At være tiltrukket af, men ikke interesseret

Jeg overvejer lige nu, at fade et venskab lidt ud, som jeg har med en fyr.
Kender i det, at selvom ingen har sagt eller gjort noget, så kan man bare mærke den her kemi. Den er virkelig stærk mellem os. Jeg er meget tiltrukket af ham og ved, at hvis jeg ville mere, kunne jeg bare tage initiativet. Han er selv ret genert.
Problemet er bare, at min mavefornemmelse siger nej! Jeg ved ikke hvorfor. Det er meget underligt, for alle signaler i forbindelse med den her fyr er meget klare og ikke til at tage fejl af.
Kemien er brandvarm, jeg er tiltrukket af ham, men jeg er absolut ikke interesseret i ham som kæreste. Min mavefornemmelse siger klart nej. Jeg forvirrer mig selv og vil helst ikke forvirre ham også, det har han ikke fortjent.
Men bør jeg fade venskabet ud til at vi bare ses engang i mellem? Nu ses vi en gang om ugen ca. til sport. Løsningen er sikkert ligetil, men da jeg ikke har prøvet det her før og står midt i en masse stærke men modstridende følelser og signaler, kan jeg ikke rigtig se klart, hvad der er bedst at gøre. Jeg vil helst ikke gøre ham fortræd.
Vi er begge 23 år.
Jeg håber i har nogle gode forslag, så kan jeg jo tænke over dem🙂
På forhånd mange tak🙂

Tåbelige og hånlige svar vil blive ignoreret!

Det gør jeg egentlig stadigvæk. Der er et par gutter (i min brors perifere omgangskreds) - især den ene, der virkelig får mine hormoner til at rejse sig og vrinske, men de er bad news, så det klodser, så jeg skal ikke have noget klinket. Da jeg ikke har lyst til at rende rundt med en uønsket våd plet i trusserne i tide og især i utide, holder jeg absolut afstand.

Hej Nadja
Hvorfor snyde dig selv og fyren en dejlig oplevelse og mulighed?
Denne slags chancer kommer ikke dumpende ned i hovedet på dig for evigt.
Måske er han ikke kærestemateriale - men prøv det af. Hvis kemien er så god, så kan det ikke gå helt galt.
Tro mig - hellere have prøvet det af, end at sidde tilbage efterfølgende og fortryde.
Det er nu du har chancen - hvad er det værste der kan ske?
Det er faktisk det eneste, der er noget øv ved at blive "gammel". At tænke tilbage på de situationer, hvor man IKKE gjorde noget ved det.
Årsagerne kan være noget så ædle og noble: "jeg ville jo ikke bringe mig selv i en situation hvor jeg måske ville kunne såre nogen", eller "min mavefornemmelse...."
Kast dig ud i det! Det er NU at livet leves. Det er NU du har muligheden.
I går er fortid - og der kan du ikke ændre noget.
I dag kan du handle og forme fremtidige muligheder
I morgen kan alt være for sent.

Du har sgu nok ret.
Min mavefornemmelse kan jo tage fejl og bliver det ikke til noget, bliver det ikke til noget. Det ville jo ikke være første gang i verdens historien der skete.
Jeg tror jeg vil tage første skridt her om nogle dage hvor jeg skal se ham🙂
Ja, man vil helst ikke kigge tilbage på sit liv og finde ud af, at der var for mange chancer man ikke tog.🙂
Tak for dit indlæg🙂

Lad os vide, hvordan det går... :D

Det bliver jo helt spændende🙂