Ateismen er intellektuelt underlegen
Agnosis fra græsk betyder uden viden eller uvidende. En agnostiker er en person, der er i tvivl om hvorvidt Gud eksisterer eller ej. Han afviser ikke blankt Guds eksistens, han indrømmer, at han ingen viden har om det. En ateist er en person, der blankt afviser Guds eksistens. Han er ikke i tvivl, han er helt overbevist om, at Gud ikke eksisterer.
Denne psykologiske forskel forklares i Bhagavad Gita som forskellen mellem lidenskabens kvalitet og uvidenhedens kvalitet. I lidenskabens kvalitet er man i tvivl - er det sådan eller sådan? I uvidenhedens kvalitet er man ikke i tvivl, man er helt overbevist, men om det forkerte. Atheos fra græsk betyder uden Gud. Man er helt overbevist om, at der ingen Gud er.
Krishna siger:
O Prithas søn, den forståelse, gennem hvilken man ved, hvad der bør gøres og hvad der ikke bør gøres, hvad man bør frygte, og hvad man ikke bør frygte, hvad der binder og hvad der befrier, er forståelse i godhedens kvalitet. (Bg 18.30)
Den forståelse, O Prithas søn, ifølge hvilken man ikke kan skelne mellem religion og irreligion eller mellem handling, der bør udføres og handlinger, man ikke bør udføre, er i lidenskabens kvalitet. (Bg.18.31)
Den forståelse, der anser irreligion for at være religion og religion for at være irreligion, som er dækket af illusion og mørke, og som altid stræber i den forkerte retning, O Partha, er i uvidenhedens kvalitet. (Bg 18.32)
Det er klart at der er en Gud. Det peger alle beviser og vidnesbyrd på. Desuden kan man viden med sikkerhed, om Gud eksisterer, for hvis Gud eksisterer, kan Han bevise sin egen eksistens. Det er klart. Men hvis Gud ikke eksisterer, kan man ikke vide det med sikkerhed, for det kan ikke bevises, at Gud ikke eksisterer.
Således er det en intellektuel underlegen position at være ateist, for det er en hel blind tro. Som teist har man i det mindste en teoretisk chance for at få sin tro bekræftiget. Det er derfor, at Gud i Bhagavad Gita kalder ateister for mindre intelligente.
Krishna siger:
Jeg manifesterer Mig aldrig for de tåbelige og uintelligente. For dem er Jeg dækket af Min indre energi, og derfor ved de ikke, Jeg er ufødt og ufejbarlig. (Bg. 7.25)
Man skal også være extremt snotdum for at tro på, at alting er opstået af sig selv fra en bunke kemikalier. Det er der jo intet, der tyder på. Derimod tyder alting på intelligent design - ID.
Så med sin logik og intelligens kan man komme frem til, at der må være en Gud. HVEM Gud er og HVAD Han vil med os, kan man selvfølgelig ikke tænke sig frem til. Det bliver man nødt til at få at vide fra dem, der ved det.
I den forbindelse er den vediske version den eneste religion i verden, der kan fortælle dig hvem Gud er, hvordan Han ser ud, hvad Han laver, hvorfor og hvordan Han har skabt verden, hvem og hvad sjælen er, og meningen med alting. Denne information er ikke tilgængelig i nogen anden religion eller overleveret skrifter end Vedaerne.
Krishna siger:
Hør nu fra Mig, O Prithas søn, hvorledes du ved at udføre yoga i fuld bevidsthed om Mig, med sindet fæstnet på Mig, kan kende Mig helt og fuldt uden nogen tvivl. (Bg. 7. 1)
Jeg vil nu udførligt forklare denne viden for dig - både den materielle og den åndelige. Når du ved dette, er der intet mere tilbage for dig at vide. (Bg. 7. 2)
Forsøg blot at lære sandheden at kende ved at nærme dig en åndelig mester. Udspørg ham i ydmyghed og tilbyd ham din tjeneste. De selv-realiserede sjæle kan videregive viden til dig, for de har set sandheden. (Bg. 4.34)
Ved at modtage virkelig viden fra en selv-realiseret sjæl vil du aldrig mere blive vildledt af illusion, for gennem denne viden vil du forstå, at alle levende væsener ikke er andet end dele af den Højeste, eller at de med andre ord er Mine. (Bg. 4.35)
Selvom du anses for den mest syndefulde af syndere, vil du, når du befinder dig i denne båd af transcendental viden, blive i stand til at krydse over elendighedernes ocean. (Bg. 4.36)
Ligesom den flammende ild forvandler brænde til aske, oh Arjuna, brænder kundskabens ild alle karmiske reaktioner til aske. (Bg. 4.37)
I denne verden er der intet så ophøjet og rent som åndelige viden. Sådan viden er den modne frugt af al mystisisme, og den, der er blevet velbevandret i udførelsen af hengiven tjeneste, vil med tiden nyde denne viden indeni sig selv. (Bg. 4.38)
En trofast person hengiven til åndelig viden, og som overvinder sine sanser, er egnet til at modtage sådan viden, og når han har modtaget den, opnår han hurtigt den højeste åndelige fred. (Bg. 4.39)
Men de uvidende og troløse, der tvivler på de åbenbarede skrifter, kan ikke opnå Gudsbevidsthed; de falder ned. For den tvivlende sjæl findes der hverken lykke i denne verden eller den næste. (Bg. 4.40)
Denne psykologiske forskel forklares i Bhagavad Gita som forskellen mellem lidenskabens kvalitet og uvidenhedens kvalitet. I lidenskabens kvalitet er man i tvivl - er det sådan eller sådan? I uvidenhedens kvalitet er man ikke i tvivl, man er helt overbevist, men om det forkerte. Atheos fra græsk betyder uden Gud. Man er helt overbevist om, at der ingen Gud er.
Krishna siger:
O Prithas søn, den forståelse, gennem hvilken man ved, hvad der bør gøres og hvad der ikke bør gøres, hvad man bør frygte, og hvad man ikke bør frygte, hvad der binder og hvad der befrier, er forståelse i godhedens kvalitet. (Bg 18.30)
Den forståelse, O Prithas søn, ifølge hvilken man ikke kan skelne mellem religion og irreligion eller mellem handling, der bør udføres og handlinger, man ikke bør udføre, er i lidenskabens kvalitet. (Bg.18.31)
Den forståelse, der anser irreligion for at være religion og religion for at være irreligion, som er dækket af illusion og mørke, og som altid stræber i den forkerte retning, O Partha, er i uvidenhedens kvalitet. (Bg 18.32)
Det er klart at der er en Gud. Det peger alle beviser og vidnesbyrd på. Desuden kan man viden med sikkerhed, om Gud eksisterer, for hvis Gud eksisterer, kan Han bevise sin egen eksistens. Det er klart. Men hvis Gud ikke eksisterer, kan man ikke vide det med sikkerhed, for det kan ikke bevises, at Gud ikke eksisterer.
Således er det en intellektuel underlegen position at være ateist, for det er en hel blind tro. Som teist har man i det mindste en teoretisk chance for at få sin tro bekræftiget. Det er derfor, at Gud i Bhagavad Gita kalder ateister for mindre intelligente.
Krishna siger:
Jeg manifesterer Mig aldrig for de tåbelige og uintelligente. For dem er Jeg dækket af Min indre energi, og derfor ved de ikke, Jeg er ufødt og ufejbarlig. (Bg. 7.25)
Man skal også være extremt snotdum for at tro på, at alting er opstået af sig selv fra en bunke kemikalier. Det er der jo intet, der tyder på. Derimod tyder alting på intelligent design - ID.
Så med sin logik og intelligens kan man komme frem til, at der må være en Gud. HVEM Gud er og HVAD Han vil med os, kan man selvfølgelig ikke tænke sig frem til. Det bliver man nødt til at få at vide fra dem, der ved det.
I den forbindelse er den vediske version den eneste religion i verden, der kan fortælle dig hvem Gud er, hvordan Han ser ud, hvad Han laver, hvorfor og hvordan Han har skabt verden, hvem og hvad sjælen er, og meningen med alting. Denne information er ikke tilgængelig i nogen anden religion eller overleveret skrifter end Vedaerne.
Krishna siger:
Hør nu fra Mig, O Prithas søn, hvorledes du ved at udføre yoga i fuld bevidsthed om Mig, med sindet fæstnet på Mig, kan kende Mig helt og fuldt uden nogen tvivl. (Bg. 7. 1)
Jeg vil nu udførligt forklare denne viden for dig - både den materielle og den åndelige. Når du ved dette, er der intet mere tilbage for dig at vide. (Bg. 7. 2)
Forsøg blot at lære sandheden at kende ved at nærme dig en åndelig mester. Udspørg ham i ydmyghed og tilbyd ham din tjeneste. De selv-realiserede sjæle kan videregive viden til dig, for de har set sandheden. (Bg. 4.34)
Ved at modtage virkelig viden fra en selv-realiseret sjæl vil du aldrig mere blive vildledt af illusion, for gennem denne viden vil du forstå, at alle levende væsener ikke er andet end dele af den Højeste, eller at de med andre ord er Mine. (Bg. 4.35)
Selvom du anses for den mest syndefulde af syndere, vil du, når du befinder dig i denne båd af transcendental viden, blive i stand til at krydse over elendighedernes ocean. (Bg. 4.36)
Ligesom den flammende ild forvandler brænde til aske, oh Arjuna, brænder kundskabens ild alle karmiske reaktioner til aske. (Bg. 4.37)
I denne verden er der intet så ophøjet og rent som åndelige viden. Sådan viden er den modne frugt af al mystisisme, og den, der er blevet velbevandret i udførelsen af hengiven tjeneste, vil med tiden nyde denne viden indeni sig selv. (Bg. 4.38)
En trofast person hengiven til åndelig viden, og som overvinder sine sanser, er egnet til at modtage sådan viden, og når han har modtaget den, opnår han hurtigt den højeste åndelige fred. (Bg. 4.39)
Men de uvidende og troløse, der tvivler på de åbenbarede skrifter, kan ikke opnå Gudsbevidsthed; de falder ned. For den tvivlende sjæl findes der hverken lykke i denne verden eller den næste. (Bg. 4.40)