500000 med tandlægeskræk
Tandlægeforeningens Gode råd mod tandlægeskræk
Er angsten så stor og omfattende, at man udebliver fra de regelmæssige tandlægebesøg eller slet ikke går til tandlæge, kaldes lidelsen odontofobi.
Fakta om angst for tandbehandling
• Cirka 10 % af Danmarks befolkning lider af odontofobi, og cirka 30 % er nervøse, bange eller har en mild angst for tandbehandling.
• Forekomsten af angst for tandbehandling er dobbelt så stor blandt kvinder som blandt mænd.
• Hver gang man melder afbud til et tandeftersyn eller udebliver fra en behandling, fordi man er bange, bliver ens angstniveau en anelse højere.
• Tandbehandling står højt på listen over angstfremkaldende oplevelser og overgås kun af højdeskræk.
• Angst for tandbehandling er tit forbundet med en smerteoplevelse, og det er ofte sådan, at jo mere bange man er, jo kraftigere oplever man en smerte – og jo vanskeligere kan det også være for tandlægen at få en bedøvelse til at virke.
• Når man er bange, kan ens tanker snurre rundt, og man kan få forestillinger om situationer og fænomener, som ikke er virkelige.
• Mistillid til tandlægen og en forestilling om, at man ikke kan blive hjulpet, er udbredt blandt patienter med angst for tandbehandling.
• Jo større kendskab man har til en forestående tandbehandling, jo mindre bange er man, og jo mindre ondt gør det.
• Den hyppigste årsag til angst for tandbehandling er, at man har haft en smertefuld oplevelse ved en tidligere behandling.
• Når man er bange, har man svært ved at forstå og huske informationer og vejledninger.
10 gode råd til patienten
Angst for tandbehandling har mange udtryksformer og grader. Ofte har angsten noget at gøre med din måde at tænke på. Ved at følge nogle enkle råd kan du aktivt være med til at forhindre, at angsten får overtaget, og i stedet lære dig selv at få det bedre med at gå til tandlæge.
1. For det første skal du erkende din angst og ikke gemme den af vejen. Det er ikke flovt at være bange. Der er mange, der har det på samme måde som dig.
2. Vælg en tandlæge, som du har sympati for, og som har forstand på behandling af mennesker med angst for tandbehandling. Fortæl, hvorfor du er bange, og hvad du er bange for. Hvis tandlægen ikke forstår dine problemer, så skift tandlæge.
3. Forbered dig til tandlægebesøget ved at indøve afspændingsøvelser, som du også skal bruge under behandlingen. Prøv eventuelt også, om musik kan hjælpe dig. Det kan være speciel musik til afspænding eller bare din egen musik, som du kan få indspillet på fx en discman eller en MP3-afspiller og tage med til tandbehandlingen.
4. Mød altid veludhvilet og afstresset op til behandling. Vælg helst behandlingstider om formiddagen og kom i lidt god tid (5-10 minutter før).
5. Få regelmæssige og hyppige konsultationer hos tandlægen. Helst hver tredje måned, så du kommer ind i en god rytme. Overhold mødetidspunkterne fra gang til gang og meld ikke afbud!
6. Stil krav til tandlægen. Lav en aftale om, hvad behandlingen skal omfatte, hvordan den skal forløbe, hvor meget det haster, og hvor meget den skal koste.
7. Sørg for at få de pauser under behandlingen, som du behøver. Fortæl tandlægen, hvis du er/bliver bange, og hvis det gør ondt. Hvis du fx sveder i hænderne, så bed om en serviet og få dem tørret.
8. Hvis du ikke kan klare behandlingen, så bed om en lokalbedøvelse eller lattergas. Det kan også være nødvendigt at få et beroligende middel inden behandlingen.
9. For nogle mennesker kan det være en hjælp at følge med i behandlingen. Du kan derfor godt bede tandlægen om et håndspejl, hvis du gerne vil se, hvad der bliver lavet.
10. Spørg altid, hvis der er noget i behandlingen, du ikke forstår, eller noget, du vil vide nærmere besked om.
Afspændingsøvelser
En effektiv måde at indøve afspænding på er ved skiftevis at spænde og slappe af i kroppens forskellige muskelgrupper.
• Sæt dig behageligt i en stol med lukkede øjne og koncentrer dig om at slappe af.
• Hver muskelgruppe skal derefter spændes og afspændes tre gange. Opdel øvelserne i sekvenser, der svarer til muskelgrupperne i:
- hænder, arme og skuldre
- ansigt og hals
- bryst, mave og ryg
- hofte, lår, lægge og fødder
• Afspændingen skal vare i dobbelt så lang tid som spændingen, så du rigtigt kan mærke forskellen. Tæl til tre, mens du spænder, og derefter til seks, mens du slapper af.
Hele afspændingsøvelsen tager 6-8 minutter.
Meningen er, at du skal træne øvelsen hjemme, så du bliver fortrolig med rækkefølgen og kan mærke afspændingen i hele kroppen. Du kan så bruge afspændingsøvelsen i tandlægestolen, inden du skal undersøges eller behandles.
10 gode råd til tandlægen
Meningen med de følgende råd til tandlægen er, at de følger op på de ti indledende råd til dig som patient. Dermed kan du få indsigt i, hvad tandlægen skal vide og være opmærksom på over for patienter, der ligesom dig er bange eller nervøs for at gå til tandlæge.
1. Erkend din egen formåen. Tag kun angstpatienter i behandling, hvis du har den fornødne indsigt, er positivt motiveret og har den nødvendige tålmodighed og tid til at hjælpe disse mennesker. I modsat fald vil du kunne skade mere, end din tandbehandling vil gavne. Det er en faglig og etisk udfordring at behandle angstpatienter.
2. Klinik-teamet skal være omhyggeligt forberedt. Vær præcis og lad ikke patienten vente unødigt i venteværelset. Sørg for, at behandlingen kan foregå uforstyrret uden telefonopkald eller andre afbrydelser, så patienten føler sig velkommen.
3. Få en omhyggelig redegørelse af baggrunden for angsten, og hvilke (psykologiske) behandlinger og råd patienten har fået. Vær systematisk i indhentningen af oplysninger (brug skema).
4. Lyt aktivt til patientens oplysninger, og aflæs patientens non-verbale kommunikation.
5. Spørg, om patienten har specielle ønsker til stolens indstilling, brug af spyt- og vandsuger, anbringelse af vatruller eller andet under behandlingen.
6. Giv dig god tid, når du informerer og træffer aftaler med patienten. Tal i et enkelt og letforståeligt sprog uden fagudtryk. Vær sikker på, at patienten har forstået budskabet. Brug ofte gentagelser og kontrolspørgsmål.
7. Lav klare aftaler med patienten om, hvad behandlingen omfatter, hvordan den skal forløbe, og hvor meget den skal koste. Fortæl, hvad der skal ske fra gang til gang.
8. Overhold patientens ønsker og de indgåede aftaler.
9. Sørg for, at patienten får de ønskede og nødvendige pauser under behandlingen, herunder eventuelle korte afspændingsøvelser. Støt patienten i at lære selvkontrol og kontrol over behandlingstempoet.
10. Sørg for, at behandlingen gennemføres med den mindst mulige smerteoplevelse og i overensstemmelse med patientens forventninger.
Skriv ned til dig selv, hvilke særlige ønsker du har til besøgene hos din tandlæge. Så kan du bedre huske det, når du skal tale med din tandlæge.
http://www.tandlaegeforeningen.dk/Patienter/Gode_raad/~/media/Tandlaegeforeningen/patienter/dok/TFtandlaegeskraek14.ashx
Er angsten så stor og omfattende, at man udebliver fra de regelmæssige tandlægebesøg eller slet ikke går til tandlæge, kaldes lidelsen odontofobi.
Fakta om angst for tandbehandling
• Cirka 10 % af Danmarks befolkning lider af odontofobi, og cirka 30 % er nervøse, bange eller har en mild angst for tandbehandling.
• Forekomsten af angst for tandbehandling er dobbelt så stor blandt kvinder som blandt mænd.
• Hver gang man melder afbud til et tandeftersyn eller udebliver fra en behandling, fordi man er bange, bliver ens angstniveau en anelse højere.
• Tandbehandling står højt på listen over angstfremkaldende oplevelser og overgås kun af højdeskræk.
• Angst for tandbehandling er tit forbundet med en smerteoplevelse, og det er ofte sådan, at jo mere bange man er, jo kraftigere oplever man en smerte – og jo vanskeligere kan det også være for tandlægen at få en bedøvelse til at virke.
• Når man er bange, kan ens tanker snurre rundt, og man kan få forestillinger om situationer og fænomener, som ikke er virkelige.
• Mistillid til tandlægen og en forestilling om, at man ikke kan blive hjulpet, er udbredt blandt patienter med angst for tandbehandling.
• Jo større kendskab man har til en forestående tandbehandling, jo mindre bange er man, og jo mindre ondt gør det.
• Den hyppigste årsag til angst for tandbehandling er, at man har haft en smertefuld oplevelse ved en tidligere behandling.
• Når man er bange, har man svært ved at forstå og huske informationer og vejledninger.
10 gode råd til patienten
Angst for tandbehandling har mange udtryksformer og grader. Ofte har angsten noget at gøre med din måde at tænke på. Ved at følge nogle enkle råd kan du aktivt være med til at forhindre, at angsten får overtaget, og i stedet lære dig selv at få det bedre med at gå til tandlæge.
1. For det første skal du erkende din angst og ikke gemme den af vejen. Det er ikke flovt at være bange. Der er mange, der har det på samme måde som dig.
2. Vælg en tandlæge, som du har sympati for, og som har forstand på behandling af mennesker med angst for tandbehandling. Fortæl, hvorfor du er bange, og hvad du er bange for. Hvis tandlægen ikke forstår dine problemer, så skift tandlæge.
3. Forbered dig til tandlægebesøget ved at indøve afspændingsøvelser, som du også skal bruge under behandlingen. Prøv eventuelt også, om musik kan hjælpe dig. Det kan være speciel musik til afspænding eller bare din egen musik, som du kan få indspillet på fx en discman eller en MP3-afspiller og tage med til tandbehandlingen.
4. Mød altid veludhvilet og afstresset op til behandling. Vælg helst behandlingstider om formiddagen og kom i lidt god tid (5-10 minutter før).
5. Få regelmæssige og hyppige konsultationer hos tandlægen. Helst hver tredje måned, så du kommer ind i en god rytme. Overhold mødetidspunkterne fra gang til gang og meld ikke afbud!
6. Stil krav til tandlægen. Lav en aftale om, hvad behandlingen skal omfatte, hvordan den skal forløbe, hvor meget det haster, og hvor meget den skal koste.
7. Sørg for at få de pauser under behandlingen, som du behøver. Fortæl tandlægen, hvis du er/bliver bange, og hvis det gør ondt. Hvis du fx sveder i hænderne, så bed om en serviet og få dem tørret.
8. Hvis du ikke kan klare behandlingen, så bed om en lokalbedøvelse eller lattergas. Det kan også være nødvendigt at få et beroligende middel inden behandlingen.
9. For nogle mennesker kan det være en hjælp at følge med i behandlingen. Du kan derfor godt bede tandlægen om et håndspejl, hvis du gerne vil se, hvad der bliver lavet.
10. Spørg altid, hvis der er noget i behandlingen, du ikke forstår, eller noget, du vil vide nærmere besked om.
Afspændingsøvelser
En effektiv måde at indøve afspænding på er ved skiftevis at spænde og slappe af i kroppens forskellige muskelgrupper.
• Sæt dig behageligt i en stol med lukkede øjne og koncentrer dig om at slappe af.
• Hver muskelgruppe skal derefter spændes og afspændes tre gange. Opdel øvelserne i sekvenser, der svarer til muskelgrupperne i:
- hænder, arme og skuldre
- ansigt og hals
- bryst, mave og ryg
- hofte, lår, lægge og fødder
• Afspændingen skal vare i dobbelt så lang tid som spændingen, så du rigtigt kan mærke forskellen. Tæl til tre, mens du spænder, og derefter til seks, mens du slapper af.
Hele afspændingsøvelsen tager 6-8 minutter.
Meningen er, at du skal træne øvelsen hjemme, så du bliver fortrolig med rækkefølgen og kan mærke afspændingen i hele kroppen. Du kan så bruge afspændingsøvelsen i tandlægestolen, inden du skal undersøges eller behandles.
10 gode råd til tandlægen
Meningen med de følgende råd til tandlægen er, at de følger op på de ti indledende råd til dig som patient. Dermed kan du få indsigt i, hvad tandlægen skal vide og være opmærksom på over for patienter, der ligesom dig er bange eller nervøs for at gå til tandlæge.
1. Erkend din egen formåen. Tag kun angstpatienter i behandling, hvis du har den fornødne indsigt, er positivt motiveret og har den nødvendige tålmodighed og tid til at hjælpe disse mennesker. I modsat fald vil du kunne skade mere, end din tandbehandling vil gavne. Det er en faglig og etisk udfordring at behandle angstpatienter.
2. Klinik-teamet skal være omhyggeligt forberedt. Vær præcis og lad ikke patienten vente unødigt i venteværelset. Sørg for, at behandlingen kan foregå uforstyrret uden telefonopkald eller andre afbrydelser, så patienten føler sig velkommen.
3. Få en omhyggelig redegørelse af baggrunden for angsten, og hvilke (psykologiske) behandlinger og råd patienten har fået. Vær systematisk i indhentningen af oplysninger (brug skema).
4. Lyt aktivt til patientens oplysninger, og aflæs patientens non-verbale kommunikation.
5. Spørg, om patienten har specielle ønsker til stolens indstilling, brug af spyt- og vandsuger, anbringelse af vatruller eller andet under behandlingen.
6. Giv dig god tid, når du informerer og træffer aftaler med patienten. Tal i et enkelt og letforståeligt sprog uden fagudtryk. Vær sikker på, at patienten har forstået budskabet. Brug ofte gentagelser og kontrolspørgsmål.
7. Lav klare aftaler med patienten om, hvad behandlingen omfatter, hvordan den skal forløbe, og hvor meget den skal koste. Fortæl, hvad der skal ske fra gang til gang.
8. Overhold patientens ønsker og de indgåede aftaler.
9. Sørg for, at patienten får de ønskede og nødvendige pauser under behandlingen, herunder eventuelle korte afspændingsøvelser. Støt patienten i at lære selvkontrol og kontrol over behandlingstempoet.
10. Sørg for, at behandlingen gennemføres med den mindst mulige smerteoplevelse og i overensstemmelse med patientens forventninger.
Skriv ned til dig selv, hvilke særlige ønsker du har til besøgene hos din tandlæge. Så kan du bedre huske det, når du skal tale med din tandlæge.
http://www.tandlaegeforeningen.dk/Patienter/Gode_raad/~/media/Tandlaegeforeningen/patienter/dok/TFtandlaegeskraek14.ashx