Vores børn driver os til vanvid

Vi er kone og mand omkr. 40 med 3 drenge - 2-9-11 år. Den yngste kunne godt hedde Emil, medens de andre nærmest hader hinanden. Der er så meget råben og skrigen i vores hjem, at jeg glæder mig at komme på arbejde. Det samme med min mand. Det er synd for os voksne men ikke mindst for børnene der prøver at finde sig til rette i alt det rod.
Den midterste har to imod sig. Næsten hver dag er den store og den lille efter ham. Den store opmuntrer den lille.
Vi har prøver at tacle det på forskellige måder, ex. skulle vi have en hyggelig gårddag i dag, hvor vi alle arbejdede ude i vores have. Men som ALTID så ender vores ellers gode og hyggelige forslag i kaos, hvor vi skælder hinanden ud osv.
Jeg siger: HJÆÆÆÆÆÆLP... HVAD I ALVERDEN KAN VI GØRE?

I 9 ud af 10 sådanne problemtilfælde, handler det enten om manglende konsekvens overfor poderne, eller at de voksne modarbejder hinanden.
Det kan ikke være rigtigt at børn kan drive en familie til vanvid. Vi voksne må have evnen til at resonnere os frem til nogle løsninger.
Jeg vover det ene øje for at blive buuuet ud, men den meget kendte Phil McGraw har patent løsninger til den slags problemer. "How to heal my family" er bare en af dem, og lortet virker!!!
Kan erhverves i en velassorteret boghandel. Dette er ikke et reklamefremstød, men jeg foreslår det af overbevisning.

Kill'em !!

Jeg har også tre dejlige børn som ligeså kan drive mig og manden til vanvid.
Vi forsøger at tage det med ro når de skændes, og tale til dem på en ordentlig og stille måde. Vi vil heller ikke acceptere at de slår hinanden, men de er jo små børn som af og til bruger denne uhensigtsmæssige kommunikationsform.
Vi tager tit et barn med på tur af gangen, forkæler det(køber tøj og andet som de alligevel skal have) og fortæller hvor betydningsfuldt de er. Dette giver hvert enkelt barn overskud til at acceptere lille bror/søster selv om de er hammerne irriterende.
Husk på at det er små børn der skal lærer, de skal lære at tale pænt til hinanden og hvordan konflikterne løses på en hensigtsmæssigt måde det er Jer som er rollemodeller og det er Jer der sætter grænserne.
Hvordan takler de konflikter med kammeraterne i skolen og i institutionerne? Bruger de al deres energi på at opføre sig ordentligt der, ja så er det hjemme i trygheden de skal afprøve deres færdigheder. Hvis det er således vil jeg sige at det er ganske normalt, der hvor det går overgevind er hvis I som de voksne og ansvarlige ikke får sat en grænse på hvor langt disse konflikter skal gå. Weekenden skal ikke ødelægges for Jer.
Gå ud i haven og begynd med det planlagte, er børnene sure så spørg om hvad de har tænkt sig med dagen, ofte ved de det ikke og en hel dag uden en plan kan ofte virke uoverskuelig for børn i dagens Danmark. Fortæl dem om Jeres plan og fortæl hvor dejligt det vil være at de også var med. I skal ikke droppe planen fordi ungerne er sure.
Håber at I kan bruge lidt af vores tips… men husk de hjælper ikke altid.
Held og lykke og fortsat god weekend.

I skal holde et husmøde hver søndag aften kl 18
hvor der er en dagsorden, ligesom man gør i en boligforening. Alle familiens medlemmer skal tage
stilling til problemerne. I fællesstuen skal der være ro og orden og hvis man larmer eller slås
så foregår det inde på værelset eller uden for.
det svageste barn skal bakkes op og støttes i at
sige sin mening, så det stærkeste barn ikke får
magten. I skal blande jer hver gang det svageste
barn ikke kan klare sig selv. Du skal holde med
det mellemste barn som er i klemme, indtil den dag
han selv kan klare ærterne. Det midterste barn skal have sit eget værelse hvor han kan låse sig
inde når det passer ham.
Læs min bog
Hvordan skaber du stærke børn?
eller kom på sommerkursus, som også er for børn
Børnene bliver passet og underholdt hver dag
mellem 12 og 18 hvor de voksne er til foredrag
om børneopdragelse, parforhold og i små grupper
hvor man diskutere almindelige problemer
sommerkurset er den 23 juli til 30 juli.
Du kan også læse mere om det under artikler på min
hjemmeside www.carl-mar.dk
hilsen
Carl-Mar Møller

børn spejler deres forældre
og hvad I har givet dem af ballast og "lig i lasten" i løbet af årene.
Så hvordan har I vist dem at man løser uenigheder? Hvordan man tackler konflikter og modstridende interesser? Hvordan har I mødt dem på deres følelser når det er blevet for meget for dem (som små)? Hvordan har I lært dem at rumme føleler og frustrationer, og videregive det til andre på "socialt acceptable" måder? osv osv

Børn har meget få evner som er medfødt, De kan gøre stort og småt, skrige af sult eller utilpashed.
Resten af børns færdigheder er tillært, og af hvem? Først og fremmest af forældrene, som her er rollemodeller.
Børn bliver også, som de får lov til at blive.
Børneopdragelse er ingen dans på roser. Ungerne vil til enhver tid prøve på at spille forældrene ud mod hinanden, lykkes det een gang, så er bunden lagt, de vil fortsætte.
Forældrepar skal være 100% enige om hvordan opdragelsen skal foregå, og så skal der holdes fast, ingen slinger i valsen. Har den ene forælder sagt nej til en ting, så skal den anden ikke give lov, uanset hvor fjollet afslaget opfattes. Dette opfattes hurtigt af ungerne, så går de bare til den forælder, der for det meste ikke kan sige nej.