Troen uden ord

Hver eneste gang, jeg prøver at forklare det jeg tror på, fortæller jeg noget, der ikke dækker en brøkdel af det, jeg gerne vil give videre.
Jeg har ledt i alle mulige beskrivelser af religioner, filosofier, politiske overbevisninger, livsanskuelser, bevægelser, sekter...og oplever at de alle beskriver dele af det, jeg gerne vil dele med andre.
Der er ikke nogen modsætninger. Alle handler om at danne samfund/systemer/fællesskaber med centrum i det, der er vigtigst for mennesker.
Mange ting i denne verden, lader sig bedre indkredse, hvis man beskriver det modsatte. Det forsøges også her. Billeder af fjender opstår i alle mulige afskygninger...og afspejler en modstand - ikke en modsætning.
En modstand er en kraft, der ikke anerender. En kraft, der afviser og fornægter. Det er ikke det modsatte af det der ankender, accepterer, omfatter...for det favner også modstanderen. For en modstander indeholder en frustration. Frustrationer har en selvdestruktiv natur. De søger at løse sig selv naturligt op og blive forenet med forståelse og harmoni.
En kraft der er så enorm, så den omfatter alt, og ikke ændres ved at mennesker benævner det alverdens navne, eller tillægger det intentioner, endsige menneskelig form... En kraft der i sig selv er så enorm, så det indeholder begyndelsen og slutningen... den kan ikke beskrives med et ord...ikke med tusind ord...ikke med alverdens ord....
Ord adskiller os fra denne tro. En tro uden ord gør det muligt for os at nærme os.
Jeg er ikke noget navngivet menneskeskabt. Jeg behøver ikke at finde sammen med andre med det formål at få bekræftet, at jeg har ret i min tro. Det er ikke en nødvendighed for mig at markere over for nogen, at jeg har ret.
Derimod oplever jeg en uendelig glæde ved at mærke denne kraft udstråle fra andre. Bliver styrket igennem dem, og det de udstråler.
Jeg tror på det, jeg kan mærke, jeg er kommer af...det giver ro at kigge indad og fokusere på centrum for denne enorme livets kraft.
Når folk så spørger, om jeg er troende, religiøs, hvad jeg tror på...hvad skal jeg så svare dem? Skal jeg sige hvad jeg ikke tror på? Eller måske sige: "Troen uden ord"?

...lige en streng i mig der vibrerede ganske kraftigt. Wauw...
Jeg er ikke i stand til at sætte ord på den musik der dér fremkom, andet end ... indsigt, sandhed, dybde ...
Tak for dit indlæg!
-Bo

Dejligt.
Tak for din anerkendelse.

Det vil være sådan med en religiøs oplevelser. Vi kan sætte ord på, men ikke formidle oplevelsen præcis som vi oplever den. Ord er en form, som matematik til at beskrive virkeligheden som vi opfatter den. Til forskel for matematik kan sprog og ord, misfortolkes.
Jeg mener ikke alle religioner eller filosofier er baseret på fællesskabet. Foreksempler findes der hinduistiske vismænd, der ikke foretrækker et fællesskab. Sådan er det vel også tildels med buddhismen, der bygger mere på en individuel lykke scenario, der godt nok er bygget på medfølelse for andre individer.
Jeg mener dine udsagn er sande. Synes dit indlæg anskuer virkeligheden som den er. Et rigtig godt indlæg, der rammer et eller andet sted i begrebet "erkendelse".
M.V.H

Det kan man nok godt kalde det... Det er ikke nødvendigt at kalde det noget. Men Erkendelse er et godt ord...der følger altid megen ro med i forståelsen af det ord. Det er dejligt at mærke at andre deler disse vinkler og synspunkter. Dejligt at opleve, at jeg udtrykker noget, der er fælles for mange.
Jeg mærker noget urent, og prøver at finde ud af hvor det er. Det ligger i bedømmelse "sand" Mit skriv behøver ikke at bedømmes som sandt...eller falsk eller nogen anden tilstandsbeskrivelse...Det befinder sig ikke et sted, hvor det betyder at evalueres. Det er der bare.
Det er min hensigt med dette svar at beskrive den følelse jeg får, når jeg læser dit indlæg. Det gjorde mig nysgerrig, at et udtryk for forståelse og enighed føltes "urent"... (Uren, betyder noget i retning af, at jeg mærker at dit fulde budskab ikke når igennem...der er noget der forhindrer dets vej.)
Det urene for mig ligger i evalueringen. Hvis noget er sandt, findes der også noget der tilsvarende er falsk...Dualisme er ikke indbygget i indsigt. Det må være en erkendelse der ligger i det her.
Giver det mening?

Det er jo ikke til diskusion :)

"Jeg fornemmer du ikke er glad for ord, der indgår i en dualitet."
- Nogen gange er det fint...ikke altid. Jeg synes, det er vigtigt at kunne forstå ting på flere planer. Jeg ser dualitet som en måde at forstå verden på, men der ligger lag der er dybere endnu. Forståelser, der ikke kræver evaluering. Når man kan modtage, og anerkende verden uden at evaluere den, så er behovet for dualisme ophævet. Jeg prøver at komme dertil...men er der selvfølgelig ikke endnu.
"Havde det været bedre om mit indlæg var "blank"."
Jeg mener at "tak" er en måde at udtrykke sig anerkendende uden at anvende dualistisk tankegang. Ikke fordi jeg vil afkræve DIG taknemmlighed...;o) Det var bare dit input, der gav mig anledning til at tænke over, hvordan det kunne gøres.....
"Når jeg bruger ordet sandt, mener du har en sand opfattelse af verden. Det gør jeg udfra dine udsagn og din observans af verden. Den, du prøver at formidle for læseren. Den er sand for dig og derfor også for mig i det jeg genkendte den. Jeg mener, du erkender en åndelighed sandhed i dig selv, og ikke i en religiøs sætning eller bog."
- Jeg forstår hvad du mener. Det er en åndelig indsigt...den er gået op for mig lidt efter lidt, og jeg prøver hele tiden at se mere og forstå mere. Det er noget der er tilstede i forvejen, hvadenten jeg ser det eller ej. Derfor giver det ikke mening for mig at kalde det falsk eller sandt. For det er der, uanset hvad jeg kalder det.
Man kan også se det sådan...at jeg ville ikke kunne komme til en falsk erkendelse, forståelse eller indsigt. Er det overhovedet muligt? Når jeg ikke mener man komme til en falsk åndelig indsigt, så kan man heller ikke komme til en sand. Det ligger på et andet plan end dualisme.
"Hvis du foreksemple havde givet mig et bibel citat, eller en forestilling ikke udgående fra dig selv. Kan man diskutere om denne er sandt eller falsk for dig eller mig. Især hvis din religiøse observans var forskellig fra min. Islam, Jøde, Kristne, Jehovas Vidner ect."
- Det giver jeg dig ganske ret i. Hvad man læser i de hellige skrifter og ideologier, er kun anvisninger...man må selv finde vejen. Man skal derfor tage det man kan bruge...Mange religiøse debattører bliver temmelig hvidglødende af raseri over at man "tillader sig at bruge biblen som tag selv bord"...men jeg mener det er den absolutte og eneste formål! Og sidestiller koranen, Das Kaptal, Den Guddommelige Komedie og ALT hvad der er at læse med det.....Hvad mener du om det?
"Jeg vil ikke mene man kan have indsigt, uden indsigten er sand for personen i øjeblikket. Det modsatte ville ikke være indsigt, men illusion."
- Du har nok ret i det. Tror det er det nærmeste, man kunne komme det jeg talte om før med "en falsk indsigt"... Men det fantastiske ved falske og negatiove energier er at de har en selvsdestruktiv natur. Illusioner har det med at briste og erstattes af indsigt.
"Det er sandt for dig og jeg genkendte din observans, derfor udtrykker jeg ordet sandt for mig. Jeg mener det var indsigt, der kan omsættes til forståelse og gir mening for mig"
- Jeg forstår, hvad du mener, og jeg er glad for at svinge i forståelse med andre. Det giver enormt meget god energi ;o)
De andre indlæg du har lagt i denne tråd nednunder hinanden ...var det også kommentarer til dette? (Jeg mener ikke jeg har talt om at noget fører til "uenighed"...men det står ikke helt klart for mig, hvad du mener, hvis det altså var til mig.)
Og nu lagde jeg så mærke til, at du har slettet det hele. Så er det muligvis forkert af mig at lægge dette indlæg ud alligevel. Hvis du ikke accepterer at jeg gør det, så sig til, så sletter jeg det igen.

Jeg læste dit indlæg, og opdagede der faktisk var mere i dit indlæg, end det jeg læste.
"Når man kan modtage, og anerkende verden uden at evaluere den, så er behovet for dualisme ophævet"
Jeg ser din anskuelse som en helheds erkendelse og accept, derved nedtoner dualismen, der kan slide et menneske i stykke. Jeg mener dualitet netop skal gå op i en højere enhed. Et eksempel på en dualitet som enhed er ægteskabet mellem mand og kvinde. I biblen skrives det de skal blive et kød. Hvis man ikke tager helheden med i perspektivet kan vi ende i en splittelse af vores opfattelse evne i forhold til verden. Jeg gir dig ret, i evaulering af en religiøs oplevelse kan dominere og nedtone den religiøse oplevelse vi erfare. Vi kan evaulere os ihjel, således erfaringen mister dets værdi. Alligevel bliver vi nød til at foretage denne sondring, da erfaring kan være positiv for os, og andet negtivt.
Jeg vil dog stadig fastholde folk kan udvikle en illusion istedet for indsigt. Det bygger jeg på at nogle religiøse opfattelse ender op med en forkert opfattelse af livet. Det ser vi ofte med ekstremister, der mener at bygge deres liv over en indsigt og denne indsigt føre dem selv og andre i ulykke. Jeg mener om indsigt, i ordets engelig forstand ikke kan være andet end sandt. Det bygger jeg på overnævnte evaulering ;)
"Det er noget der er tilstede i forvejen, hvadenten jeg ser det eller ej"
Mener du verden er som den er, og vi her i vores udvikling ved at erfare og erkende den. Ved at skære indtil benet af hvad har betydning for dig og mig. At fremelske virkeligheden, er jeg enig. Her forstår jeg dit argument er at det modsatte ofte kan fremtrække betydningen. De ene ende af skalaen fremhæve den anden, for at gå op i en højere enhed af forståelse og erkendelse. Dualiteterne kan således bruges som værktøj. Men brugt forkert kan den være skadende for virkeligheds opfattelsen.
"- Det giver jeg dig ganske ret i. Hvad man læser i de hellige skrifter og ideologier, er kun anvisninger...man må selv finde vejen. Man skal derfor tage det man kan bruge...Mange religiøse debattører bliver temmelig hvidglødende af raseri over at man "tillader sig at bruge biblen som tag selv bord"...men jeg mener det er den absolutte og eneste formål! Og sidestiller koranen, Das Kaptal, Den Guddommelige Komedie og ALT hvad der er at læse med det.....Hvad mener du om det?"
Synes Jesus udtrykte det samme, men her kan man diskutere moseloven osv. Jeg har ikke altid haft den opfattelse, men har erfaret jeg er blevet nødt til at revurdere mit syn netop på det felt.
http://debat.sol.dk/show.fcgi?category=6&conference=217&posting=872243
"- Du har nok ret i det. Tror det er det nærmeste, man kunne komme det jeg talte om før med "en falsk indsigt"... Men det fantastiske ved falske og negatiove energier er at de har en selvsdestruktiv natur. Illusioner har det med at briste og erstattes af indsigt."
Enig, dog er de farlige og kan gøre stor skade. Den forkerte livs anskuelse kan køre dem i sænk og de ender op som bitrer i ærgelse, måske endda med had. Had giver modstand mod forandring, i så fald kan mennsket hurtig blive fanget i net, der ikke er til at komme ud af. Vaner og fastgroet reaktions mønstre osv.
Undskyld jeg slettede indlæggende, håber ikke du var ved at svare på et af dem (Hvilket jeg kan se). Følte jeg kom lidt skævt ind på emnet.
M.V.H