Religionens formål

Tro kan bruges og misbruges. Den religiøse tro har en voldsom kraft over mennesket. Som kraft kan den skabe og ødelægge mennesker.
Her er vores indgangs vinkel til tro afgørende, hvordan og hvorledes vi forholde os til vores tro.
Og se, der var en mand med en vissen hånd. Og for at få noget at anklage Jesus for spurgte de ham Har man love til at helbrede på en sabbaten Men han sagde til dem. Er der nogen iblandt jer, som har et får og ikke vil gribe fat i det og trække det op, når det på sabbaten falder i en grav
Sabbaten er til for menneskets skyld, ikke mennesket for sabbaten. Derfor er Menneskesønnen Herre også over Sabbaten.
Man kan vel omformulere til dette. Religion er til for mennesket skyld, ikke mennesket for religion.
Et skridt videre. Gud er til for menneskets skyld, ikke mennesket for Gud.
Sabbaten er en ud af mange jødiske traditioner og love som skulle overholdes.
Love og regler er til indre diciplin for dens udøvere. Vi kender til det i vores samfunds love, der ligeledes bringer diciplin i vores samfund. Det gør vi er gode samfunds borgere, når vi holder dem. Men love og regler er først og fremmest til for os selv personlig, fordi love skal beskytte os personlig. Derfor mener jeg religion som udgangs punkt skal tjene mennesket.
Ethvert menneske der ødelægges i religions navn er et menneske for meget. Det kan være religions krige, verbale angreb på andre religiøse, indoktronering af sig selv eller andre osv.
Det er meget vigtig ens religiøse anskuelse gir mening, en tro der ikke gir mening vil føre til fører til overstående ulykker. Med mening mener jeg en universel forbindelse med sympati og kærlighed.
Henholdt til Jesus ord om I har hørt, at der er sagt: Du skal elske din næste og hade din fjende. Men jeg siger jer: Elsk jeres fjender og bed for dem, der forfølger jer, for at I må være jeres himmelske faders børn; for han lader sin sol stå op over onde og gode og lader det regne over retfærdige og uretfærdige. Hvis I kun elsker dem, der elsker jer, hvad løn kan I så vente. Det gør tolderne også. Og hvis I kun hilser på jeres brødre, hvad særligt gør I så. Det gør hedningerne også. Så vær da fuldkomne, som jeres himmelske fader er fuldkommen.
Når helt essensielle religiøse dogmer som næstekærlighed (Universel) bliver minimeret i forhold til andre religiøse påbude som foreksemple en sabbat, en mission eller "helligkrig" er kimen til skade lagt. Vi bør spørge os selv om troen gør os til "bedre" og kærlige mennesker, hvis ikke har tro på religion intet formål i vores liv.
Jeg mener den universelle kærlighed, ikke alene er til for religiøse, men for mennesket i det hele taget. Det uanset om man er ateist eller troende.
M.V.H

man skal huske at være næste kærlig :)
men man kan også saktens være næste kærlig selv om man er atheist, som atheist, er man bare istand til at tængke større end biblen.
se igennem teksterne og se, er dette virkeligt godt eller skidt.
lad os tage et eksempel, ægteskab og skilsmisser.
da biblen, bliv skrivet for 2000 år siden, levede mennesker ikke så længe, og man bliv ikke så uddannede som vi gør idag.
så dengang kendte man ikke så meget til det begreb som, at vokse fra hinanden. som vi gør idagens danmark.
man får en god uddannelse, og man syndes lige pludseligt at ens partner er totalt barnlig. eller modparten begynder at få en iraterene vane med at drikke sig fuld hver aften.
man skal selvføgeligt prøve at hjælpe personen, men hvis det nu ender ud i en voldelig ægte man, så skal man selvføgeligt også flytte fra ham, og tage eventuelle børn med.
og hvis dette ikke sker, jamen så kan børnene tage meget mere skade, hvis de bliver boene sammen, bare fordi, der står i biblen at ægteskab er ondt. betyder dette dog ikke at skilsmisser er af det onde!
den man bliv gift med for 10 år siden, er ikke den sammen som man sagde ja til dengang.
så jo man vokser fra hinanden, og tingene bliver måske mere hellige ved at man bliver gift i kirken. og man skal også prøve at holde sammen så længe man kan, men man skal heller ikke finde sig i hvad som helst, man skal også komme videre ;)
livet skal leves ikke spildes :(

Jeg er enig i at tiderne har ændret sig. Det har vores livs anskuelse også.
Jeg er enig man kan vokse fra hinanden, men det behøver jo ikke være negativ ladet hvergang. Gir dig ret i nævnte eksplempler ikke er gode for nogle af parterne.
Når jeg bruger ordene universel kærlighed, mener jeg en generel kærligheds følelse til livet og til andre mennesker. Det giver en følelse af nærhed. Med nærhed kommer man også tættere på den bedre part i et forhold. Det gør man ikke så nemt vokse fra hinanden.
Jeg tror den store skilmisse procent bygger på en forkert opfattelse. Det er fordi vi romantisere og forbinder forelskelse og almindelig kærlighed. Universel kærlighed, udemærker sig ved at elske selv sine fjender. Mange opbygger nok deres kærlighed i et forhold til personen som værende det ene eller andet. Vi forandre os med tiden, og her mener jeg kærlighed bygget op på den universelle kærrlighed giver en plads til forandring med tiden.
Biblen beskriver ægteskab som noget positiv, og det er den i mine øjne også. Jeg synes det er rigtig, når du siger skilsmisse ikke nødvendigvis er af det onde. Selvfølgelig kan et parforhold bliver så kringlet og krampagtig, der ikke er anden udvej.
Men det er ikke godt, hvis vi kommer så langt. Med kærlighed medfølger, der også et ansvar. Og det med ansvar kan værre temmelig vanskelig at håndtere. Hvis ikke vi er besiddelse af indre diciplin, vil vi højst sandsynlig smide ansvaret over bord med tiden. Det hænger også sammen med, vi tager tingene for givet.
Enig, livet skal leves og ikke spildes, for det er ikke givet.
M.V.H

man skal dømme et frugttræ på dets frugter, er de søde eller er de sure eller ligefrem giftige. de søde skal man hæge om, de sure kan man pode på men de giftige skal man rykke op med rode og brænde. K/h Pax

tak kirsten,
og rart at se du kan svare pændt, i forhold til nogle visse andre der straks begynder at køre personligt på en ;)