Vacum

Kære Helle,
Først og fremmest tak for din tid! Jeg synes at det er en utrolig flot gestus, at du giver svar herinde [l]
Jeg skriver til dig, fordi jeg føler, at jeg sidder fast i et vacum, som efterhånden synes permanent. Jeg er 36 år, mor til én og single på nu 4. år - De første 2 år meget selvvalgt, da jeg havde været igennem 2 "usunde" forhold og havde brug for at finde tilbage til, hvem jeg egentlig selv var. Jeg fik ryddet op i en del bagage bl.a. ved hjælp af Nordlys terapi, og endte sågar med at sige mit job op for at starte som selvstændig. Alt i alt, føler jeg at jeg har gjort en masse positive ting for mig selv, mens jeg har været single. Forsøgt at udnytte de muligheder, der ligger i at være udenfor et parforhold og ikke lade det faktum begrænse mig.
Jeg har holdt fast i tanken om, at hvis jeg lever mit liv fuldt ud og gør de ting, jeg holder af her i livet, så vil kærligheden dukke op på min vej. Alligevel begynder jeg nu at tvivle på, at jeg finder manden i mit liv. For hver fødselsdag jeg rammer, ser jeg tiden smuldre væk for mig. Drømmen om familieliv med flere børn synes efterhånden urealistisk, og jeg ved at nogle af mine ønsker for livet skal redefineres. Tiden er simpelthen løbet fra mig på så mange områder...
Jeg er som udgangspunkt et meget positivt menneske, men på det seneste er det så som så med det positive livssyn - også på andre fronter end lige kærligheden. Jeg har svært ved at få tingene gjort. Ideerne er i mit hovede, men pludselig er det svært for mig at føre dem ud i livet. Alt bliver ligesom pakket ind i en håbløshed. What´s the point?
Kære Helle, hvad gør jeg, når positive tanker ikke bringer noget godt med sig? Skal jeg bare acceptere, at jeg ikke kan få kærlighed fra en partner, men skal gå igennem livet alene? Jeg har boet alene i snart 9 år. Hvordan lærer jeg, at acceptere jeg det? Er det mit lod blot at have succes på arbejdsfronten - bliver det mon ved eller slipper mit held også op her? Som jeg startede med at skrive, så føler jeg, at jeg sidder fast i et vacum og uanset hvad jeg gør, så er der ikke noget, der punktere posen...
Jeg ser frem til dit svar og takker dig varmt på forhånd.
Kærlige tanker fra mig.

Kæreste Dig.
Allerførst tusinde tak for dit indlæg her der oser af varme og et kærligt hjerte.
Din varme smitter af........tak for det......:-)
Min helt klare fornemmelse er, at du har været inde og heale nogle meget dybe ting i dig og det er tid at bringe det et skridt dybere.
Positive tanker er ikke nok for dit følelsesmæssige system har ikke helt været med.
Ser du, det kan godt være dit hoved siger: Jeg er klar til en mand, du forestiller dig, hvordan han ser ud, hans egenskaber osv. Men en del af dig har siddet derinde i et hjørne af dig og egentlig nydt at være alene, eller været bange for at involvere sig igen. Ihvertfald har den del modarbejdet dine tanker. Derfor har universet fået dobbelte budskaber og derfor trækker processen ud.
Der er en del af dig nu jeg mærker lidt nærmere ind, der er bange for nærvær og har trukket sig lidt tilbage. Det er den del, der skal arbejdes lidt med.
Der er en mand til dig og jeg oplever, at det er tættere end du tror. Året 2009 er et skæbnesår for dig, forstået på den måde, at store ændringer træder i kraft, både på det kærlighedsmæssige oområde og også en ekspansion på det følelsesmæssige område.
Held og lykke kæreste.
Husk, hvis du har brug for hjælp i processen, er du velkommen til at ringe eller skrive til mig.
I Kærlighed Helle Nemborg
www.sjaelsro.dk