Du spørger on noget der allerede er besvaret, én eller ét handler om det Danske sprogs karakter. Hvad ordene lægger sig op ad.
Vort modersmål er dejligt, det har så mild en klang,
hvormed skal jeg ligne og prise det i sang?
En højbåren jomfru, en ædel kongebrud,
og hun er så ung, og så yndig ser hun ud,
og hun er så ung, og så yndig ser hun ud!
Hun lægger os på læben hvert godt og kraftigt ord
til elskovs sagte bønner, til sejrens stolte kor.
Er hjertet trangt af sorgen, og svulmer det af lyst,
hun skænker os tonen, som lette kan vort bryst,
hun skænker os tonen, som lette kan vort bryst.
Og om i øst og vest vi har sværmet og søgt
de svundne tiders visdom, de fjerne landes kløgt,
hun lokker, og hun drager, vi følger hendes bud,
for hun er så ung, og så yndig ser hun ud,
for hun er så ung, og så yndig ser hun ud.
De fremmede, de tænkte at volde hende sorg,
de bød hende trældom i hendes egen borg,
men just som de mente, hun var i bånd og bast,
da lo hun så hjertelig, at alle lænker brast,
da lo hun så hjertelig, at alle lænker brast.
Og alle de skjalde, hun skænked ordets magt,
de blev om hendes sæde en stærk og trofast vagt.
Hver sang, som folket kender og lytter til med lyst,
den blev en ring i brynjen, som dækker hendes bryst,
den blev en ring i brynjen, som dækker hendes bryst.
Hver kraftig skæmt, som lokker på læben frem et smil,
den blev i hendes kogger en hvas og vinget pil,
hvert ord, der kom fra hjertet, og som til hjertet når,
der blev en sten i muren, der hegner hendes gård,
der blev en sten i muren, der hegner hendes gård.
Og årene, de rulle og skiftes om på jord,
og vore navne glemmes som sne, der faldt i fjor,
og slægt efter slægt segner hen på nornens bud,
men hun er så ung, og så yndig ser hun ud,
men hun er så ung, og så yndig ser hun ud!
Citat slut.
Som du ser bruges ordet Hun om ”Vort modersmål”. Sådan er det med det Danske sprog. Ordene lægger sig op ad andre ord og det er hvad der gør forskellen.
Det Danske sprog!
http://www.youtube.com/watch?v=aYjrqv9kiLc&feature=related
--------------------------------------------------------------------------------------
Nu vil jeg gå et skridt videre for at understøtte again. Han har nemlig fuldstændig ret i dette.
Johannes Evangeliet kap. 10 vers 30-33:
Jeg og Faderen, vi ere eet."
31 Da toge Jøderne atter Sten op for at stene ham.
32 Jesus svarede dem: "Mange gode Gerninger har jeg vist eder fra min Fader; for hvilken af disse Gerninger stene I mig?"
33 Jøderne svarede ham: "For en god Gerning stene vi dig ikke, men for Gudsbespottelse, og fordi du, som er et Menneske, gør dig selv til Gud."
Citat slut.
---------------------------------------------------------------------------------
Johannes Evangeliet kap. 14 vers 10-21:
10 Tror du ikke, at jeg er i Faderen, og Faderen er i mig? De Ord, som jeg siger til eder, taler jeg ikke af mig selv; men Faderen, som bliver i mig, han gør sine Gerninger.
11 Tror mig, at jeg er i Faderen, og Faderen er i mig; men ville I ikke, så tror mig dog for selve Gerningernes Skyld!
12 Sandelig, sandelig, siger jeg eder, den, som tror på mig, de Gerninger, som jeg gør, skal også han gøre, og han skal gøre større Gerninger end disse; thi jeg går til Faderen,
13 og hvad som helst I bede om i mit Navn, det vil jeg gøre, for at Faderen må herliggøres ved Sønnen.
14 Dersom I bede om noget i mit Navn, vil jeg gøre det.
15 Dersom I elske mig, da holder mine Befalinger!
16 Og jeg vil bede Faderen, og han skal give eder en anden Talsmand til at være hos eder evindelig,
17 den Sandhedens Ånd, som Verden ikke kan modtage, thi den ser den ikke og kender den ikke; men I kende den, thi den bliver hos eder og skal være i eder.
18 Jeg vil ikke efterlade eder faderløse; jeg kommer til eder.
19 Endnu en liden Stund, og Verden ser mig ikke mere, men I se mig; thi jeg lever, og I skulle leve.
20 På den Dag skulle I erkende, at jeg er i min Fader, og I i mig, og jeg i eder.
21 Den, som har mine Befalinger og holder dem, han er den, som elsker mig; men den, som elsker mig, skal elskes af min Fader; og jeg skal elske ham og åbenbare mig for ham."
Citat slut.
---------------------------------------------------------------------
Johannes Evangeliet kap. 17 vers 20-22:
20 Men jeg beder ikke alene for disse, men også for dem, som ved deres Ord tro på mig,
21 at de må alle være eet; ligesom du, Fader! i mig, og jeg i dig, at også de skulle være eet i os, for at Verden må tro, at du har udsendt mig.
22 Og den Herlighed, som du har givet mig, har jeg givet dem, for at de skulle være eet, ligesom vi ere eet,
23 jeg i dem og du i mig, for at de må være fuldkommede til eet, for at Verden må erkende, at du har udsendt mig og har elsket dem, ligesom du har elsket mig.
24 Fader! jeg vil, at, hvor jeg er, skulle også de, som du har givet mig, være hos mig, for at de må skue min Herlighed, som du har givet mig; thi du har elsket mig før Verdens Grundlæggelse.
25 Retfærdige Fader! og Verden har ikke kendt dig, men jeg har kendt dig, og disse have kendt, at du har udsendt mig.
26 Og jeg har kundgjort dem dit Navn og vil kundgøre dem det, for at den Kærlighed, hvormed du har elsket mig, skal være i dem, og jeg i dem."
Citat slut.
---------------------------------------------------------------------------
Nu vil jeg så sige dette. Læs blot hvad Bibelen siger. Faderen (Gud) er i Jesus og Jesus er i Faderen (Gud). Så åbenbart vil Jesus sige, at han ved med sig selv hvem han er, men da han i sit kødelige legeme ikke kan være Gud ved at udtrykke sig som et menneske forklare Jesus blot, at i ham, i mig (siger Jesus) er Gud.
Hvordan det? Jo, Gud er Ånd og derfor er Gud ved sin Ånd iboende Jesus. Så Jesus er altså Gud i den sammenhæng, at Gud er i Jesus i sin Ånd.
Derfor siger Jesus også: Tro på mig tro på Gud.
Det der er svært er, at mange (Jehovas Vidner) behandler Gud om et menneske og tror at vi der er tilhænger af treenighedslæren tager fejl, idet 2 personer ikke kan være 1 eller skulle jeg sige, at 3 personer ikke kan være 1.
Det er jo kun et problem når man fantasere sig til, at der er tale om 3 kødelige væsener. Så har man et problem. Men det tror vi Kristne heller ikke på.
Vi tror nemlig, at Gud er Ånd. Derfor er Jesus, Den Hellige Ånd og Faderen én eller ét.
Jeg kan ligeså forklare dig sammenhængen mellem at desciplene (herunder de troende) skulle være ét eller én på samme måde.
Det er lige så nemt at forklare som det foregående.
Der er tale om én menighed, én ”Kirke”, én brud. Så den Kristne brud er ét eller én i denne sammenhæng og det uden at blande personerne sammen eller adskille dem.
De er mange og dog kun én eller ét. Det synes jeg ikke vi har nogen problemer med at forstå endsige forklare.
Så når Jesus taler til eller om ”sin Fader” er det mennesket Jesus der i sin væsensart taler om ”Den”, der ”bor i ham”. ”Den” der bor i ”ham” er ét i Jesus.
Så igen, ”Sønnen” er ligeledes en helhed og derfor også en enhed. Så Jesus var altså sand kødeligt menneske ligeså vel som sand Ånd Gud. Der er tale om to og alligevel én eller ét.
Venlig hilsen
Blomberg.