Unbeliveble lonely...

Jeg er en 15 årig pige som er utrolig ensom! Jeg har godt nok tre rigtig gode veninder men den ene går på efterskole, den anden har næsten aldrig tid fordi hun har så mange venner og den sidste arbejder utrolig meget... Så det er lidt svært at finde en dag hvor der er en af dem som har tid... Jeg har faktisk været så langt nede i kulkælderen at jeg har kraftigt overvejet selvmord... Men så er det man kommer til at tænke på hvad ens familie ville gøre hvis de lige pludselig fandt én død et eller andet sted eller politiet ringede og sagde at de skulle komme på hospitalet med det samme... Her er lidt om min baggrund først:
I 3. klasse fik vi ny pige i klassen (skal nok lade være at nævne navne) og hun gjorde mit liv til et levende helvede! Hun er så taget på efterskole nu (går i 8.) men nu har de andre i klassen lige så stille fået overtaget hendes plads. Nu siger I nok til jer selv: "Jamen sådan er børn i den alder" men det passer sQ ikke! I 1997 startede jeg i kirkekor og der begyndte jeg at snakke med en hel del (det var blandt andet der jeg mødte to af mine veninder) men det var ikke det samme... Langt fra! Nu arbejder jeg tirsdag og onsdag, går til kor om torsdagen og til solosang om tirsdagen efter arbejde... Søger dog med lys og lygte efter et nyt job... Efter sommerferien her jeg fået tilladelse af kommunen til at komme på efterskole fordi mine forældre ikke har råd til at sende mig afsted. Og grunden til at jeg SKAL på efterskole er simpelthen fordi jeg ikke kan med min klasse. De er simpelthen forfærdelige! Hvis de ser at jeg er glad en dag er det stensikkert at jeg er trist en time efter pga. dem. De kan ikke klare at se at jeg har det godt. Der skal dog lige siges at jeg er totalt outsider med stort O fordi jeg ikke går i modetøj og det har dem i klassen åbenbart ondt i røven af at jeg tør. Men bortset fra det er jeg en ganske almindelig skolepige som elsker at synge... Jeg savner dog stadig nogle venner jeg kan dele hemmeligheder med og være sammen med en gang i mellem... Der er dog nogle ting I skal vide om mig: Jeg er stædig som et æsel, jeg kan ikke så godt finde ud af at starte en samtale (er jeg simpelthen en nørd til) og når jeg endelig har fundet en rigtig god ven kan man stole 1000% på mig! Jeg kan holde på hemmeligheder, jeg lytter gerne og giver gode råd og jeg elsker mine venner overalt på jorden! Faktisk er jeg min klasses "psykolog" eller "problemknuseren" hvis man kan kalde det det... Men jeg kan bare ikke finde ud af at hjælpe mig selv (lidt af et problem synes jeg nok)... Håber virkelig I kan hjælpe mig!
Knuz Sue.

Hej Sue. Jeg faldt over dit brev med det samme da jeg så overskriften. For det første glæd dig til du skal på efterskole,det er bare det bedste.Jeg var selv i 8,9 og 10kl.- det var en befrielse for jeg har været igennem det samme som dig,jeg blev også drillet noget så grusomt havde 1 god veninde og gik til sang.Efterskolen blev mit fristed og der fandt jeg mange gode venner og blev accepteret som den jeg var.Nu har jeg været i et dejligt forhold igennem 3 år og selvom det tit alligevel er ensomt da min kæreste arbejder meget har jeg det alligevel godt.En ting du skal lære er at du ikke må tage andres problemer på dine skuldre samt hemligheder det kan knække dig det gjorde det ved mig det tog mig 5 år at lære at være god ved mig selv og ikke kun behage andres ønsker. Men kære Sue glem alt om selvmord det er ikke nogen løsning prøv at skrive allle de positive ting ned du kan og ting du gerne vil opleve og kig godt på dem for der er mange vil du gerne gå glip af dem❓Jeg vil ønske vi kunne skrive sammen for det vil vi begge ha stor gavn af. Mange tanker og hilsner fra Solvej

Kære Sue!
Lyder til at det vil blive godt for dig at komme på efterskole! Har selv gået på efterskole i 10 klasse, og her kommer alle med forskellige baggrunde bla. mobning, som i dit tilfælde! Det gode ved et eller flere efterskoleår er, at du kan starte på en frisk her! Der er ingen der kender dig, ingen der på forhånd har bygget latterlige fordomme op om dig og lignende! Jeg tror at det bliver godt for dig at komme væk fra den klasse du går i nu, så du har mulighed for at blive værdsat, som den hjælpsomme pige du er!
Se ALDRIG selvmord som en udvej...Det synes måske til tider, at være den letteste, men det er også den mest egoistiske! Selvom du skriver at du føler dig ensom, har du alligevel nogle at leve for er jeg sikker på! Om ikke andre, så dig selv! Giv dit liv en chance! Hverdagsproblemer er udfordringer på din vej igennem livet! Når du ser frem ad, så se alle de muligheder du har i livet! Dit liv kommer til at række så langt udover den klasse, med de tåbelige klasse"kammerater", som du er i nu! Find ud af hvordan du har det bedst! Hvad du bedst kan lide! Hvad du går ind for (feks. hvilke livsværdier)! Når du har det på det rene kan du være dig selv, og hvis dine veninder/venner ikke kan lide den person du er, så må de holde sig væk! Så er det i hvert fald ikke dem du skal satse på som dine nærmeste!
Håber at du kan bruge mit svar til lidt!
Ønsker dig alt det bedste! Verden venter på dig;o)
Knus fra Mis(s) me

Flot indlæg!!!

Jeg kan ikke udtrykke hvor glad jeg blev da jeg læste jeres indlæg! Jeg var praktisk taget lige ved at tude. Men det er jo ikke en nyhed for mig... Det der med at tude. Det er også en af de grunde jeg er blevet drillet/mobbet meget. Her i dag havde vi prøvetermin i klassen og vi fik seks stileemner og en af dem hed "Min klasse" og den tog jeg selvfølgelig for det var meget nemt for mig at skrive om lige præcis det emne. 4 timer fik vi til det... Jeg blev endda nødt til at spørge om jeg måtte få lidt ekstra tid for jeg var ikke helt færdig. Den nåede at blive 4 sider lang men så havde jeg så også slettet en del... Glæder mig til at høre min karakter! Nå, jeg synes det ville være fedt at komme til at snakke med jer... Min e-mail er susan-88@sol.dk og den er selvfølgelig også åben for alle som gerne vil snakke med mig så vi måske kan hjælpe hinanden!
Knuz Sue.