Anker kørte Danmark på afgrundens rand

Op igennem 1970’erne blev en stigende velstand skaffet gennem optagelse af lån. Både private og staten opbyggede på den måde stor gæld.
For at begrænse det private, lånefinansierede forbrug var der lagt restriktioner på, hvor meget banker og kreditforeninger måtte låne ud. I bankerne i form af lånelofter og for realkreditten i form af begrænsninger i belåningsgraden og lånenes løbetid.
I efteråret 1973 benyttede de arabiske oliestater en mellemøstkonflikt som anledning til at blokere for olietilførslen og få priserne til at stige til det tredobbelte. Der blev indført bilfrie søndage.
Det lykkedes at få oliepriserne til at stige til trods for, at der reelt aldrig opstod oliemangel, men efterfølgende forblev prisen alligevel på det højere niveau.
Energiprisernes stigning satte gang i en prisspiral. På grund af den dagældende automatiske dyrtidsregulering fik lønmodtagere automatisk kompensation i lønnen for de stigende priser.
De stigende lønninger svækkede dansk erhvervslivs konkurrenceevne, og arbejdsløsheden, renten og betalingsbalanceunderskuddet steg.
Inflationen steg til 15,3 % i 1974 og holdt sig på ca. 10 % i årene efter.
Vismænd og regeringer vurderede, at problemerne var midlertidige, så finanspolitikken blev slækket for at holde gang i tingene, indtil vendingen kom af sig selv.
Det gjorde den imidlertid ikke, så det stigende betalingsbalanceunderskud tvang regeringen til at stramme igen.
I 1979 indtraf endnu en oliekrise med kraftige, generelle prisstigninger til følge. Inflationen steg til 12,3 % i 1980.
Kronen kom under pres, renten steg, og kronen måtte nedskrives to gange i løbet af efteråret.
Lønstigningerne på grund af den automatiske kompensation for de importerede prisstigninger fik arbejdsløsheden og betalingsbalanceunderskuddet til at stige yderligere.
Renten steg til 20 % samtidig med, at nationalproduktet faldt.
Den høje rente på den store statsgæld, der var oparbejdet i løbet af 70’erne, fik statsfinanserne til at gå helt ud af kontrol.
I 1982 var renten på en dansk 10-årig statsobligation 22,6 %, arbejdsløsheden 12,4 % (13 % året efter), antallet af tvangsauktioner nåede næsten 18.000 og betalingsbalanceunderskuddet kr. 19,2 mia.
Anker Jørgensen gik af som statsminister uden valg og overlod posten til Poul Schlüter.
Han fik afskaffet den automatiske dyrtidsregulering, brød et valgløfte om ikke at ville beskatte pensionsmidler og erklærede, at kronens værdi lå fast.
Inflationen faldt, renten faldt og bankernes udlånslofter blev fjernet.
Det medførte en sand hamstring af banklån.
Ejendomspriserne steg kraftigt, og der kom gang i byggeriet. Tvangsauktionernes antal faldt til godt 8.000 i 1986. Statsministeren erklærede, at det gik ufattelig godt.
Fra 1983 til 1986 blev aktieværdierne mere end fordoblet. Virksomhedernes egenkapitalforrentning blev ligeledes fordoblet, og de samlede lønninger steg 66 %.
Op til nytår blev der i stor stil lavet skattemotiverede anpartsprojekter på skibe, vindmøller, hoteller og andet, der kunne afskrives på. Og investorerne stod i kø, fordi de fik lov til at beholde første års skattebesparelse - udskydelse - til at forsætte forbrugsfesten med.
Men prisen for opsvinget var en uholdbar stigning i betalingsbalanceunderskuddet, som i 1986 rundede kr. 36,3 mia.
Der blev derfor indført bunden opsparing, og som noget mere dramatisk blev værdien af rentefradrag reduceret fra op til 74 % til kun 50 %. Som et led i kartoffelkuren blev der endvidere indført en 20 % afgift på forbrugslån, og der blev vedtaget stop for belåning af friværdier i egen bolig.
Projektudbydernes platte markedsføring af skatteelementet i deres projekter fik politikerne til at vedtage et forsinket og overflødigt indgreb mod masseanparter i 1989.
Kartoffelkuren ændrede danskernes adfærd. Danmark gik fra at være et låneland til at være et opsparingssamfund.
Men det tog lidt tid at få banket optimismen ud af såvel danskerne som de fleste økonomer. Forventningerne om en vending i den økonomiske vækst blev løbende udskudt et halvt år, og til sidst blev det anset for ret sikkert, at den senest ville komme i andet halvår 1991.
Men det gjorde den ikke. Godt nok fik Danmark for første gang i 30 år et overskud på betalingsbalancen i 1990, men væksten lå på under 1 % om året frem til 1993, og arbejdsløsheden steg. Selvom renten var faldende, steg antallet af tvangsauktioner til over 20.000 i 1992, og ejendomme blev stadig billigere. Man kunne købe sig en fornuftig bolig for 1-2 årslønninger.

De 193 lande har stået og kigget ned i afgrunden under FN's klimakonference i Mexico, men nu er der skabt et fundament for at komme videre.
Det siger klimaminister Lykke Friis (V), som var med ved afslutningen af klimakonferencen i Cancun tidligere lørdag.
LÆS OGSÅKlimaekspert: Sammenbrud havde været bedre
»Jeg synes, der er utrolig vigtigt, at det er lykkedes at få løftet Københavner-aftalen ind som formelle beslutninger i FN«, siger hun.
Urealistisk opgave
Hun konstaterer at klodens klimaproblemer ikke er løst i Cancun, men at det heller ikke var en realistisk opgave.
»Vi er ikke i mål med klimaudfordringerne. Men vi stod og kiggede ned i afgrunden med hensyn til klimaforhandlinger«.
LÆS OGSÅ Hedegaard: EU reddede klimaforhandlinger
»Nu har vi skabt et fundament for at komme videre«, siger Lykke Friis.
Flere møder og dokumenter
192 ud af 193 lande stemte for slutdokumentet i Cancun, som lægger op til at etablere en milliardfond, der skal støtte udlandene med at tilpasse sig den globale opvarmning.
Det er også aftalt, at der skal indledes møder med henblik på at forlænge Kyoto-aftalen, der udløber i 2012.
LÆS OGSÅBan Ki-moon: Cancun var en vigtig succes
Københavner-erklæringen indeholder et mål om at begrænse temperaturstigningen i verden til to grader. Det er nu skrevet ind i FN-mødets slutdokument.
Mange af de udstående spørgsmål skal tages op igen næste år på FN's klimakonference i Sydafrika.

Michael Gravgaard er ofte manden, som en del danske fodboldspillere læner sig op af, når de er i tvivl om investeringer og økonomi.
Nantes-forsvareren er én eksamen fra uddannelsen til cand.merc.aue (en eksamen målrettet revisorbranchen, red.), og har derfor den indsigt, som flere spillere mangler.
Advokat: Grundlag for erstatningskrav
På afgrundens rand økonomisk
Derfor bliver Michael Gravgaard ofte taget med på råd - men på det seneste er der sket en eskalering i henvendelserne omkring projekter udbudt af firmaet Green Wind Energy.
"Der har været rigtig meget kontakt over mail og over telefon," siger Michael Gravgaard til tv2.dk.
"Henvendelser, hvor folk er frustrerede og nærmest på afgrundens rand økonomisk."
Et spørgsmål om at opretholde deres liv
For Michael Gravgaard er der ingen tvivl om, at situationen er yderst alvorlig for en del af de spillere, der har henvendt sig til ham for at få hjælp med de tvivlsomme investeringer.
"Der er nogen for hvem 2010 kan være spørgsmålet om at blive i deres hus, om at kunne opretholde det her liv, de har fået etableret," forklarer Michael Gravgaard.
"Her snakker jeg ikke om den typiske fodboldspillers liv med store biler og dyre lejligheder."
Det handler om menneskelige skæbner
Det store problem ligger ved de spillere, der er og har været spillere i Superligaen, men ikke har den helt voldsomme indtægt.
"Vi snakker menneskelige skæbner, hvor de i forvejen ikke har alverden. De har ikke tjent millioner af kroner ved at være fodboldspillere, og i dag sidder de i en alvorlig knibe," vurderer forsvarsspilleren.
"Der er nogen, der ikke spiller fodbold i dag, og har et ganske almindeligt job, og dermed en ganske almindelig indtægt. Jeg er ret sikker på, at da de skrev under på den her investering, har de aldrig hørt om, der har været en risiko for, at der en dag ville komme en regning."
Michael Gravgaard har selv investere i i vindmølleprojekter men gennem en anden udnyder end Green Wind Energy.
SE HELE SAGEN TORSDAG AFTEN I LPS KL. 22.40 PÅ TV2.

10-02-2010 10:05 Der er ikke mangel på bøger om stress og om hvad der skal til for at løse eller behandle symptomerne. Alligevel er der kun få der beskæftiger sig med hvordan succesfulde medarbejder pludselig ender med kollaps.
Bedømmelse:


Hanne Feldthus har skrevet bogen ”En arbejdsnarkomans bekendelser”, som nok er en rejsebeskrivelse til Hannes erhvervskarriere. Men det er mere end det. Hun har skrevet en ”Erhvervsspændingsroman baseret på virkelige hændelser”.
Ærlig talt, så kan vi sikkert hurtigt starte med at blive enige om at vejen for en erhvervshelt til hjørnekontoret ikke er brolagt med en 40 timers arbejdsuge. Der skal meget mere til.
Højalteret for tilbedelsen af erhvervsheltene
Hanne Feldthus fortæller i bogen åbent om hendes karriere og om de udfordringer hun har mødt undervejs, og til sidst sammenbruddet med stress og modløshed.
En historie der ikke mindst indeholder alle de kampe hun har været igennem hos Q8 og Wibroe, Duckert & Partners for at opnå de succeser, som der oftest higes efter og tilstræbes som en del af en ”god” karriere.
Det er netop forfatterens kampe, glæder og gentagne indtagelser af arbejdsnarkomaniets stærkeste stoffer som fylder mest i bogen. Det er godt!
Godt fordi det giver indtryk af at Hanne Feldthaus har gjort det der var rigtigt; som de fleste vil sige er vejen frem, og derfor også selv ville have taget de samme valg.
Derfor kan man som læser ikke lade være med at sidde og sige ja til de valg, der bliver taget i bogen.
Kunne det blive mig?
De rigtige som alligevel enten med et kollaps, og derfor afslutningsvist sidder læseren med spørgsmålet ”Kunne det blive mig?”
Hannes Felthus’ bog giver derfor et billede af at det godt kunne have været gældende for så mange andre arbejdsnarkomaner der heller ikke fangede de hentydninger der kom undervejs.
Kampene i Q8 som dele af et Filmmanuskript
Bogen er velskrevet og spændende, og giver ikke mindst også et billede af de magtkampe som har udspillet sig i Q8 under Hannes Felthus ansættelse på en måde der næsten gør sig værdig som dele af et manuskript til en kommende Rumle Hammerich eller Per Fly film.
Men ikke mindst er det en personlig beretning om opstigning igennem karrieren til kollaps, og som afslutningsvis vendes til et positivt karriereskifte
Titel: En arbejdsnarkomans bekendelser
Forfatter: Hanne Feldthus
4,5 stjerner af 6
Forlag: Gyldendals Business (fra 25. februar)
250,- kr.
Henrik Jørgensen er management-konsulent hos PA Consulting Group med rådgivning inden for projektledelse, it, strategi og ledelse generelt. Henrik har arbejdet med rådgivning både i Skandinavien og internationalt. Tidligere har Henrik været bestyrelsesmedlem i Epinion A/S

Uffe Ellemann-Jensens beretning om hans politiske liv på Christiansborg, hvor han begyndte i februar 1977 som nyt folketingsmedlem.
Han blev sammen med bla. Bertel Haarder en af Venstres unge løver. Den gamle var Poul Hartling, som blev kaldt en hård banan.
Og han blev udenrigsminister i Firkløverregeringen.

Et helt rødt flertal er ifølge Ole Birk Olesen lig med dansk økonomis undergang. For uden De Radikale er S og SF nødt til at indfri løfterne om at bruge flere penge
- Læs i morgen: Matilde Walther Clark
- Klummen er udelukkende udtryk for skribentens egen holdning.
Hvis Socialdemokraterne og SF ved det kommende folketingsvalg får flertal til at gennemføre den økonomiske 12 minutters-plan, som de to partier for tiden agiterer for fra solopgang til solnedgang, så går dansk politik ind i en ny æra. Det bliver et ‘auf Wiedersehen’ til Danmark som økonomisk duks sammenlignet med andre EU-lande og et ‘kali mera’ til en ny tid, hvor ledende danske politikere efter græsk forbillede vil bekæmpe en voksende statsgæld ved at bruge endnu flere penge.
Kære læser, du behøver ikke at tage mine ord for gode varer. Lyt i stedet til de økonomiske vismænd, som i deres anbefalinger for dansk økonomi 2010 skriver: ‘Som en del af den finanspolitiske stramning er det nødvendigt at standse det seneste tiårs markante vækst i det offentlige forbrug’.
Over for det står Socialdemokraternes og SF’s økonomiske plan, som fra 2011 til 2014 vil øge de offentlige udgifter med intet mindre end 30 milliarder kroner. Landets topøkonomer siger altså, at der ikke er råd til, at politikerne kan blive ved med at bruge flere penge – Helle Thorning-Schmidts og Villy Søvndals svar er, at de vil bruge pengene alligevel. Egentlig tror jeg, at i hvert fald Socialdemokraterne er helt på det rene med, at den er gal med deres økonomiske politik. De håber bare på, at de kan bruge De Radikale som undskyldning for ikke gøre alle de udgiftskrævende løfter til lov efter et valg.
‘Vi beklager’, kan fremtidens finansminister, Henrik Sass Larsen, sige efter forhandlingerne i en kommende S-SF-R-regering: ‘Vi socialdemokrater ville gerne have brugt flere penge, men regeringen skulle jo nå til enighed, og det her var, hvad vi kunne få De Radikale med til’.
Men at den strategi er risikabel, vidner to meningsmålinger inden for de seneste tre uger om. I den første var der rent rødt flertal til Enhedslisten, SF og Socialdemokraterne – altså helt uden De Radikale.
I den anden fra den forgangne weekend var det røde flertal meget tæt på. Det røde flertal bør derfor være Helle Thorning-Schmidts værste mareridt. Hvis De Radikale ikke er afgørende for, at hun kan danne regering, så er der intet, der holder hende tilbage fra at gennemføre sin politik til punkt og prikke sammen med SF og Enhedslisten. Og så vil hun få cirka samme plads i fremtidens historiebøger, som Anker Jørgensen har i nutidens.

Den skaffede anker jørgensen Danmark helt alene, havde han bare holdt sin dumme store kæft lukket over ved vesterhavet i 1973, så havde vi aldrig haft den oliekrise, men fjolset skulle absolut blande sig i udenrigspolitik, og det havde han selvfølgeligt heller ikke en skid forstand på.
Også blev araberene sure på anker, også lukkede de for olien til Danmark.
Venlig Hilsen Poul Jørgensen

konflikt.
Til dels korrekt men hovedårsagen til at oliekrisen ramte specielt Danmark var at anker jørgensen i 1973 holdt en tale hvor han støttede Israels ret til at forsvare sig selv med resultatet at de arabiske lande fordoblede prisen på råolie.
Du skriver at der aldrig manglede olie hvilket ikke er helt korrekt.
Staten skal ligge inde med et vist lager både til livsvigtige ting og som reserve, og hvis man ikke ved hvornår man får nye leverancer så er der tale om en mangel situation.
Når vi snakker om oliemangel nu tildags så mener vi at der bare ikke er mere olie at hente og det er ikke samme sag som den gang hvor der var masser af olie men vi kune ikke få den.
Først den 10/7 1974 stoppede de arabiske lande deres restriktioner mod Danmark og Holland hvor restriktionerne mod alle andre lande var ophævet den 18/3 1974, så Danmark skulle altså lige straffes lidt mere grundet ankers tale.
Ikke at ankers tale dengang var forkert set med danske øjne.
Nu til dags hvor alle er på nakken af Israel er det nok en anden sag.
Lidt læsning til de kolde vinteraftener....
http://www.dr.dk/kroeniken/tiden/indland/fakta_tidslinie_olje_popup.asp

Jeg kunne ikke se dit indlæg inden jeg begyndte at skrive mit, så jeg har ikke med vilje tyvstjålet dine oplysninger.

Det bare bedre med facts Osv😉, så det er helt fint.
Venlig Hilsen Poul Jørgensen