Vi lærer det aldrig!
Vi ligger der med tømmermænd og bjæffer "aldrig, aldrig igen" og når politiet stikker pladechokoladen frem, så tigger vi os til en befrielse fra den onde fartbøde, også selvom vi godt er klar over, at den eneste ene, der trykkede på speederen, det var sgu en selv. Vi ramler ind i den ene dårlige elsker eller kæreste efter den anden og alligevel lærer vi ikke en dyt. Når madvaren gik i grøn nogle få dage efter, ja, så handler vi sgu alligevel samme sted ugen efter. Men andre ord, vi lærer det aldrig. Vi er godt nok træge som mennesker, og der skal meget til for at fjerne os fra et spor over til et helt andet nyt, måske mere venligtstillet. Med andre ord, vi bliver ofte ikke klogere eller en erfaring rigere... Tømmermænderne er et uhyggeligt godt eksempel – hav dette for øje – og fortæl mig så hvorfor du finder på at gøre det igen... og igen... og igen... Er mennesker dumme, eller hvordan skal det tolkes?