Var månelandingerne snyd ?

Jeg har netop set en udsendelse over tysk fjernsyn med de mest promintente fortalere for, at NASA-s månelandinger ikke fandt sted. Aldrig har jeg set mere tynde formodninger blive erklæret for "beviser". Det bedste eksempel: under de sidste sekunder af landingen på månen blev astronauternes stemmer optaget på bånd (Samtalen endte med de berømte ord: "The Eagle has landed"). Kritikern insisterer på et fake, fordi man ikke kan høre raketmotoren under de sidste sekunders flyvning. Det er velkendt, at raketmotorer afgiver en (helvedes) larm, men på månen kører den i vacuum. Med min ringe uddannelse (Teknikum, Maskin, 1984) kan jeg indføje, at lyd ikke forplanter sig i lufttomt rum, og at en raketmotor derfor ikke siger et kuk, lige meget hvor tæt man lægger øret til den. Er der nogen her, der tror på,at månelandingerne var snyd ?

Rumsfeld var økonomisk rådgiver i et "bekæmp fattigdomen-program" i Nixons kabinet!
Og vel at mærke først fra 1969 hvor han kom fra Repræsentanternes hus...
- Han har da intet haft at skulle have sagt ang et eventuelt cover-up omk en fake månelanding på dette tidlige trin i sin karriere!
MEDMINDRE pengene slet ikke gik til investeringer i de fattige lande..???
I VIRKELIGHEDEN blev de brugt på at hyre små negerbørn til at plaske i vandet så kraftigt og vedvarende at vi til sidst fik en akkumuleret effekt der i dag benævnes "tyngdekraften" og som kun aldeles uvederhæftige selvudråbte såkaldte "videnskabsmænd" har den nederdrægtighed at påstå skyldes månen der jo slet ikke findes men er en myte på linje med nisser og varulve...
NB Varulve findes skam! De er slutproduktet af et CIA-program der kørte af sporet i Skotland for et par hundrede år siden...
- Længe før CIA blev oprettet ganske vist, men dette og meget mere er 110% korrekt for jeg har selv set det på internettet... :-)))
PS I øvrigt tror jeg ikke at CIA, hvis de absolut ville, ville have de store problemer med at eliminere en mand der "gemmer sig" i London..??

Ja, det mest interessante er faktisk, hvorfor konspirationsteorier er så interessante. Hvorfor tror så mange mennesker, at de lige kan sætte sig ned og gennemskue omfattende fupnumre, som andre skulle have lavet for at snyde verden. Det er da selvtillid, så det basker...
Det er det samme med vandrehistorier. For nogle år siden arbejdede jeg et sted, hvor en sekretær hårdnakket påstod at have hørt fra en veninde, der havde hørt fra "en der selv havde oplevet det", at der på Rigshospitalet lå en lang række patienter, som havde været i POlen, var blevet bortført og havde fået fjernet den ene nyre med salg for øje. Bagefter var de blevet lappet pænt sammen igen og sluppet fri.
Allerede den gang var vandrehistorien gammel, selv om det oftest var under Eiffeltårnet, børn blev bortført. Men vi kunne simpelthen ikke overbevise damen. Når vi spurgte hende om, hvorfor Udenrigsministeriet ikke advarede mod at rejse til Polen, svarede hun, at man holdt det hemmeligt for ikke at genere den polske turisme!
Hun havde heller ikke noget godt svar på, hvorfor disse kriminelle ikke tog begge nyrer, når nu de var i gang. Kan man stjæle nyrer, kan man vel også begå mord.
Det typiske var her, at hun havde hørt historien fra en, der havde hørt den fra en, hvis onkel var blevet bortført. Altså på mindst anden hånd. Og - som hun sagde - hvorfor skulle de dog lyve for mig.
Så inderst inde må mange mennesker have en trangt til at lade sig bedrage - om de så selv skal finde på konspirationen.
Men hvem kan sætte det i forbindelse med fx Darwin, evolution og overlevelsesbehov - denne trang må jo udspringe af noget? Har nogen et bud?
Eller er det bare manglende realitetssans. Min fætter bor i en lille by, hvor en i øvrigt arbejdsløs pædagog af hans bekendtskab er kommer i kontakt med et japansk firma, der har opfundet et eller andet man kobler på sit elsystem, hvrefter man sparer op til 25 procent på elregningen. Har har investeret 10.000 i japanerne og skal nu være mangemillionær ved at sælge opfindelsen i DK.
Det lyder jo godt. Men fætter kan ikke give noget svar på, hvorfor et japansk firma med en så fantastisk opfindelse er interesseret i at samarbejde med en arbejdsløs pædagog, når alverdens multinationale koncerne med garanti ville være interesserede. Det var vist noget med, at de store ville holde opfindelsen tilbage af hensyn til elværkerne....

Jeg forstår ikke teorien om Big Bang (BB), - det er et problem, som jeg sikkert deler med ret mange! Mine forsøg på at komme til at forstå BB-teorien er endt med en ny teori. Teorien beskriver den virkelighed, vi kan observere, uden at bryde kendte naturlove, uden nye naturlove, som f.eks. frastødende tyngdekraft, og uden at indføre singularitetspunkter eller en 4. og 5. dimension. Teorier er dog stadig kun muligheder, ikke nødvendigvis den endelige sandhed!
BB-teorien beskriver både, hvordan stoffet er opstået og hvordan det er fordelt i verdensrummet, men de to spørgsmål bør undersøges og behandles hver for sig, da de ikke nødvendigvis har noget fælles udgangspunkt. Energi kan, ifølge termodynamikkens 1. hovedsætning ikke opstå eller forsvinde, kun omformes og Einsteins formel, E = m x c2 viser, hvordan masse kan omregnes til energi. Det stof, vi ser i universet, repræsenterer således en energimængde, som ikke kan opstå eller forsvinde, men kun omdannes. På trods af det, så kan enhver konstatere, at stoffet/energien er opstået på en eller anden måde.
I BB-teorien kommer denne energi, dette stof, pludseligt ud af ingenting. Så i princippet er der ikke forskel på BB-teorien og skabelsesberetningen, - også selv om man kan få energien/stoffet til at se overskueligt ud ved at presse det sammen til et punkt. Det kaldes et ur-atom eller et singularitetspunkt. – et punkt, der er mindre end et knappenålshoved og hvor alle naturlove er ude af kraft! Det virker uforståeligt! En kubikkilometer stål, som har en masse tæt på 8 milliarder ton, kan presses sammen til et knappenålshoved. Sådant stof findes i neutronstjernerne. Men kan hele jorden, i størrelse, presses sammen til et knappenålshoved? Tager vi solsystemet med, er der ikke noget vi kan bruge som model, og som kan forklare en sammentrykning i den skala. Vi mangler stadig plads i knappenålshovedet til resten af vor galakse, med dens ca. 300 milliarder stjerner, - for ikke at tale om de milliarder af galakser som vi ved findes i verdensrummet. (for at anskueliggøre en milliard, så er en milliard sekunder, som bekendt, det samme som 31 år og 9 måneder)
Man kommer frem til dette singularitetspunkt ved at iagttage, hvordan bevægelsen i verdensrummet er nu, og så regne baglæns. Men har vi forstået observationerne rigtigt, og kender vi verdensrummets fysik godt nok til, at vi kan opstille den ligning? Vi forstår ikke, hvordan rummet og stoffet er opstået, vi forstår ikke universets udstrækning. Vi kender ikke tyngdekraften så godt, at vi kan generere et kunstigt tyngdefelt. Vi kender endnu ikke den dybere årsag de meget voldsomme gammaglimt, som i få sekunder udsender lige så megen energi, som resten af universet tilsammen. Det skulle angiveligt være undergangen af en kæmpestjerne, men hvilke reaktioner i stjernen er årsag til disse gammaglimt? Så selvom vort detailkendskab til universet er meget stort og hele tiden øges, så er der væsentlige dele af det helt grundlæggende, som vi ikke ved noget om.
I Teosofien, som forsøger at koble religion og videnskab, mener man, at et guddommeligt væsen ”tænkte” energi, hvorved universet blev dannet. Forholder det sig sådan, så var universet alligevel ikke det første, der blev skabt, for det guddommelige væsen var der jo allerede, og hvem eller hvad havde så skabt det? Så selvom man går ind på tanken om det ”guddommelige væsen”, så er vi ikke kommet nærmere en forståelse af, hvordan alting begyndte. Vi har samme problem, hvis man mener, at stof og energi kan opstå under meget høje tryk, så skal der noget stof til, for at danne dette tryk, og hvor kom så dette første stof fra? Vi er henvist til at prøve at forstå universet ud fra det vi kan iagttage, uden at vide, hvordan selve verdensrummet og stoffet opstod.
Jeg vil derfor begrænse mig til at se på, hvordan stoffet i universet har fået den bevægelse, vi kan iagttage, at det har. Først BB-teorien. Galakser langt borte, ikke alene fjerner sig fra os, men de gør det med større og større hastighed. De accelererer; - og ifølge Newtons 2. lov, kan en masse kun accelererer, hvis den påvirkes af en kraft, og BB-teorien kan ikke give en god forklaring på, hvor denne kraft kommer fra. Ifølge Hubble´s lov vil et objekt have en højere relativ hastighed væk fra os, jo længere væk det er. Det er vi så sikre på, at vi har vendt argumentationen om og siger, at afstanden kan bedømmes ud fra hastigheden.
Hastigheden på stjerner og galakser, måles ved hjælp af Dopplereffekten. Objekter som fjerner sig giver en rødforskydning, i det lys vi modtager. Korte afstande i universet måles ved hjælp af cepheider, de såkaldte pulsstjerners lysudsendelse, idet lysmængde og puls hænger sammen. På længere afstande benyttes en bestemt slags supernovaer til afstandsmåling. Det er dog vanskeligt at måle afstande ude på 8 – 13 milliarder lysår, så den iagttagelse, at galakser i denne afstand har højere relativ hastighed væk fra os, jo længere væk de er, vendes som nævnt om, så man afgør afstanden ud fra hastigheden. Ud fra Hubbles lov ville man ikke opdage, hvis et objekt rent faktisk befandt sig i en afstand på 8 – 10 milliarder lysår og stod stille, eller nærmede sig, i forhold til os. Acceleration kan ikke måles direkte, men ud fra forholdet mellem afstand og hastighed udleder man så, at de fjerne galakser må accelerere væk fra os.
Da Einstein skulle beskrive det statiske univers matematisk, måtte han indføre en konstant i ligningen, for at universet ikke skulle falde sammen på grund af tyngdekraften. Det var den, der kom til at hedde den kosmologiske konstant. Så påviste Hubble i 1929 at de fjerne galakser bevæger sig bort fra os. Det fik Einstein til at opgive sin konstant, og han kaldte den senere sit livs største fejltagelse. Konstanten er imidlertid ikke helt død. Da det blev klart, at de fjerne objekter ikke alene fjernede sig, men at de tilsyneladende også accelererede, så var der igen brug for en ude fra kommende kraft. Den kosmologiske konstant lever nu videre under betegnelser som ”vakuumenergi” og ”mørk energi”. Man forestille sig, at der rundt om vores synlige univers er et område med totalt vakuum, som på en eller anden måde trækker alt stof i universet ud mod sig!
BB teorien er et resultat af, at vi kan se, at alt stof er på vej væk fra hinanden. Udvidelsen af stoffet fra BB forklares som en ballon, der pustes op, og er, stadig ifølge teorien, derfor heller ikke noget vi kan angive en retning til. BB ligger i alle retninger på én gang, ligesom overfladen på en ballon vil gøre, hvis man ser overfladen indefra. Det, der “puster” ballonen op med accelererende hastighed, skulle som tidligere nævnt være denne vakuumenergi. De fjerneste galakser er, ifølge teorien, nået op på lyshastigheden, og kan derfor ikke iagttages mere!
Big Blast-teorien
Den tilsyneladende acceleration, af de fjerne galakser, væk fra os, kan forklares uden at bruge andet end almindelig tyngdekraft. Den nye teori, som jeg ind til videre vil kalde for Big Blast, siger noget om, hvordan den overordnede bevægelsen er i vores synlige univers. Det er det, der er det nye og vigtige. Hvordan denne bevægelse er sat i gang er mindre vigtig i første omgang. Der er flere muligheder, hvoraf jeg vil nævne nogle eksempler. Om én af dem, er den rigtige, kan kun afgøres ved observationer, som jeg ikke kan foretage.
For at anskueliggøre teorien skal jeg bruge en model, og som en lidt større model kan vi bruge en stjernefødsel. Når en stjerne dannes, er der en fase, hvor der udsendes stof i to modsatte retninger, i en stor vinkel omkring rotationsaksen. Det sker samtidig med at forstadiet til stjernen suger stof til sig. Senere i stjernedannelsen kan der komme en ny udstødning af stof, også langs stjernens rotationsakse, og igen i to modsatte retninger, men i en meget smal vinkel, - det kaldes en jetstrøm. En kvasar, som antages at være et sort hul, som er ved at opsluge en hel galakse, udsender under denne proces også stof i to modsatte retninger, det sker med en hastighed på 98% af lyshastigheden. Stofudsendelsen styres tilsyneladende af stærke magnetfelter. Når de magnetiske poler og rotationsaksen ikke er sammenfaldende, vil stoffet blive spredt på samme måde som vand fra en roterende havevander.
Har alt stof i vores synlige univers været samlet på et sted omkring et kæmpe sort hul, så kan det stof vi kan iagttage, vores univers, være slynget ud fra dette hul. Hvis vi vedtager, at stoffet her fra også blev udsendt med en hastighed på f.eks. 98% af lyshastigheden, så har det taget ca. 15,5 milliarder år at fylde den del af verdensrummet, som vi har udsigt til. Lavere udsendelseshastighed giver tilsvarende længere tid. Det betyder bl.a. at stoffet i universet ikke er lige gammelt, regnet fra udsendelsestidspunktet.
Vores synlige univers kan således være en mindre del af en stor central masse, som er blevet delt i tre hovedgrupper: nemlig det som i stjernemodellen er blæst ud i de to modsatte retninger og det stof, som var udgangspunktet. Stoffet i de to grupper vil blive bremset af de gensidige tyngdekræfter, og især af stoffet i udgangspunktet.
Når vi ser ud i rummet, ser vi som bekendt tilbage i tiden, på grund af lysets hastighed. Vi laver nu et tankeeksperiment, vi sætter et øjeblik lysets hastighed til uendelig, og kikker udefra på den del af vores synlige univers vi bevæger os sammen med. Så vedtager vi, at vi kan se, at alle galaksehobe, stort set bevæger sig med samme hastighed, i samme retning og med samme opbremsning på grund af tyngdekraften fra udgangspunktet. (ligesom et skud hagl) Hvordan vil det se ud her fra jorden, når vi igen tager hensyn til lyshastigheden. Kikker vi 10 milliarder lysår fremad i bevægelsesretningen, så ser vi galakser med den hastighed, som de havde for 10 milliarder år siden. Både vor egen galakse og disse galakser er blevet bremset ned af tyngdekraften på 10 milliarder år, men det lys vi modtager fra de fjerne galakser, indeholder de10 milliarder år gamle oplysninger om hastigheden, så vi iagttager, ved hjælp af rødforskydningen, at galakserne tilsyneladende fjerner sig fra os med stor hastighed. Jo længere væk vi observere, jo større tidsforskel og tilsyneladende hastighedsforskel må der være. Hastighedsforskellen beror således på en misforståelse, fordi vi sammenligner et fjernt objekt´s gamle hastighed med vores aktuelle hastighed. Ser vi den modsatte vej, så skal vi, efter samme princip, kunne se de galakser, som er udsendt efter os i vor retning. De vil have en blåforskydningen og det vil se ud, som om de kommer imod os. På grund af spredningen vil der være en overvægt af galakser, som er rødforskudt. Ligger vi bagerst i feltet, vil det også give flere galakser, som er rødforskudte.
Det er ikke helt rigtigt, når man siger at alle galakser er på vej væk fra os. Målinger har vist, at de fleste galakser har en rødforskydning, men der er også nogle få galakser, som nærmer sig og derfor har en blåforskydning. Det kunne være de galakser, som ligger bag os i bevægelsesretningen, men der er også en anden løsning. Går man på nettet har jeg set tal på op til 2040 galakser som har en blåforskydning. Det er meget få, og det er fortrinsvis galakser, som regnes for at være tæt på os. Det kan forklares med et lille eksempel.
Står man og ser på en karrusel, som kører rundt, så vil f.eks. de børn som sidder i højre side komme imod iagttageren, mens dem i venstre side vil fjerne sig. Begynder man nu at gå væk fra karrusellen, så vil afstanden til karrusellen naturligvis øges, men man vil stadig relativt kunne måle, at børnene i højre side af karrusellen kommer imod én og nærmer sig. Galakser roterer i hobe og superhobe, derfor er det ikke helt enkelt at finde hastigheden for en bestemt galakse. Det eneste vi kan måle er den relative radialhastighed i forhold til jorden. Som i eksemplet med karrusellen kan afstanden til en galaksehob godt øges, samtidig med at enkelte galakser i samme hob kommer tættere på. Ifølge observationerne, så er alle fjerne galakser, i alle retninger på vej væk fra os. Men da vi befinder os på indersiden af én af de yderste arme i en spiralgalakse, så er udsigten til de fjerne egne i universet, i hele galaksens plan forhindret. En del af udsigten er dækket, vi skal se vinkelret på galakseplanet for at kunne se langt. Så vi kan ikke være helt sikre, når vi siger, at alle fjerne galakser, i alle retninger, er på vej væk fra os, det kan kun gælde dem vi kan observere!
Ser vi længere bagud, forbi de blåforskudte galakser, skulle vi kunne se det stof, som er blevet udsendt i den modsatte retning og som derfor skulle have den største relative radialhastighed i forhold til os.
Der er mange ubesvarede spørgsmål og matematikopgaver i en Big Blast-teori. F.eks. kunne man regne på tilstanden af en klump stof med en masse mange gange større end den samlede mængde kendte stof. Ville noget overhovedet kunne undslippe en sådan tyngdekraft? Stephen Hawking skrev, i en artikel for et par år siden, at ”kvantemekanikken tillader partikler at undslippe fra et sort hul, noget, der ikke er tilladt i den klassiske mekanik” Teorien benytter sig af noget der kaldes ”tunnelering” Meget aktuelt har ugebladet Ingeniøren i nr. 18/03 under ”Teknikkens Grænseland” nævnt, at det nu er observeret, at sorte huller kan udsende stof.
Hvor er så resten af denne store klump stof, kunne man spørge? Det er muligvis stadig et meget stort sort hul og derfor svært at observere.
Big Blast-teorien har fjernet den faste alder på universets, alderen er nu ukendt. Et ældre univers kan forklare, hvorfor man i kvasaren APM 8279+5255, som ligger i en afstand på 13,5 milliarder lysår kan observerer 3 gange så meget jern, som der burde være efter Big Bang teorien. Når der regnes på mængden af tunge grundstoffer, som dannes ved neutronindfangning, så ser det også ud som om der har været brug for mere tid, end de ca. 15 milliarder år, man hidtil har regnet med, skulle været til rådighed. Endelig er det påvist at tætheden, af galakser langt ude i universet, hvilke ifølge Big Bang også er det meget unge univers, er den samme som tæt på. Det passer dårligt med Big Bang, da det ville kræve, at der hele tiden opstår nyt stof, men det passer udmærket med en Big Blast-teori.
Hvis Big Blast-teorien er rigtig, så misforstod Hubble sine observationer i 1929 da han formulerede sin lov, efter hvilke et objekt vil have en højere relativ hastighed væk fra os, jo længere væk det er og ud fra dette konkluderede, at stoffet i Universet udvider sig. Hubble´s måske fejlagtige lov er grundlag for Big Bang-teorien, idet man regnede baglæns på Universets udviddelse og kom frem til dette singularitetspunkt, som tilmed blev koblet sammen med hele verdensrummets og stoffets opståen. Hvis Hubble´s lov må falde, så falder Big Bang-teorien sammen med den.
Når nogen fremsætter en radikal ny teori, så er fysikernes første reaktion, at forsøge, at skyde den ned med det samme. Metoden er at sammenholde teorien med alle kendte eksperimentelle data og observationer. Big Blast-teorien beskriver kun den bevægelse vi kan iagttage og en mulig årsag til den. Formålet med at arbejde med Big Blast-teorien har været, at undgå singularitetspunktet, og at fjerne den såkaldte ”vakuumenergi” eller ”mørke energi” ved at give en forklaring på den tilsyneladende acceleration af de fjerne galakser. Hvor meget jeg så har overset, taget fejl eller misforstået, vil den kommende debat forhåbentlig vise.
Jeg har i forbindelse med denne artikel tænkt lidt på H.C. Andersens ”Den grimme ælling” Ællingerne er lige kommet ud af den trange plads i ægget og ser den store andegård og bliver benovede over, hvor stor den er i forholde til den lille plads, der var inde i ægget. Ællingerne spørger så: ”er dette hele verden” H.C. Andersen lader andemor svare og skriver noget i retning af: ”Tror I andegården er hele verden? Den strækker sig langt på den anden side af haven og lige ind i præstens mark.”
H.C. Andersens fortæller os på sin egen måde, noget om sansning og virkelighed.
Kram
Charienne

Prøv at "koble" en magnet på - så kan du selv bestemme besparelsen.

Hvorfor tvivler nogen på at vi var på månen?
Måske fordi man ikke havde teknologoen til det? Det havde man faktisk allerede midt i 60`erne.
Faktisk tror jeg det var nemmere at flyve til månen, end at lave en fake om det. Hvad man nemlig i k k e havde den gang, var film computereffekter som vi er så vant til i dag, så vi i dag næsten ikke tror på nogetsomhelst selv om vi har set det.
Næ jeg har ingen problemer med at tro på det. Der var titusinvis af arbejdere ingeniører igang med apollo projektet og man kan i dag let finde oplysninger om udviklingsarbejdet på nettet. Ofte skrevet af dem som selv var med.
Når man ser det juks og sjusk der er inden for teknik i dag, må man tage hatten af for den omhu der blev lagt i arbejdet den gang, trods en stram tidsplan.

jeg tror ikke på det