Under pres...ovenfra

Livtageren
I stedet for at tænke på andre
Kom han selv i første række
I sine mørke tanker
Som ikke just var lyse
De fik ham til at gyse
Når han forledes til at tro
At han bare var et kæmpefjols
Livsviljen manglede
Al glæde døde hen
Så kom bruddet
Med den eneste
Han troede han havde kendt
Ude i det dyngvåde tang på standen
Skreg selv
Hans skrig plagede ham
Lod sig synke ned
I det våde element
Evigt fortabt
Aldrig elsket
Narkobaronen
De kom med Nattoget
Stod af nær centrum
Planer om at gå ud
På restuarant
Deres dyre madvaner
Optog dem
Specielt den nat
De havde haft en klar aftale om indholdet, men forsvanden krævede en tår vand
Kragerne ventede på at hugge
Perlerne på tøjet
De skuttede sig i læet fra regnen
Så skete der noet nyt…
Lå fladt
Var træt
Tænkte kun…
På et…
En don en don må have en don
Måtte begive sig af sted
Det var trangen der trak
Det syge kadaver på benene det ladende på gulvet
Det trak i armmene
Også i benene