Åbne tanker til min øjesten.
Kæreste sødeste du.
Søde skat.
Normalt er jeg godt til at udtrykke mine følelser - både på skrift og verbalt. Men når jeg skal fortælle dig hvor højt jeg elsker dig, så rækker mine evner ikke mere.
For jeg kan fortælle dig igen og igen hvor højt jeg elsker dig - men aldrig på en måde, så du forstår hvor højt.
Jeg véd, at jeg ikke altid er let at leve med. Jeg véd, at jeg nogen gange overskrider grænsen.
Og jeg vil så gerne sige undskyld.
Undskyld for min selvtillid, som nogen gange forsvinder
og for det uhyre det i stedet tager plads i mig.
Uhyret, som vi kender kender under et andet navn:
Jalousien.
Jalousien, som i bund og grund er der, fordi jeg er så bange for at miste dig og fordi jeg ikke ville kunne forestille mig et liv uden dig.
Hvis en psykolog havde talt med mig - lige inden vi to mødtes - så ville han nok have sagt, at der ville gå længe, før jeg kunne elske en mand igen. At min sjæl skulle på rekreation, før det var muligt at stole på en mand igen, respektere en mand igen - elske igen, for første gang i mange år.
Men du tog mig med storm - fra allerførste øjeblik. Den første gang du lagde dine arme omkring mig, følte jeg mig tryggere, end jeg havde gjort i årevis. Og sådan er det stadig. Når du holder om mig, så føler jeg, at intet ondt kan ramme mig.
Jeg er så ked af det skat. Ked af, at du måske tror, at jeg er vred på dig. Vred på dig, fordi jeg ikke selv kunne tage den beslutning dengang. Vred, fordi du var den eneste der kunne tænke fornuftigt på det tildspunkt.
Jeg tror på at der er en mening med det meste. Og du ved jo også hvad lægerne sagde til mig. Alt der højst sandsynligt var noget galt.
Jeg er ikke vred på dig skat. Slet ikke. En dag bliver det også vores tur - og når den dag kommer, så vil vi begge kunne mærke, at DETTE er det helt rigtige.
Jeg ville bare ønske, at du vil komme til mig, når de grimme minder og tanker indhenter dig.
Det var en hård beslutning for os begge - og vi lider på hver vores måde. Ingen af os er hårdere ramt end den anden.
Jeg elsker dig og jeg respekterer dig for din fornuft og måde at håndtere det på.
Undskyld for alle de gange jeg har mistænkt dig. Det hjælper vel ikke at jeg siger, at inderst inde, så ved jeg godt, at der kun er mig? Jeg er bare lidt skrøbelig skat. Alt for ofte har jeg oplevet, at når noget godt skete, så var det kun midlertidig. - Men du er her stadig.....heldigvis. For du er virkelig mit ét og alt.
Undskyld skat, men nu er der tårer i dit tastatur..
Jeg håber bare du ved, at du gør SÅ meget godt for mig. Jeg er lykkelig sammen med dig - ubetinget.
Vi havde vores startvanskeligheder - men se os nu skat... Se hvor langt vi er nået.
Jeg er stadig forelsket i dig. Hvordan kan jeg være andet? Jeg har fundet den dejligste mand - og han vil have mig...!!
.................jeg savner dig lige nu. Meget. Ville ønske at jeg kunne putte mig op til dig, dufte dig. Jeg har brug for at blive holdt om, brug for, at du tørrer mine tårer væk og siger, at alt er ok. (Også selv om jeg sikkert ville skjule mine tårer for dig - Nytteløst..du ser dem altid......selv i mørket)
Min øjesten. Jeg respekterer dig, jeg er stolt af dig. Du er mit forbillede - jeg elsker dig.
Så bær over med det uvelkomne uhyre - jeg skal prøve at sætte en ekstra lås på "døren".
Kys.
Søde skat.
Normalt er jeg godt til at udtrykke mine følelser - både på skrift og verbalt. Men når jeg skal fortælle dig hvor højt jeg elsker dig, så rækker mine evner ikke mere.
For jeg kan fortælle dig igen og igen hvor højt jeg elsker dig - men aldrig på en måde, så du forstår hvor højt.
Jeg véd, at jeg ikke altid er let at leve med. Jeg véd, at jeg nogen gange overskrider grænsen.
Og jeg vil så gerne sige undskyld.
Undskyld for min selvtillid, som nogen gange forsvinder
og for det uhyre det i stedet tager plads i mig.
Uhyret, som vi kender kender under et andet navn:
Jalousien.
Jalousien, som i bund og grund er der, fordi jeg er så bange for at miste dig og fordi jeg ikke ville kunne forestille mig et liv uden dig.
Hvis en psykolog havde talt med mig - lige inden vi to mødtes - så ville han nok have sagt, at der ville gå længe, før jeg kunne elske en mand igen. At min sjæl skulle på rekreation, før det var muligt at stole på en mand igen, respektere en mand igen - elske igen, for første gang i mange år.
Men du tog mig med storm - fra allerførste øjeblik. Den første gang du lagde dine arme omkring mig, følte jeg mig tryggere, end jeg havde gjort i årevis. Og sådan er det stadig. Når du holder om mig, så føler jeg, at intet ondt kan ramme mig.
Jeg er så ked af det skat. Ked af, at du måske tror, at jeg er vred på dig. Vred på dig, fordi jeg ikke selv kunne tage den beslutning dengang. Vred, fordi du var den eneste der kunne tænke fornuftigt på det tildspunkt.
Jeg tror på at der er en mening med det meste. Og du ved jo også hvad lægerne sagde til mig. Alt der højst sandsynligt var noget galt.
Jeg er ikke vred på dig skat. Slet ikke. En dag bliver det også vores tur - og når den dag kommer, så vil vi begge kunne mærke, at DETTE er det helt rigtige.
Jeg ville bare ønske, at du vil komme til mig, når de grimme minder og tanker indhenter dig.
Det var en hård beslutning for os begge - og vi lider på hver vores måde. Ingen af os er hårdere ramt end den anden.
Jeg elsker dig og jeg respekterer dig for din fornuft og måde at håndtere det på.
Undskyld for alle de gange jeg har mistænkt dig. Det hjælper vel ikke at jeg siger, at inderst inde, så ved jeg godt, at der kun er mig? Jeg er bare lidt skrøbelig skat. Alt for ofte har jeg oplevet, at når noget godt skete, så var det kun midlertidig. - Men du er her stadig.....heldigvis. For du er virkelig mit ét og alt.
Undskyld skat, men nu er der tårer i dit tastatur..
Jeg håber bare du ved, at du gør SÅ meget godt for mig. Jeg er lykkelig sammen med dig - ubetinget.
Vi havde vores startvanskeligheder - men se os nu skat... Se hvor langt vi er nået.
Jeg er stadig forelsket i dig. Hvordan kan jeg være andet? Jeg har fundet den dejligste mand - og han vil have mig...!!
.................jeg savner dig lige nu. Meget. Ville ønske at jeg kunne putte mig op til dig, dufte dig. Jeg har brug for at blive holdt om, brug for, at du tørrer mine tårer væk og siger, at alt er ok. (Også selv om jeg sikkert ville skjule mine tårer for dig - Nytteløst..du ser dem altid......selv i mørket)
Min øjesten. Jeg respekterer dig, jeg er stolt af dig. Du er mit forbillede - jeg elsker dig.
Så bær over med det uvelkomne uhyre - jeg skal prøve at sætte en ekstra lås på "døren".
Kys.