2tilføjet af

Ufrivillig..jah..

Hejsa.
Søger hjælp til, nok ikke verdens lækreste emne, ufrivillig vandladnign :$
Det sker sommetider når jeg griner, og det er så mega pinligt, og der er overhovedet intet jeg kan gøre for at holde det tilbage.
Jeg har hørt at kvinder der har født kan have dette problem, men eftersom jeg kun er 14 og stadig jomfru, er det jo tydeligvis ikke grunden :s
Nogle der ved hvad det kan skyldes og hvad jeg kan gøre ved det, frygter det en dag skal gå galt og folk opdager at jeg har - tisset bukserne X(.
MVH. Dea
tilføjet af

Knib min ven :oD

Det er et stort problem for mange. Også mænd. Og det er et problem, som de fleste er flove over, at tale om.
Men der er en nem løsning på det: knib!
Ca. 70% af de personer, som har dette problem, kan hjælpes med simple knibeøvelser. Og dem kan man lave lige når man har lyst. Og bør faktisk gøre det mange gange om dagen. Det gode er, at der ikke er nogen, der kan se det!
Det er helt rigtigt, som du skriver, at mange kvinder får problemer efter en fødsel. Det er fordi musklerne er blevet slappe. De skal bare trænes op, og så er man som ny igen.
Som kvinde/pige skal man som tommelfingerregel altid knibe når man rejser sig op, når man løfter, når man nyser, hoster og griner, og når man hopper/løber.
Måden man kniber på er, at man lukker sammen om endetarm, skede og urinrør. Altså ligesom når man skal holde på en prut, eller skal tisse rigtig meget.
Når man kniber skal man slappe af i maven (træk vejret ned i maven), balder og lår. Hold knibet i 8-10 sek. og hold så en lille pause før du kniber igen. Gør det mange gange om dagen (40-50 gange), og gerne i forskellige stillinger (stå, sidde, ligge).
Del det gerne op, så du kniber 8-10 gange og så holder en lang pause på en time eller to. Hvert interval kan du afslutte med et langt knib, hvor du holder knibet i 30-40 sek.
Lyder det indviklet? Det er det ikke når man først kommer i gang. Hvis du er i tvivl om noget, kan du også altid tale med lægen eller en fysioterapeut. De er uddannet til at tage sig af sådanne problemer. De har også en masse foldere og lign. hvor du kan læse mere.
Held og lykke med kniberiet. Jeg håber det hjælper :oD
P.S. I nogle tilfælde kan det være en eller anden sygdom, der er årsag til inkontinens, men det skader aldrig at lave knibeøvelser.
tilføjet af

Mange tak!

Tusind tak for det fyldige svar🙂går straks i gang!
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.