Uretfærdig og primitiv eksamensprocess
Det piner mig at vi, på trods af at vi skriver 2005, stadig ikke har ændret den mere eller mindre sindssyge process der ligger i at gå til eksamen. Hvadenten det er folke eller handelsskole - universitet eller gymnasie, skal eleverne til stadighed udsættes for noget så åndssvagt som en eksamenssituation, hvor personen skal bevise sig selv på 20 minutter.
En dårlig dag = 5 og en god dag = 11. Det kan vel ikke være rigtigt, at samtlige mennesker i undervisningsministeriet har røget for meget tossetobak!?
Jeg går selv på handelsskole og skal til at afslutte 2 og sidste skoleår her til sommer. (Herefter følger 2 års læreplads, der også munder ud i en mundtlig præsentation). Flere og flere af os unge mennesker udvikler en eller anden form for angst for at gå til eksamen. Jeg med. Ikke mindst fordi jeg synes det er skræmmende at min fremtid afhænger af 20 minutter. Jeg ved at hvis jeg har en dårlig dag, så ER der ingen fremtid for mit vedkommende. Det er meget deprimerende at vide. Og os der er ved at lave i bukserne over eksamen, behøver jo ikke nødvendigvis at være dumme. Tit, faktisk, forholder det sig sådan at vi er meget skrappe og vi er hjemme i vores ting. Én der har fået 9-10-11-taller hele året, kan sagtens gå til eksamen og dumpe, eller måske lige skrabe et 7-tal hjem. Og omvendt så én der har fået 5-6-7-taller hele året og ikke har gidet at bestille en skid, kan snildt snakke sig vej til et 10-11-tal til eksamen. Altså, hvis det ikke er uretfærdigt - ja, nærmest uacceptabelt, så ved jeg ikke hvad det er.
Jeg har ikke selv nogen god idé til hvordan man kan erstatte denne latterlige eksamensting, udover at man efter min mening burde stole på de årskarakterer som bliver givet. Iøvrigt vil jeg mene at terminskarakteren er overflødig i den nuværende situation, for den afspejler langt fra det man opnår til en eksamen.
Nu er der megen debat om deprimerede unge, og jeg synes at det er relevant at drage en parallel til netop den debat. For eksamen har efter min mening meget med det at gøre. Det har det i hvert fald for mig. Ikke bare selve det at man skal til eksamen, men også det at vi i dagens Danmark i 2005 er så primitive og uinspirerede at vi endnu ikke har formået at udtænke en anden løsning på dette punkt. Og nu er det måske allerede for sent - vi har allerede en generation hvor en stor procentdel af de unge går rundt og er deprimerede. Så måske har det allerede taget overhånd. Jeg har en kammerat der betaler det hvide ud af øjnene for en hypnotisør, der skal sørge for at få bugt med hans meget grumme eksamensangst. Han går på HTX og han er nok den klogeste fyr jeg kender, som er på min alder. Han er et glimrende eksempel på min pointe. Han scorer næsten straight 11-taller, men til sommer når går løs er det 6-taller han kommer slæbende hjem med. Er det virkelig nødvendigt at udsætte os for et sådant pres?
Tak fordi du ville læse mit indlæg..
/MindRape
En dårlig dag = 5 og en god dag = 11. Det kan vel ikke være rigtigt, at samtlige mennesker i undervisningsministeriet har røget for meget tossetobak!?
Jeg går selv på handelsskole og skal til at afslutte 2 og sidste skoleår her til sommer. (Herefter følger 2 års læreplads, der også munder ud i en mundtlig præsentation). Flere og flere af os unge mennesker udvikler en eller anden form for angst for at gå til eksamen. Jeg med. Ikke mindst fordi jeg synes det er skræmmende at min fremtid afhænger af 20 minutter. Jeg ved at hvis jeg har en dårlig dag, så ER der ingen fremtid for mit vedkommende. Det er meget deprimerende at vide. Og os der er ved at lave i bukserne over eksamen, behøver jo ikke nødvendigvis at være dumme. Tit, faktisk, forholder det sig sådan at vi er meget skrappe og vi er hjemme i vores ting. Én der har fået 9-10-11-taller hele året, kan sagtens gå til eksamen og dumpe, eller måske lige skrabe et 7-tal hjem. Og omvendt så én der har fået 5-6-7-taller hele året og ikke har gidet at bestille en skid, kan snildt snakke sig vej til et 10-11-tal til eksamen. Altså, hvis det ikke er uretfærdigt - ja, nærmest uacceptabelt, så ved jeg ikke hvad det er.
Jeg har ikke selv nogen god idé til hvordan man kan erstatte denne latterlige eksamensting, udover at man efter min mening burde stole på de årskarakterer som bliver givet. Iøvrigt vil jeg mene at terminskarakteren er overflødig i den nuværende situation, for den afspejler langt fra det man opnår til en eksamen.
Nu er der megen debat om deprimerede unge, og jeg synes at det er relevant at drage en parallel til netop den debat. For eksamen har efter min mening meget med det at gøre. Det har det i hvert fald for mig. Ikke bare selve det at man skal til eksamen, men også det at vi i dagens Danmark i 2005 er så primitive og uinspirerede at vi endnu ikke har formået at udtænke en anden løsning på dette punkt. Og nu er det måske allerede for sent - vi har allerede en generation hvor en stor procentdel af de unge går rundt og er deprimerede. Så måske har det allerede taget overhånd. Jeg har en kammerat der betaler det hvide ud af øjnene for en hypnotisør, der skal sørge for at få bugt med hans meget grumme eksamensangst. Han går på HTX og han er nok den klogeste fyr jeg kender, som er på min alder. Han er et glimrende eksempel på min pointe. Han scorer næsten straight 11-taller, men til sommer når går løs er det 6-taller han kommer slæbende hjem med. Er det virkelig nødvendigt at udsætte os for et sådant pres?
Tak fordi du ville læse mit indlæg..
/MindRape