Ved ikke hvad jeg skal gøre.. alvorligt brug for hjælp

Hej alle på solen
Jeg har brug for et råd. Hvad gør man hvis éns mand har brug for lægehjælp, men ikke vil hjælpes??
Min mand har i flere måneder ikke sovet mere end ganske få timer om natten. I gennemsnittet 2-3 timer pr. nat. Han har et meget påkrævende nattearbejde med meget ansvar. Han har ondt flere steder på kroppen og er gået meget ned i vægt.
Og som om det ikke skulle være nok, så har vi også en masse personlige problemer.
I går aftes tog han 4 strees-test på nettet. Han var i farezonen på alle tests, men vil ikke til lægen.
Jeg fik ham alligevel overbevist og bestilte en tid hos lægen i dag. Ca. 30 min. efter jeg havde booket læge tiden, så kørte han til lægen og af-bookede den.
Hvad skal jeg gøre? Jeg elsker ham og vil gøre alt for at hjælpe, men han vil ikke hjælpes.

Førhen har jeg heller ikke kontaktet lægen før det var ved at gå galt, enten det gjaldt sår der ikke ville hele eller noget andet galt, da jeg nu nærmer mig de 60 har jeg taget mig sammen og kontakter min læge tidligere.
Da min egen far var 69 og forsåvidt sund, rask og aktiv fik han det dårligt, ømme skuldre m.m.
Han NÆGTEDE at gå til læge trods min mors kamp gennem 1/2 år, og døde så pludselig af en blodprop i hjertet, han kunne have levet noget længere bare ved at få lidt medicin.
Fortæl Din mand at han absolut ikke er usårbar, mænd dør helt ned i 50-års alderen grundet stressrelaterede sygdomme.
Få ham også til at uddelegere sit ansvar på jobbet, hvis der ellers er medarbejdere til at aflaste, det vil lette Jeres eget liv i en vis grad.

Han er 36 år.
Han bliver ved med at sige at jeg ikke forstår ham.. Og det gør jeg heller ikke.
Han bliver sur på mig over at jeg er irreteret over at han ikke får hjælp.
Det er som folk der er afhængige.
Hvis ikke de vil hjælpes, så kan de ikke hjælpes.
Han ser ikke selv problemet.

Han har jo selv prøvet de stress-tests på nettet, og set at den er gal, udover en konstatering af symptomerne som en læge også ville genkende, hvad gør han så....skubber problemerne foran sig ?
De tests på nettet har jeg selv gennemtrawlet, de er rimeligt gode og kommer til at passe hvis man sammenligner resultaterne med sit indre.
Når Du påtaler hans fornægtelse af problemerne er det hans problem at han bliver sur, han burde vende det til at Du gør det af kærlighed og et ønske om at kunne beholde ham.
Iøvrigt er han nok arbejdsnarkoman, det fører nødvendigvis ikke til stress, men har gjort det i hans tilfælde.
Nu er tiderne ikke til at skifte til et roligere job, man skal være glad for pt at have et godt fast job men det burde måske indgå i overvejelserne om hans fremtid.

min far er nøjagtig på samme måde. Men jeg er så så heldig, at min mand er af en helt anden og mere fornuftig kaliber.
Du skal nok prøve at vende den om. Sig til ham, at DU er skræmt fra vid og sans, at du er syg af angst for, at han pludselig dør fra dig, at du ikke ønsker at miste ham fordi han er så stædig at han ikke vil gå til lægen.
Jeg håber du får talt ham til fornuft.
Held og lykke.

Min far døde 54 år gammel fordi han var bange for læger og ikke fik hjælp i tide.
Han var også arbejdsnarkoman og led i mange år af stress.
Det var først da han ingenting kunne, at han fik besøg af lægevagten.
Stædige æsel var han.
Jeg kunne sagtens forestille mig at din mand er meget bange for at få en alvorlig dom fra sin læge. Det lyder som om han er angst for at miste kontrolden.
Du må ringe til din egen læge og fortælle om de symptomer din mand har, og din læge kan muligvis give dig nogle redskaber til hvordan du kan overtale din mand til at forstå at det er vigtigt for dig at han går til læge.
Jeg syntes også at det er egoistisk af din mand at han gør det her over for dig.
Det kan godt være han er bange og samtidig vil sætte sit liv på spil pga. angst.
Det ender jo bare med at han gør dig syg også.
Sygdomme kommer så ofte af stress og bekymringer.
Derudover ved alle at det er så utroligt farligt at arbejde om natten.
Jeg vil personligt hellere leve i en lille billig lejlighed og spare, end at arbejde mig til invalidering.
I har meget at rydde op i.
Din mand skal tage sig sammen nu!.
Håber i kommer på benene igen.

Det lyder lidt groft, men synes du ikke selv, du er for ung til at blive enke -alternativt leve sammen med en førtidspensionist, der ikke kan komme ud af den psykose, hans stress har bragt ham i? Jeg har en bror, det sidste er sket for. Det er 3 år siden nu, han brød sammen og han er stadig sygemeldt og indstillet til førtidspension, for de tror ikke på, han nogensinde ville kunne bestride et job mere, da den mindste stresspåvirkning udløser samme symptomer, som da stressen var livstruende.
Både DU og han skal indse han at SKAL afsted.