Vidste min mor, at hun skulle dø?

Hej Helle
Min mor blev alvorlig syg, dette forår. Hun blev indlagt d. 16 feb. og kom aldreig hjem igen. Hun afgik ved døden d. 12 marts, det viste sig at hun havde kræft i bugspytkirtelen og de kunne desværre kun hjælpe med smertestillende medicin. De sidste 2 dage inden hun døde, ville hun under ingen omstændigheder have besøg, som vi som familie selvfølgelig måtte respekterer. Vidste hun at det var ved at være slut. Min mors navn Ruth Gjelstrup. Med venlig hilsen Jane Gjelstrup

Det har hun utvivlsomt vist. Det har I andre vel også kunnet se de to dage forinden?
Vi må håbe, at man en dag får løst kræftens gåde, så den kan udslettes ligesom pesten og tuberkulosen. Det hjælper selvfølgelig ikke dig eller din mor nu.
Kondulerer.

Du hedder vist ikke Helle, så bland dig venligst udenom. Tak

Hvor smertefuldt det end er at se sine kære sygne hen og dø, er det lige så glædeligt, når de viser sig fra den anden side og fortæller os at de har det godt og at alt er vel.
Din mor har det godt. Jeg fornemmer hendes energi meget stærkt - det er som om hun ønsker at tale om den sidste tid. Hun har vidst det længe - også inden hun blev indlagt på hospitalet havde hun en anelse om, at noget var galt.
Hun fortæller mig, at hun var en kvinde, der ikke talte om sine følelser, hun var meget privat omkring sig selv og kunne være svær at komme ind på livet af. Hun fortæller mig, at der er et kæmpe savn i dig efter hende som mor. Ikke kun efter hun er død, men også imens hun var i livet. Det var som om i ikke rigtig nåede ind til hinanden hvis du forstår.
Hun taler til mig om en bror.
Det kom som et schok også for hende og da hun valgte at være alene handlede det om at hun var bange for at miste værdigheden. Hun vidste ikke om der ville komme smerter eller hvordan forløbet ville være og da hun var en stærk kvinde og med en stærk vilje - ja så kunne ikke 10 vilde heste ændre på den beslutning.
Hun ser tilbage og der er mange ting hun gerne ville have ændret - men forstå hun gjorde det så godt hun formåede.
I manglede aldrig noget - og så manglede I måske det der var allervigtigst nemlig nærværet. Hun beder dig ikke om at forstå eller noget lige nu. Hun beder dig om at gemme dette her skriv og læse det igennem og noget tid. Vis det til resten af familien og fortæl dem, at smerterne var til at udholde og at rejsen hjem har været fantastisk.
Sig, at jeg stadig er iblandt jer - blot nu uden krop.
"Jeg elsker Jer......"
Det er det jeg fornemmer fra hende.
Hvis du har mod på det, så kontakt et medie i dit nærområde, han eller hun ville kunne hjælpe jer et stort skridt videre ro i sjælen.
Siger navnet Morten dig noget?
Hvis du har brug for yderligerere er du selvfølgelig også velkommen her i klinikken.
Mine allerkærligste tanker til dig/Jer
Helle Nemborg
www.nemborg.dk

Hej Helle, mange tak for dit svar i onsdags. Det giver god mening. Ang. Morten, havde vi før min søns fødsel i 1979, talt om 3 drengenavne, deriblandt Morten, min søn fik dog navnet Martin. Ang. bror, min mor havde 2 brødre, den ene var hun mere knyttet til. Knud som døde for en del år siden.Jeg var ikke særlig tæt på min mor, og jeg må desværre erkende, at hvis hun var en del af min omgangskreds, var hun blive valgt fra. Hun stoppede aldrig med at irrettesætte mig, og det galdt hele familien, hun var aldrig tilfreds. Hun spyttede giftige bemærkninger til alle i hendes nærhed, man blev super stresset af at være sammen med hende, det var aldrig afslappende, desværre.Jeg ønsker hende det bedste og et kæmpe kram til min dejlige far der døde i 2003. Hved hun vor hendes og min fars urne er nedsat. knus Jane