Ved egentlig ikke hvad han føler...

Jeg er en pige på 20 år, som har en dejlig kæreste på samme alder. Vores forhold har gået rigtig godt, ikke noget at klage over. Men jeg må indrømme at de sidste ca. 3 måneder har det gået meget op og ned konstant.. Vi har skændtes over de mindste ting og gjort problemerne større end de egentlig er.
Vi har diskuteret lejlighed, hvor jeg endelig fik ham overtalt til at leje sammen med mig (han ville hellere købe), men jeg synes der ville være flest fordele ved at leje til at starte med. Så efter et par måneder senere efter denne diskussion, sagde han pludselig at han faktisk ikke ville leje alligevel og sådan var det basta!
Og så bliver jeg selvfølgelig forvirret og tænker om han overhovedet vil mig eller hvad han egentlig føler. Men han siger det ikke har noget med mig at gøre...
Så går der lidt tid og vi begynder at skændtes om alle mulige andre ting.. Og det ender så med at han rent faktisk slår op med mig, fordi han ikke kan klare vores diskussioner mere og siger vi åbennart ikke passer sammen siden vi hele tiden skændes. Og da han slår op græder vi begge i hinandens arme, men siger så farvel til hinanden, og han går ud af døren..
Ca. ½ time senere, får jeg en sms fra ham om at det er forkert og det var ikke sådan han ville ha det..
Vi blir så enige om at det rette er at han får lidt luft.. Og at vi ikke ses så tit som vi har gjort. Måske kun 1 gang om ugen.
Så da vi var sammen en dag sagde han at han skulle ud og rejse med sin familie til sommer. Og med det samme kan jeg mærke på mig selv at det var ikke behageligt at få at vide. For det første fordi vores forhold er så skrøbeligt lige nu, og også lidt fordi jeg føler at der er ikke noget der bliver arrangeret med mig, altså har vi en fremtid sammen? Det blev vi så også lidt uvenner over, men er kommet på god fod igen...
Lang tekst fra mig af.
Hvad siger I derude? Hvordan lyder det for jer?
Har han bare brug for noget luft som han siger, eller hvad føler han?
Jeg har spurgt ham, og han siger hans følelser til mig er de samme som var der da det hele var godt.
Men går hele tiden og tænker på det hele. Også fordi han tit har sagt han har været i tvivl om vi skal være sammen eller ej.
Det har knækket min selvtillid lidt :-/
Håber på nogle seriøse svar.
Hilsen den forvirrede pige.
PS: Vi har været sammen i 1½ år.

...var han vel egentligt klar til at tage et skridt mere end du var? Det kan jo godt føles som et nederlag, at du har sagt nej til det. Han troede det bandt jer ekstra sammen og du holdt fast i en leje lejlighed. Jeg siger ikke at beslutningen om at leje ikke er rigtig!!!
Lig fortiden bag dig - med det dumme der er sket og som gjorde jer uenige - ved det er svært, men kan være nødvendigt og se fremad på hvilke muligheder i har. Er det hans behov med luft og kun ses én gang om ugen - eller er det et ønske du troede han havde?
Så der er nok ikke så meget at gøre, end at sætte sig ned og få snakket følelserne omkring den dumme lejlighed igennem - hvis det er det der startede den onde cirkel og så få den lagt bag jer.