Tid til eftertanke og valg
Igennem de sidste par år har jeg været utroligt fokuseret på min karriere og på at performe i min nuværende stilling for at arbejde mig frem til ønskejobbet indenfor den samme virksomhed og dette har så 'kostet' på den personlige side hvor jeg har været fortrinsvis single med et par weekendforhold hist og her... jeg har simpelt valgt at fokusere 100% på karrieren og så har jeg sagt til mig selv at jeg ikke vil have kvindelig indblanding til at ødelægge mit fokus og samtidig kan jeg være 100% fri til at tage ønskejobbet som konkret er en top-post indenfor firmaet, men med udstationering til udlandet.
En del af mine opgaver har været at forberede min nuværende afdeling til min adgang, dvs. sørge for en slags pipeline af talen og i den forbindelse har jeg for et par år siden fået ansvaret for at ansætte en 'junior-mig' og virke som en slags mentor dvs. lære personen op, sørge for at introducere personen for de rigtige mennesker, sørge for at sikre uddannelse mv.
I sin tid fik jeg så valgt en utrolig talentfuld pige ud der er de her 5 år yngre end mig (jeg er i starten af 30'erne)og som passede perfekt ind i den rolle jeg havde forestillet mig jeg skulle arbejde med. I de sidste 2 år har vi så arbejdet rigtigt tæt sammen og brugt rigtig mange timer sammen på arbejdet, også efter 16 til hverdag, i weekenden og på forretningsrejser.
I løbet af denne her periode så har vi selvfølgelig lært at kende hinanden rigtigt godt og opbygget et fantastisk forhold til hinanden med venlige drillerier, uskyldig flirt og generelt delen af hinandens hverdagsliv og betragtninger, men alt sammen på et plan hvor vi hele tiden har holdt det professionelle i højsædet. Med andre ord så er vi gået hen og blevet hinandens bedste venner og kan dele stort alt med hinanden... også indenfor kærlighedslivet.
På et tidspunkt i forløbet har jeg fundet ud af at jeg rent faktisk er begyndt at kunne lide ideen at opfatte hende som mere end ven, men da hun allerede er involveret i et fast forhold hvor hun ud fra vores dagligdags snak stadigt virker forelsket i ham, og jeg på den anden side gerne betragter mig som bund-professionel ift. mit arbejde og bestemt heller ikke har lyst til at ødelægge et fantastisk venskab så har jeg altså valgt at lade det ligge og fokusere 100% på mit arbejde. Og indtil forleden så syntes jeg selv at det er gået fantastisk godt og jeg har lykkes både med at glemme en tåbelig 'forelskelse' og samtidig har jeg fået tilbud om mit drømmejob med udstationering fra tidligt næste år.
Forleden havde vi så den årlige julefrokost og i løbet af aftenen så sker der selvfølgelig det at hende og jeg ender med at kysse lidt inden jeg får tænkt mig om og husker at minde både mig selv og hende om hendes nuværende kæreste som hun lige er flyttet sammen med. Så inden der sker mere så tager jeg hjem og bruger resten weekenden på at være lidt stolt over at jeg på trods af mine umiddelbare følelser lykkedes at holde igen på noget som helt sikkert, troede jeg på det tidspunkt, ville være et uheldigt julefrokost one-night stand der ville have ødelagt alting imellem os.
Men så i løbet af søndag aften dukker der en SMS fra hende op der får alle mine dybt begravede følelser til at springe totalt frem til overfladen. I beskeden siger hun undskyld for at have været så påtrængende og nærgående og måske have haft det forkerte indtryk af mine følelser for hende og at hun for alvor vil savne mig når jeg forlader hende for at arbejde i udlandet.
PAF. Den er gået direkte ind i mellemgulvet hos mig og vores snakke på arbejde i den forløbne uge har bestemt ikke gjort det nemmere..... jeg er simpelthen head-over-heals forelsket i hende og hun er interesseret i mig...
Ironien i det her er så nu at jeg har brugt en række år af mit liv på arbejde mig på plads rent erhvervsmæssigt og holdt mig følelesesmæssigt langt væk fra alt hvad der hedder forhold at nu når det er så er lykkedes for mig at få drømmejobbet er det netop en del af den succes der er skyld i at jeg ligepludselig skal til at foretage et valg imellem drømme-jobbet eller drømme-pigen.
Desværre er jobbet ikke lige sådan i den nærmeste baghave og der ligger ikke lige et ekstra job samme sted til hende. Så der er simpelthen kun een vej og det er jobbet eller hende.... suk
En del af mine opgaver har været at forberede min nuværende afdeling til min adgang, dvs. sørge for en slags pipeline af talen og i den forbindelse har jeg for et par år siden fået ansvaret for at ansætte en 'junior-mig' og virke som en slags mentor dvs. lære personen op, sørge for at introducere personen for de rigtige mennesker, sørge for at sikre uddannelse mv.
I sin tid fik jeg så valgt en utrolig talentfuld pige ud der er de her 5 år yngre end mig (jeg er i starten af 30'erne)og som passede perfekt ind i den rolle jeg havde forestillet mig jeg skulle arbejde med. I de sidste 2 år har vi så arbejdet rigtigt tæt sammen og brugt rigtig mange timer sammen på arbejdet, også efter 16 til hverdag, i weekenden og på forretningsrejser.
I løbet af denne her periode så har vi selvfølgelig lært at kende hinanden rigtigt godt og opbygget et fantastisk forhold til hinanden med venlige drillerier, uskyldig flirt og generelt delen af hinandens hverdagsliv og betragtninger, men alt sammen på et plan hvor vi hele tiden har holdt det professionelle i højsædet. Med andre ord så er vi gået hen og blevet hinandens bedste venner og kan dele stort alt med hinanden... også indenfor kærlighedslivet.
På et tidspunkt i forløbet har jeg fundet ud af at jeg rent faktisk er begyndt at kunne lide ideen at opfatte hende som mere end ven, men da hun allerede er involveret i et fast forhold hvor hun ud fra vores dagligdags snak stadigt virker forelsket i ham, og jeg på den anden side gerne betragter mig som bund-professionel ift. mit arbejde og bestemt heller ikke har lyst til at ødelægge et fantastisk venskab så har jeg altså valgt at lade det ligge og fokusere 100% på mit arbejde. Og indtil forleden så syntes jeg selv at det er gået fantastisk godt og jeg har lykkes både med at glemme en tåbelig 'forelskelse' og samtidig har jeg fået tilbud om mit drømmejob med udstationering fra tidligt næste år.
Forleden havde vi så den årlige julefrokost og i løbet af aftenen så sker der selvfølgelig det at hende og jeg ender med at kysse lidt inden jeg får tænkt mig om og husker at minde både mig selv og hende om hendes nuværende kæreste som hun lige er flyttet sammen med. Så inden der sker mere så tager jeg hjem og bruger resten weekenden på at være lidt stolt over at jeg på trods af mine umiddelbare følelser lykkedes at holde igen på noget som helt sikkert, troede jeg på det tidspunkt, ville være et uheldigt julefrokost one-night stand der ville have ødelagt alting imellem os.
Men så i løbet af søndag aften dukker der en SMS fra hende op der får alle mine dybt begravede følelser til at springe totalt frem til overfladen. I beskeden siger hun undskyld for at have været så påtrængende og nærgående og måske have haft det forkerte indtryk af mine følelser for hende og at hun for alvor vil savne mig når jeg forlader hende for at arbejde i udlandet.
PAF. Den er gået direkte ind i mellemgulvet hos mig og vores snakke på arbejde i den forløbne uge har bestemt ikke gjort det nemmere..... jeg er simpelthen head-over-heals forelsket i hende og hun er interesseret i mig...
Ironien i det her er så nu at jeg har brugt en række år af mit liv på arbejde mig på plads rent erhvervsmæssigt og holdt mig følelesesmæssigt langt væk fra alt hvad der hedder forhold at nu når det er så er lykkedes for mig at få drømmejobbet er det netop en del af den succes der er skyld i at jeg ligepludselig skal til at foretage et valg imellem drømme-jobbet eller drømme-pigen.
Desværre er jobbet ikke lige sådan i den nærmeste baghave og der ligger ikke lige et ekstra job samme sted til hende. Så der er simpelthen kun een vej og det er jobbet eller hende.... suk