Viden om Gud skaber lykke
Sri Isopanishad, Mantra 14
SANSKRIT
sambhutim ca vinasam ca / yas tad vedobhayam saha
vinasena mrityum tIrtva / sambhutyamritam asnute
OVERSÆTTELSE
Man må have fuldstændig kundskab om Guddommens Personlighed Sri Krishna og Hans transcendentale navn, form, kvaliteter og bedrifter. Man må ligeledes have fuld kendskab til den midlertidige materielle skabelse med alle dens midlertidige halvguder, mennesker og dyr. Når man har fået indsigt i begge disse, kan man lægge døden og den flygtige kosmiske manifestation bag sig, og i Guds evige rige nyde sit liv i evighed, lyksalighed og viden.
KOMMENTAR af AC. Bhaktivedanta Swami Prabhupada
Gennem såkaldt fremskridt indenfor viden har den menneskelige civilisationen skabt mange materielle ting såsom rumskibe og atomenergi. Man har imidlertid ikke været i stand til at skabe en situation, hvor man ikke behøver at dø eller blive født igen, samt blive gammel eller ramt af sygdom.
Når et intelligent menneske forsøger at rådføre sig med en såkaldt videnskabsmand om disse elendigheder, kommer det behændige svar, at den materielle videnskab sandeligt gør fremskridt, og at det i sidste ende vil blive muligt at tilbyde mennesket udødelighed, evig ungdom og frihed fra sygdom. Sådanne svar viser forskernes skammelige uvidenhed
om den materielle natur. Alle i den materielle natur er underlagt materiens strenge love, der tvinger dem til at gennemgå seks livsstadier: fødsel, vækst, opretholdelse, formering, forfald og tilsidst død. Der er ikke nogen i kontakt med materien som kan undgå disse forandringer.
Ingen, det være sig halvguder, mennesker, dyr eller planter, kan overleve for evigt i den materielle verden. Livslængden varierer fra art til art. Herren Brahma, det højeste levende væsen i det materielle univers, lever i millioner og atter millioner år, imens en ubetydelig bakterie kun lever i få timer. Ikke desto mindre er der ingen som overlever i den materielle verden. Ting fødes eller skabes under særlige betingelser. Derefter, for så vidt de fortsætter med at leve, forbliver de en stund, vokser, formerer sig, svinder gradvist ind og forsvinder til slut.
Selv de forskellige Brahma'er, som tælles i millioner i de forskellige universer, bukker under for denne lovmæssighed, og dør således enten i dag eller i morgen. Hele det materielle univers kaldes derfor Martyaloka, dødens verden. Eftersom de ikke har nogen information om den udødelige åndelige verden forsøger videnskabsmænd og politikere gennem forskellige materielle foranstaltninger at modvirke døden.
Dette skyldes deres uvidenhed om den vediske litteratur, som indeholder fuld viden, der kan bekræftes gennem de rette transcendentale erfaringer. Moderne mennesker er desværre uvillige til at modtage kundskab fra Veda'erne, Purana'erne og andre skrifter. Fra Vishnu Purana (6.7.61) modtager vi følgende viden:
vishnu-saktih para prokta/ kshetrajnakhya tatha para
avidya-karma-samjnanya/ tritIya saktir ishyate
Herren Vishnu, Guddommens Personlighed, besidder forskellige energier, der betegnes som para (højere) og apara (lavere). De levende væsener tilhører den højere energi. Den materielle energi, som vi på nuværende tidspunkt er viklet ind i, er den lavere energi. Den materielle skabelse muliggøres af denne energi (avidya), uvidenheden, der dækker
de levende væsener, og påvirker dem til at handle frugtstræbende. Dog er der en anden del af Herrens højere energi, som er forskellig fra både den lavere materielle energi og de levende væsener. Denne højere energi er Herrens evige, udødelige bolig. Dette bekræftes i
Bhagavad-gIta (8.20):
paras tasmat tu bhavo 'nyo/ 'vyakto 'vyaktat sanatanah
yah sa sarveshu bhuteshu/ nasyatsu na vinasyati
Alle de materielle planetsystemer - de øvre, nedre og mellem liggende inklusive solen, månen og Venus - er spredt ud over hele universet. Disse planetsystemer eksisterer kun under Brahmas livstid. Visse lavere planeter udslettes endog ved slutningen af Brahmas dag, og skabes igen næste Brahmas dag. På de øvre planeter er der en anden
tidsregning. Et af vore solår svarer til kun 24 timer eller et døgn på mange af de øvre planeter. Jordens fire tidsaldre (Satya, Treta, Dvapara og Kali) svarer sammenlagt til 4.320.000 solår, men kun 12000 år ifølge tidsskalaen på de øvre planetsystemer. Længden af en sådan cyklus af de fire tidsaldre ganget med tusinde udgør en af Brahmas dage, og den samme lændge har hans nat. Mange sådanne dage og nætter bliver til måneder og år, og Brahma lever i 100 sådanne år. (Re: Det svarer til ca. 311 trillioner solår). Ved slutningen af Brahmas liv udslettes den totale universelle manifestation.
Indbyggerne på de højere planeter som solen og månen, såvel som på Martyaloka, de jordiske planeter, og de folk som befinder sig på de nedre planeter, opsluges alle af ødelæggelsens vande under Brahmas nat. I denne periode er ingen levende væsener eller arter manifesterede, selv om de åndeligt set fort sætter med at eksistere. Denne umanifesterede tilstand, hvori de levende væsener befinder sig i koma, kaldes avyakta. I slutningen af Brahmas liv når hele universet tilintetgøres, indtræder der endnu en avyakta-tilstand. Men hinsides disse to umanifesterede tilstande er der en anden slags umanifesteret tilstand, nemmelig den åndelige atmosfære eller natur.
I denne atmosfære findes der et stort antal åndelige planeter, som eksisterer evigt, selv efter slutningen af Brahmas liv, når alle planeterne i det materielle univers tilintetgøres. Der findes mange materielle universer, og i dem alle er der en Brahma som højeste myndighed, og dette kosmos, som består af utallige universer med hver en herskende Brahma, anses blot for at manifestere en fjerdedel af Herrens energi (eka-pad-vibhuti). Det er den lavere energi. Hinsides Brahmas myndighedsområde findes den åndelige natur, der kaldes tripad-vibhuti, tre fjerdedele af Herrens energi. Det er den højere
energi, para-prakriti.
Den suverænt herskende person som præsiderer over den åndelige verden er Herren Sri Krishna. Det bekræftes i Bhagavad-gIta (8.22), at man hverken kan nærme sig Ham gennem jnana (filosofi), yoga (mysticisme) eller karma, (frugtstræbende hand linger). Krishna kan kun erfares gennem udelt hengiven tjenes te (bhakti). Karmi'erne, de som blot
stræber efter frugterne af deres arbejde, kan ophøje sig selv til Svargaloka-planeterne, de himmelske planeter, som omfatter solen og månen. Jnani'er og yogi'er kan opnå endnu højere planetsystemer som Maharloka, Tapaloka og Brahmaloka, og når de gennem hengiven tjeneste er blevet endnu mere kvalificerede, kan de beroende på deres kvalifikationer træde ind i den åndelige natur, enten i den åndelige sfæres kosmiske lys (Brahman) eller i Vaikuntha-planeterne. Helt sikkert er det dog, at ingen kan komme til de åndelige
Vaikuntha-planeter uden først at være blevet oplært i hengiven tjeneste.
På de materielle planeter forsøger alle lige fra Brahma ned til en myre at beherske den materielle natur. Dette er vor sygdom. Sålænge denne materielle sygdom fortsætter, bliver det levende væsen tvunget til at gennemg kropslige og mentale forandringer. Hvad enten man har form som et menneske, en halvgud eller et dyr, er man i sidste ende nødt til at gennemg en umanifesteret, bevidstløs tilstand under de to tilintetgørelser - tilintetgørelsen i løbet af Brahmas nat og tilintetgørelsen ved slutningen af Brahmas liv.
Hvis vi ønsker at sætte en stopper for denne gentagne fødsel og død såvel som for de medfølgende faktorer, alderdom og sygdom, bør vi forsøge at komme til de åndelige planeter, hvor vi kan leve evigt sammen med Herren Krishna eller en af Hans fuldstændige Narayana former. Herren Krishna eller Hans fuldstændige ekspansioner hersker
over hver af disse utallige planeter, hvilket bekræftes i sruti mantra'erne: eko vasi sarva-gamakrishna Itya -eko 'pi san bahudha yo 'vabhati. (Gopala-tapanI Upanishad 1.3.21)
Ingen kan beherske Krishna. Den betingede sjæl, der forsøger at herske over den materielle natur, underlægges i stedet for dennes love som tvinger ham til at gennemg de lidelser der er for bundet med gentagen fødsel og død. Herren kommer her for at genetablere de religiøse principper, og det grundlæggende i disse er at indtage en holdning af overgivelse til Ham. Det er Herrens sidste instruktion i Bhagavad-gIta
(18.66): sarva-dharman pari tyajya mam ekam saranam vraja. "Opgiv alle andre metoder og overgiv dig til Mig alene."
Desværre er denne vigtigste lære blevet fejlfortolket af tåber, som således på forskellige måder har vildledt almindelige mennesker. Folk er blevet opfordret til at åbne hospitaler, men de har ikke fået mulighed for at lære, gennem den hengivne tjenestes metode, hvordan man kommer til det åndelige rige. De er kun blevet lært at interessere sig for midlertidigt velfærdsarbejde, der aldrig kan tilføre det levende væsen virkelig lykke.
For at modvirke naturens destruktive kræfter stifter de forskellige offentlige og halv-offentlige institutioner, men de har ingen kendskab til hvordan man kan formilde den uovervindelige natur. Mange er blevet opreklameret som vældigt kyndige i Bhagavad-gitas lære, men de lader hånt om det budskab i Gitaen, gennem hvilket den materielle natur kan
blive formildet. Som det tydeligt påpeges i Bhagavad-gIta (7.14), kan den mægtige natur kun formildes igennem en genopvækkelse af vores Gudsbevidsthed.
Sri Isopanishad lærer os i dette mantra at man side om side må have perfekt kundskab om både sambhuti (Guddommens Personlighed) og vinasa (den midlertidige materielle manifestation). Man kan ikke blive befriet ved udelukkende at have indsigt i den materielle manifestation, der ifølge sin natur regelmæssigt tilintetgøres igen og igen (ahany ahani bhutani gacchantIha ya malayam).
Man kan heller ikke undgå disse ødelæggelser ved at åbne hospitaler. Man kan kun blive befriet gennem fuld kundskab om det evige lyksalige liv der venter os, når vi udvikler ren bevidsthed. Formålet med hele det vediske arrangement er at uddanne mennesket i kunsten at opnå evigt liv. Folk tiltrækkes ofte af midlertidige ting, der lokker dem
med sansetilfredsstillelse, men et liv udelukkende hengivet til at tjene sanserne og deres objekter er både vildledende og fornedrende.
Vi må derfor redde os selv og vore medmennesker på den rigtige måde. Det er ikke et spørgsmpå om at være tilhænger eller modstander afsandheden. Sandheden findes. Hvis vi ønsker at blive frelst fra gentagen fødsel og død, er vi nødt til at yde hengiven tjeneste til Herren. Det kan ikke nytte noget at gå på kompromis, for det drejer
sig om den yderste nødvendighed.
SANSKRIT
sambhutim ca vinasam ca / yas tad vedobhayam saha
vinasena mrityum tIrtva / sambhutyamritam asnute
OVERSÆTTELSE
Man må have fuldstændig kundskab om Guddommens Personlighed Sri Krishna og Hans transcendentale navn, form, kvaliteter og bedrifter. Man må ligeledes have fuld kendskab til den midlertidige materielle skabelse med alle dens midlertidige halvguder, mennesker og dyr. Når man har fået indsigt i begge disse, kan man lægge døden og den flygtige kosmiske manifestation bag sig, og i Guds evige rige nyde sit liv i evighed, lyksalighed og viden.
KOMMENTAR af AC. Bhaktivedanta Swami Prabhupada
Gennem såkaldt fremskridt indenfor viden har den menneskelige civilisationen skabt mange materielle ting såsom rumskibe og atomenergi. Man har imidlertid ikke været i stand til at skabe en situation, hvor man ikke behøver at dø eller blive født igen, samt blive gammel eller ramt af sygdom.
Når et intelligent menneske forsøger at rådføre sig med en såkaldt videnskabsmand om disse elendigheder, kommer det behændige svar, at den materielle videnskab sandeligt gør fremskridt, og at det i sidste ende vil blive muligt at tilbyde mennesket udødelighed, evig ungdom og frihed fra sygdom. Sådanne svar viser forskernes skammelige uvidenhed
om den materielle natur. Alle i den materielle natur er underlagt materiens strenge love, der tvinger dem til at gennemgå seks livsstadier: fødsel, vækst, opretholdelse, formering, forfald og tilsidst død. Der er ikke nogen i kontakt med materien som kan undgå disse forandringer.
Ingen, det være sig halvguder, mennesker, dyr eller planter, kan overleve for evigt i den materielle verden. Livslængden varierer fra art til art. Herren Brahma, det højeste levende væsen i det materielle univers, lever i millioner og atter millioner år, imens en ubetydelig bakterie kun lever i få timer. Ikke desto mindre er der ingen som overlever i den materielle verden. Ting fødes eller skabes under særlige betingelser. Derefter, for så vidt de fortsætter med at leve, forbliver de en stund, vokser, formerer sig, svinder gradvist ind og forsvinder til slut.
Selv de forskellige Brahma'er, som tælles i millioner i de forskellige universer, bukker under for denne lovmæssighed, og dør således enten i dag eller i morgen. Hele det materielle univers kaldes derfor Martyaloka, dødens verden. Eftersom de ikke har nogen information om den udødelige åndelige verden forsøger videnskabsmænd og politikere gennem forskellige materielle foranstaltninger at modvirke døden.
Dette skyldes deres uvidenhed om den vediske litteratur, som indeholder fuld viden, der kan bekræftes gennem de rette transcendentale erfaringer. Moderne mennesker er desværre uvillige til at modtage kundskab fra Veda'erne, Purana'erne og andre skrifter. Fra Vishnu Purana (6.7.61) modtager vi følgende viden:
vishnu-saktih para prokta/ kshetrajnakhya tatha para
avidya-karma-samjnanya/ tritIya saktir ishyate
Herren Vishnu, Guddommens Personlighed, besidder forskellige energier, der betegnes som para (højere) og apara (lavere). De levende væsener tilhører den højere energi. Den materielle energi, som vi på nuværende tidspunkt er viklet ind i, er den lavere energi. Den materielle skabelse muliggøres af denne energi (avidya), uvidenheden, der dækker
de levende væsener, og påvirker dem til at handle frugtstræbende. Dog er der en anden del af Herrens højere energi, som er forskellig fra både den lavere materielle energi og de levende væsener. Denne højere energi er Herrens evige, udødelige bolig. Dette bekræftes i
Bhagavad-gIta (8.20):
paras tasmat tu bhavo 'nyo/ 'vyakto 'vyaktat sanatanah
yah sa sarveshu bhuteshu/ nasyatsu na vinasyati
Alle de materielle planetsystemer - de øvre, nedre og mellem liggende inklusive solen, månen og Venus - er spredt ud over hele universet. Disse planetsystemer eksisterer kun under Brahmas livstid. Visse lavere planeter udslettes endog ved slutningen af Brahmas dag, og skabes igen næste Brahmas dag. På de øvre planeter er der en anden
tidsregning. Et af vore solår svarer til kun 24 timer eller et døgn på mange af de øvre planeter. Jordens fire tidsaldre (Satya, Treta, Dvapara og Kali) svarer sammenlagt til 4.320.000 solår, men kun 12000 år ifølge tidsskalaen på de øvre planetsystemer. Længden af en sådan cyklus af de fire tidsaldre ganget med tusinde udgør en af Brahmas dage, og den samme lændge har hans nat. Mange sådanne dage og nætter bliver til måneder og år, og Brahma lever i 100 sådanne år. (Re: Det svarer til ca. 311 trillioner solår). Ved slutningen af Brahmas liv udslettes den totale universelle manifestation.
Indbyggerne på de højere planeter som solen og månen, såvel som på Martyaloka, de jordiske planeter, og de folk som befinder sig på de nedre planeter, opsluges alle af ødelæggelsens vande under Brahmas nat. I denne periode er ingen levende væsener eller arter manifesterede, selv om de åndeligt set fort sætter med at eksistere. Denne umanifesterede tilstand, hvori de levende væsener befinder sig i koma, kaldes avyakta. I slutningen af Brahmas liv når hele universet tilintetgøres, indtræder der endnu en avyakta-tilstand. Men hinsides disse to umanifesterede tilstande er der en anden slags umanifesteret tilstand, nemmelig den åndelige atmosfære eller natur.
I denne atmosfære findes der et stort antal åndelige planeter, som eksisterer evigt, selv efter slutningen af Brahmas liv, når alle planeterne i det materielle univers tilintetgøres. Der findes mange materielle universer, og i dem alle er der en Brahma som højeste myndighed, og dette kosmos, som består af utallige universer med hver en herskende Brahma, anses blot for at manifestere en fjerdedel af Herrens energi (eka-pad-vibhuti). Det er den lavere energi. Hinsides Brahmas myndighedsområde findes den åndelige natur, der kaldes tripad-vibhuti, tre fjerdedele af Herrens energi. Det er den højere
energi, para-prakriti.
Den suverænt herskende person som præsiderer over den åndelige verden er Herren Sri Krishna. Det bekræftes i Bhagavad-gIta (8.22), at man hverken kan nærme sig Ham gennem jnana (filosofi), yoga (mysticisme) eller karma, (frugtstræbende hand linger). Krishna kan kun erfares gennem udelt hengiven tjenes te (bhakti). Karmi'erne, de som blot
stræber efter frugterne af deres arbejde, kan ophøje sig selv til Svargaloka-planeterne, de himmelske planeter, som omfatter solen og månen. Jnani'er og yogi'er kan opnå endnu højere planetsystemer som Maharloka, Tapaloka og Brahmaloka, og når de gennem hengiven tjeneste er blevet endnu mere kvalificerede, kan de beroende på deres kvalifikationer træde ind i den åndelige natur, enten i den åndelige sfæres kosmiske lys (Brahman) eller i Vaikuntha-planeterne. Helt sikkert er det dog, at ingen kan komme til de åndelige
Vaikuntha-planeter uden først at være blevet oplært i hengiven tjeneste.
På de materielle planeter forsøger alle lige fra Brahma ned til en myre at beherske den materielle natur. Dette er vor sygdom. Sålænge denne materielle sygdom fortsætter, bliver det levende væsen tvunget til at gennemg kropslige og mentale forandringer. Hvad enten man har form som et menneske, en halvgud eller et dyr, er man i sidste ende nødt til at gennemg en umanifesteret, bevidstløs tilstand under de to tilintetgørelser - tilintetgørelsen i løbet af Brahmas nat og tilintetgørelsen ved slutningen af Brahmas liv.
Hvis vi ønsker at sætte en stopper for denne gentagne fødsel og død såvel som for de medfølgende faktorer, alderdom og sygdom, bør vi forsøge at komme til de åndelige planeter, hvor vi kan leve evigt sammen med Herren Krishna eller en af Hans fuldstændige Narayana former. Herren Krishna eller Hans fuldstændige ekspansioner hersker
over hver af disse utallige planeter, hvilket bekræftes i sruti mantra'erne: eko vasi sarva-gamakrishna Itya -eko 'pi san bahudha yo 'vabhati. (Gopala-tapanI Upanishad 1.3.21)
Ingen kan beherske Krishna. Den betingede sjæl, der forsøger at herske over den materielle natur, underlægges i stedet for dennes love som tvinger ham til at gennemg de lidelser der er for bundet med gentagen fødsel og død. Herren kommer her for at genetablere de religiøse principper, og det grundlæggende i disse er at indtage en holdning af overgivelse til Ham. Det er Herrens sidste instruktion i Bhagavad-gIta
(18.66): sarva-dharman pari tyajya mam ekam saranam vraja. "Opgiv alle andre metoder og overgiv dig til Mig alene."
Desværre er denne vigtigste lære blevet fejlfortolket af tåber, som således på forskellige måder har vildledt almindelige mennesker. Folk er blevet opfordret til at åbne hospitaler, men de har ikke fået mulighed for at lære, gennem den hengivne tjenestes metode, hvordan man kommer til det åndelige rige. De er kun blevet lært at interessere sig for midlertidigt velfærdsarbejde, der aldrig kan tilføre det levende væsen virkelig lykke.
For at modvirke naturens destruktive kræfter stifter de forskellige offentlige og halv-offentlige institutioner, men de har ingen kendskab til hvordan man kan formilde den uovervindelige natur. Mange er blevet opreklameret som vældigt kyndige i Bhagavad-gitas lære, men de lader hånt om det budskab i Gitaen, gennem hvilket den materielle natur kan
blive formildet. Som det tydeligt påpeges i Bhagavad-gIta (7.14), kan den mægtige natur kun formildes igennem en genopvækkelse af vores Gudsbevidsthed.
Sri Isopanishad lærer os i dette mantra at man side om side må have perfekt kundskab om både sambhuti (Guddommens Personlighed) og vinasa (den midlertidige materielle manifestation). Man kan ikke blive befriet ved udelukkende at have indsigt i den materielle manifestation, der ifølge sin natur regelmæssigt tilintetgøres igen og igen (ahany ahani bhutani gacchantIha ya malayam).
Man kan heller ikke undgå disse ødelæggelser ved at åbne hospitaler. Man kan kun blive befriet gennem fuld kundskab om det evige lyksalige liv der venter os, når vi udvikler ren bevidsthed. Formålet med hele det vediske arrangement er at uddanne mennesket i kunsten at opnå evigt liv. Folk tiltrækkes ofte af midlertidige ting, der lokker dem
med sansetilfredsstillelse, men et liv udelukkende hengivet til at tjene sanserne og deres objekter er både vildledende og fornedrende.
Vi må derfor redde os selv og vore medmennesker på den rigtige måde. Det er ikke et spørgsmpå om at være tilhænger eller modstander afsandheden. Sandheden findes. Hvis vi ønsker at blive frelst fra gentagen fødsel og død, er vi nødt til at yde hengiven tjeneste til Herren. Det kan ikke nytte noget at gå på kompromis, for det drejer
sig om den yderste nødvendighed.