også sådan jeg har valgt at se på det. Og jeg prøver at styre usikkerheden, men ind i mellem stikker den sit grimme hovede frem, og kan være næsten umulig at få lagt til ro!
Nu tænkte jeg bare, at der måtte være andre, der havde siddet i samme eller lignende situation og som havde en masse erfaring og vid at øse ud af :-)
Tak for dit input:-)
tilføjet af

måske tværtimod

hun som er sødere, kønnere, yngre, slankere end dig, bor sikkert lige om hjørnet. Det kan man aldrig værge sig imod! - Så må du bare håbe, at det ikke er hende han har brug for, men dig!
Men min erfaring er, at det er i perioder med længere adskillelse, at man kan komme tættere på hinanden! Når min ægtefælle er borte fra hjemmet, (det er undertiden desværre en nødvendighed i hans arbejde), kommunikerer vi mere med hinanden, enten i telefon eller mail. Herhjemme kan tiden gå med andre ting, og det kan let ske, at vi ikke har haft en ordentlig, koncentreret samtale i flere dage. Det har vi hver aften, når han er væk.
tilføjet af

Tak !!

Tusinde tak. Det gav mig virkeligt noget at tænke over :-)
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.