Teenage-tøser

Jeg ved virkelig ikke hvordan jeg tackler min mand's 13årige datter!!
Forhistorie:
Mig og min mand har været gift i snart 6 år. Jeg har altid været i hans datter's liv, da vi fandt sammen 1md før hun blev født.
Hendes mor skulle bare bruge en donor, så min mand blev droppet samme dag som lægen bekræftede graviditeten.
Min mand stod dog ved at han ville se hans datter og være en del af hendes liv. Så siden hun var 3år, har vi haft hende 1 uge af gangen.
For ca. 2mdr siden bad hun mig gudhjælpemig om at sove på sofaen frem over når hun var der, for hun kunne ikke klare tanken om at vi måske havde sex mens hun var der. Min mand må heller ikke kalde mig skat eller kysse mig mens hun er der( hun er i samme rum som os KONSTANT når hun er her) "for det er simpelthen for klammo" Og det endte i et stort skænderi mellem manden og jeg, da han overvejede at føje tøsen ang det med at sove på sofaen!!!!!
Hun har nu bedt mig om at blive væk fra hendes konfirmation, men forlanger stadig gave !!, fordi det er synd for hendes mor at se mig & min mand sammen. Og lur mig om min mand ikke også denne gang overvejer at føje tøsen.

Kontakt en familie rådgiver. Du har ret min ven den er helt gal der

Det jo forbudt, så sikkert en dårlig idé, men gud hvor fristende. Du må lige have fat i manden!! Han kan glemme alt om at hun skal sætte dagsordenen. I trækker jer begge både med alt udover pålagt bidrag og deltagelse i hendes konfirmation, hvis hun fremturer med den idé én gang til.
En opfordring som "sov på sofaen", skal imødegås med en larmende latter.

Hold da op..
hun kan da slet ik tillade sig at opføre sig sådan!!!
du skriver du altid har været i hendes liv PLUS dig og hendes far er gift!
DU er en del af hendes liv og hun er en del af dit liv ! 😉 sæt stolen for døren... tag en alvors snak med din mand!
hvad FANDEN er det for noget lort at luk ud... tsk teenager ! 😃
du kan ikke andet end ryste¨på hovedet og når hun bliver ældre vil hun ikke tage dig for givet som hun gør nu....og den dag hun får en kæreste ja så vil hun jo elske at blive kysset og give kys, så kommer der nok andre boller på suppen, så er det JER der skal være efter hende😉😃
Held og lykke...[l]

Hun skal på ingen måde have lov til at styre jeres liv på den måde. Hendes far må mande sig op og fortælle hende, at hun ikke kan fremture sådan.

Det var igår hun bad mig blive væk fra hendes konfirmation.
Her for små 15 min siden spurgte hun om jeg gad køre hende hjem til hendes klassekammerat/veninde på fredag, for de skal holde py-party. Da min kæreste er epileptiker har han ikke kørekort, så jeg køre med hende når der er noget. Dog svarede jeg nej, da jeg har fået nok nu. Nøj hun blev sur, tror samtlige døre fra køkkenet op ned på hendes værelse lige skal tjekkes efter ;)

Det er i orden den måde hun reagerer, du får nok aldrig et godt forhold til hende, hun ønsker dig tydeligvis ikke i hendes liv, sorry.

være iorden at hun behandler mig sådan !?
Og det er sandelig da ikke 6mdr siden hun elskede mig over alt på jorden...

Hva er der sket siden hun er så streng?
Desvære er det bare en alder de skal igennem, tror du skal falde lidt op og ned på det, ved det er svært men din mand, skal træde i karekter, han skal sige nej til soveværlse skift og selvfølig skal i følles til hendes komfimation.
Når det er sagt tror jeg hun har nogle problemer, som i ikke kender og det er det hun regere på, syntes du skal prøve, at behandle hende som du altid har gjort, det er jo dig der er voksen.
Men jeg ved godt det er let sagt, det er en strid alder.🙂

Respekt til tøsen for at sige det som det er, det er vel bedre at komme ud det, i stedet for at hun går med det inde i sig selv og måske bliver mere sur osv.
Om det så er fair eller ej.

Til frokost, bad jeg hende hjælp med opvasken. (vores opvaskemaskine er pt i stykker)
Og hun rejste sig med et lumsk smil, hvor jeg bare tænkte "nå nå". men fandt da ud af hvad hun pønsede på. 2 tallerkner & 1 glas blev smadret lige i træk, ved et "uheld" og da jeg spurgte hende hvad pokker hun havde gang i, spyttede hun mig bare i hovedet.
Min mand nægter at reagere, da han mener jeg bør være voksen nok til at "straffe" hende. Men nu har jeg hele hendes liv ikke måtte opdrage på hende, så hvordan tackler jeg så denne.
Og hvad der er sket?
- Tja det eneste jeg kan finde ud af er at kort efter hun ændrede sig, fik mig & min mand beskeden "jeg kender godt sandheden om dig, Marie. Og hvad du har gjort mod min mor" men hun nægter at fortælle hvad for det burde jeg selv vide. Hendes mor siger hun intet har sagt, men hun vil heller ikke prøve at snakke med hende.

Måske skulle du pakke dine ting, til dim mand, tager et ansvar, du kunne flytte når hun er der, så må han selv stå model.
Det her duer ikke, har utroligt ondt af hende for, hvor må hun ha det svært, men hendes opførelse kan under ingen omstændigheder godtages, de smadret talllerkner trækker du fra hendes lommepenge.
Tha har ingen gode råd, prøv, at snakke med hende, tror ikke straf hjælper, hun har vist nok, at tomle med.

Du lader hende nok også styre for meget, hvis du lader hende spytte dig i hovedet uden konsekvenser :).

Men da det er mit navn der står på skødet, nægter jeg at flytte....
Vores hus er en gave fra mine bedsteforældre, og derfor mit alene, så syntes ikke det kan være rimelig at det er mig der skal flytte. Men forstår godt din pointe...
Jeg betaler ikke "lommepenge" til hende, men betaler hendes tlf'regning.

problemer med den teen 😖
Du opfører dig nøjagtig som hun [:*(]
Her havde du alle tiders chance for at få talt med hende, men den var du så ikke klog nok til at gribe 😮
Held og lykke
Løvemor

Det var jo ikke en bevidst hævn! Men gider bestemt heller ikke smide hvad jeg har i hænderne og aflyse MINE aftaler for at køre hende!

1: Jeg tror du skal overveje hvorfor hun er sådan over for dig...
2: Din mand burde altså også snakke med hende om hvordan hun opfører sig, i stedet for at bakke hende op hele tiden.
og så fatter jeg altså ikke hvad hendes problem er. Mine forældre blev skilt, da jeg var 2½ år gammel, så jeg har altid været vandt til at min far havde en kæreste, og min mor en mand. (Godt nok så syntes jeg at min fars kæreste var en led kælling, men hun moppede mig altså også nærmest, hvilket ikke er normalt 😕 og de er da heldigvis også skilt nu.😃 Hilsen en teenage pige, der har oplevet noget lignende.

fra en teenager :)
1. Jeg har ikke ændret mig over for hende. Når hun er her, bliver hun ALTID behandlet som var hun min egen :)
Jeg er den hun kommer til når hun er ked af det, jeg er den der køre hende når hun gerne vil noget. Og det er altid mig der har givet hende evt. påskeæg, julekalender osv.
Og hun har før ytret at hun gerne ville have mig som mor... (hun elsker self. sin mor, men nogen gange kan mødre godt være dumme 😉 )
2. min mand er yderst konfliktsky.. Han er bange for at hun kommer til at hade ham hvis han irettesætter hende. Men det er nu engang sådan at næsten alle børn hader deres forældre på et eller andet tidspunkt :)

Hun har på en elelr anden måde fået nogen oplysninger som du skulle have gjort mod hendes mor.
Hun er samtidig ramt teen agerne. Hvor det kan ske at de bare er på tværs. Det har hun så fået en undskyldning i og med den "oplysning".
Måske da du både er papmor og aldrig har fået lov at opdrage hende og smatidig er den der måske har været der for hende. Så er det dig hun prøver grænser af på. Det er ren spekulation.
Men jeg tror sku at uanset hvad. Hvis du ike får en afklaring med farmand om det me dopdragelsen og det at hun spyttede dig i ansigtet. Ja så er det en tabt sag.
Du har ikke nogen retigheder som papmor. Men en helveds masse pligter.
Måske skulle du bar ehælde ham ud nu. For det er bliver nok bare være og være. Hun har jo vist at far ikke dur til en skid.
Nå det sidste skal du godt nok kun overveje meget nøje. Da det er dig der kommer til at stå med bøvlet.

Jeg håber i finder fodslag igen. Der var end er foreslog en familieterapeut. Måske det var en god ide.
Du skalihvertfald ikke lade det stå til og tro det bliver bedere. For det gør det ikke.

hold da op ja. du bliver virkelig nød til at få revet sandheden ud af hende!

Hej Pap mor
Selvom min baggrund er en lidt anden end din mands datter, så vil jeg alligevel komme med min mening. Om min 'historie' kan hjælpe dig skal jeg lade være usagt, men måske den på en eller anden måde kan trøste dig lidt ..
Nu er jeg som mit navn bære tydelig præg af skilsmissebarn - Er idag 22 år!
Mine forældre blev skilt da jeg var 11 år og jeg er den yngste af en søskendeflok på tre.
Det var en stor omvæltning for mig da mine forældre blev skilt især nok fordi jeg ikke helt forstod hvorfor de blev skilt, så jeg var selvfølgelig rigtig ked af det i en meget lang periode, og det at man pludselig skulle vænne sig til at ens mor og far nu havde nye partner det var bestemt ikke så sjovt i starten, men al begyndelse er svær så det at man pludselig skal lærer fars/mors nye kæreste at kende kan være lidt svær og det var det da også for mig og mine søskende, men som tiden gik fik vi et kanont forhold til vores forældres nye partner (ægtefælle) hvilket vi den dag idag stadigvæk har. Men bortset fra alt det..
Så kan jeg ikke mindes på noget tidspunkt at jeg eller mine tre andre søskende har opført sig SÅ URIMLIGT som din mands datter gør i dette her tilfælde (har talt med min ældre søster (26) om dit indlæg og hun sagde taget i betragtning af vores situation og følelsesmæssige tilstand så opførte vi os ordentlig og viste respekt, vi kunne have vores små uoverens stemmelser med vores papforældre (men det har selv ikke-skilsmissebørn jo med deres forældre) Men det var også det, og vi var aldrig på noget tidspunkt ubehøvlede) - Vi har fået en god og kærlig opdragelse hjemmefra af vores forældre og vi er altid blevet mindet om (behandle andre som du gerne selv vil behandles) vores pap forældre har nok ikke haft den store indflydelse på vores opdragelse, MEN har de sagt noget eller irettesat os (hvis vi gjorde noget vi ikke måtte) ja så lyttede vi.
Anyway for at komme tilbage til din 'pap datters' opførsel - Så mener jeg udfra de få infos du har skrevet, at din 'pap datter' overhovedet slet ikke er blevet opdraget af hendes mor eller faren for den sags skyld - Eftersom moren har haft mest omgang med hende så er det også hendes ansvar at opdrage hendes datter så den forkælede opførsel ikke finder sted for den er slet og ret uacceptabel og kan IKKE på nogen måde undskyldes, må sige jeg blev noget forbavset over hendes måde at behandle dig på taget i betragtning af du har været en del af hendes liv siden hun var 3 år, så det undre mig hun pludselig vender 360 grader på blot 6 mdr - Det sætter mig tilbage med nogle spørgsmål
1. Hvad er der sket på de 6 mdr som har gjort hun har ændret så markant et adfærd hvis der aldrig tidligere har været problemer??
2. Hvad er det helt præcist du skulle have gjort overfor hendes mor, som pludselig giver hende anledning til at hade dig?
3. Hvordan er din mands og dit forhold til moren og har i haft nogle sammenstød?
Jeg synes det virker noget mystisk at hendes mor siger at hun intet har sagt til hendes datter, når det er tydeligt for enhver at noget er der sket, hvad moren så har sagt eller hvad hendes personlige agenda er i dette her er mig en gåde, og eftersom du selv siger du ikke aner hvad det er, ja så tænker jeg nu hvor du siger din mand er 'kofliktsky' og mere eller mindre holder med datteren og føjer hende - Kunne han evt havde sagt noget som er blevet misforstået? .. På mig virker det meget som om han modarbejder dig istedet for at støtte dig (undskylder på forhånd hvis det er noget jeg har misforstået)
Derimod synes jeg at hvis hun har bedt dig om at blive væk fra hendes konfirmation og din mand deltager uden dig så er han FEJ også vil jeg kraftigt overveje om han så er det værd at blive ved med at leve sammen med??, under alle omstændigheder skal hun INGEN gave fra dig have når hun ikke ønsker dit selskab FÆRDIG .. og jeg synes ærligtalt hun har godt af at få at vide det ikke er en gavebod hvor man bare kan vælge og vrage som det passer en og at forlange en gave af en som ikke er velkommen til en fest er direkte uopdragent.
Og eftersom det er DIT hus jamen så er det også dine husregler der gælder, Så hun skal bare have at vide at kan hun ikke opfører sig ordentlig og respektere dig så skal hun bare ikke komme og være ved jeg, så må hun blive hos sin mor indtil hun ved hvordan man skal opføre sig og hvis din mand så vil se hende, ja så må det gøres hos moren eller et andet aftalt sted. For du skal bestemt ikke finde dig i sådan en møgtøs opførsel (jeg ved godt din mand også bor der, men eftersom han ikke støtter dig men blot 'spiller' konfliktsky ja så har han sat sig udenfor medbestemmelse i hjemmet (ihvertfald hvad angår husregler) også må du træde i karakter i stedet for)
At hun spytter dig i ansigtet (Ja der skulle hun fandeme have haft en regulær røvfuld, selvom jeg godt ved man ikke må slå børn, så i dette her tilfælde fortjente hun det sgu)
Jeg synes du gør det så godt du kan - taget i betragtning af en mus til en mand som ikke støtter sin kone (dig) og en uopdragen møgtøs der ved hun kan tee sig som det passer hende fordi farmand og hendes mor holder med hende
Jeg vil virkelig ønske dig al mulig held og lykke, og håbe for dig det ændre sig til det bedre, hvis ikke så håber jeg du er klog nok til at sige fra i tide - udfra dit indlæg virker du som en klog og sød kvinde som nok skal klare sig alligevel uanset hvordan det hele ender
De kærligste hilsner
Maja :)

Dejligt at læse JEG ikke er helt forkert på den...
1. Jeg ved virkelig ikke hvad der er gået galt, derfor jeg spørger herinde. Har ikke selv børn, og ved derfor ikke om det er normalt at de bliver "så slemme" i teen-årene :)
2. Jeg har engang for mange år siden meldt hendes mor til politiet for at stjæle min dagbog en dag hun skulle hjem og hente nogle bleer hos os til datteren. (dette var ikke første gang hun brød en lov, overfor mig) Hun er også blevet meldt for ulovlig indtrængen og chikane. Forklaring: til mit hus høre der en 300m lang indkørsel til (privat) og der kunne hun finde på at køre op og ned af den hele natten, med højt musik, så vi blev vækket.
- Min mand stod bag mig hele vejen og vidnede i retten mod hende. Og alt hvad hun fik var en advarsel for tyveriet og en bøde for chikanen.
3. Ja det kan du så læse ovenover :)
I starten digtede hun historier om at jeg kontaktede hende via sms'er og svinte hende til, men hun kunne aldrig bevise det da hun var "kommet til" at slette dem igen... HVER gang ...
Hun fortalte også hele hans familie at jeg havde slået deres datter flere gange, hvor jeg til sidste besøgte hende med min svigermor, for at få en forklaring...
Mest af alt tror jeg desværre at moderen har fået sin datter til at hade mig, netop ved at sige sådan nogle ting til hende. Og at hun så er på vej ind i teen-årene hjælper bestemt ikke :/

Hvis jeg blev spyttet i hovedet på den måde, og fik sådan noget gylle i hovedet, så ville tøsen helt enkelt slet ikke få lov at komme i mit hjem mere.
Og da slet ikke, når hendes far ikke er i stand til at se problemet i det.
Hvis det hele ellers er rigtigt, er det jo ikke kun dig der har et problem med hende.
Din mand har også et problem, i og med at det er hans kone, datteren pludselig opfører sig sådan over for.
Hvis du siger til hende, at hun ikke er velkommen i dit hjem, så burde det også få din mand til at vågne.
Ellers må du jo prøve at sætte dig ned med din mad og hans datter, og så må I, i fællesskab, fortælle hende hvad der skete da hun blev undfanget, og hvordan det forløb i månederne op til hendes fødsel.

Nu er det endelig kommet helt frem hvad der er sket!
Da (h)eksen í sin tid blev gravid havde min mand meldt ud at han ikke ville have børn endnu. Men hun valgte at beholde barnet, og han blev da også ved hende. Dog smed hun ham på porten, og det var en "prøve" for at finde ud af hvad han egentlig ville...
Dog har min mand altid været typen; er det slut, så er det slut.. Han vil ikke tigge og be om en chance til...
Hun har så fortalt sin datter at det er MIN skyld de ikke er sammen idag, fordi jeg stjal ham. Og at jeg havde sagt at han ikke måtte se sin datter til at starte med.
- Sandheden: HUN smed ham ud. HUN sagde han ikke måtte se sin datter, fordi han var fundet sammen med mig. HUN tiggede og bad ham blive en del af hans datter's liv da hun fandt ud af hvor hårdt det var at være alenemor.
Jeg har altid været åben over for tøsen, har også haft hende alene i min mands weekender, hvis han ikke har kunne være hjemme. For i mine øjne er det jo ikke moderens problem at han ikke har tid til sin datter. Og jeg nød det da, for vi råhyggede og jeg lærte hende at kende på den måde. Det er altså lidt nemmere når far ikke altid er der :)

du opfører dig totalt infantilt 😖
Det scorer du bestemt ikke point på i den verden [:|]
Løvemor

Kære Pap mor
Noget springer mig i øjnene i alle dine kommentarer. Ikke ét sted skriver du noget kærligt om din papdatter og benævner hende generelt tøsen. Ærligt talt tyder det ikke på, at du er den hyggelige, rare og imødekommende ekstra mor. Måske tager jeg fejl.
Nu er jeg selv vokset op i skilsmissefamilie og fik en strid dame til pap. Åhhh jo hun kunne også køre med en nogle gange. Laver dejlig mad og er en fin dame. Men det var tydeligt, at hun ikke elskede mig og jeg udelukkende var et add on, når hun nu elskede min far. Det gjorde at jeg ofte følte mig i vejen og meget uelsket. Jeg sagde ikke fra. Sagde intet. Men langsomt trak jeg mig - også fra min far. For den dag i dag, hvor jeg er 40 år, bryder jeg mig ikke om at være i hus med hende. Hun udstråler alt andet end varme.
Det værste jeg prøvede, var at jeg overhørte at hun bagtalte eller talte grimt om mig. Enten var jeg en stræber eller også var jeg en sjuske. Det var bare ikke godt nok. Uadtil var hun vældig stolt af mine flotte karakterer - men ærligt talt havde hun vist et horn i siden på mig. Hvorfor ved jeg ikke den dag i dag. (NB: Min lillesøster har nøjagtig samme triste oplevelse).
Nå men tilbage til relevansen for dit emne. Spørgsmålet er:
- Hvornår har du sidst vist din papdatter, at du elsker hende, fordi hun er hende?
- Hvornår har du og hun gjort noget alene sammen, som understreger det? Et cafebesøg, en tur i biffen eller?
- Afholder du dig helt fra at omtale hende grimt i hendes nærhed overfor andre?
Du er voksen og det er (undskyld) din forbandede pligt at holde af og skubbe svære følelser til side. Hun lever nemlig splittet i to familier og er et barn. Du har din følelser plantet ét sted og er voksen. Så det overskud til at samle trådene bør være meget større.
Og hun er formentlig fuld af teenagekuller oveni.
At hun spytter dig i hovedet er et symptom. Jeg tror, at hun føler sig splittet, alene og lidt overset. Imellem to stole/familier.
Altså i hjertet. Det kan sagtens være, at du synes at hun FYLDER, men så er det sikkert fordi hun indeni fylder alt for lidt.
Inviter hende ud. Tøsetur og tal. Og vis sig som den ekstra mor til pigen (og ikke tøsen), som du siger, at du er.
Vh Mor til to dejlige teenagere

Ja, jeg glemte at skrive, at dine sidste kommentarer om moren tyder på, at din papdatter har en svag biologisk mor, der givetvis har brug for støtte. Og som måske derfor bliver veninde og kræver mere af sit barn end godt er. Psykisk ustabile forældre er hård kost for børn.
Så din politianmeldelse har da med al tydelighed overfor datteren vist, at du ikke er på hendes side. Ved godt at det er hårdt. Men du sætter hende i kæmpe dilemmaer.
Du har ikke børn og vil gerne have råd:
1) Bagtal ALDRIG hendes mor, mens hun overhører det!
2) Rør fysisk ved hende og ros hende
3) Gør noget med hende og ikke kun for hende (vis at du nyder hendes selskab)
4) Er hun strid (eks. spytklat), så stands hende og spørg om hvorfor? Hvad hun er ked af? (For vi ved nok alle, at hun er ked af noget, ikk?!
Held og lykke for din og hendes skyld (og dit ægteskabs...)

Sikke et godt indlæg. Som en snart 20 årig fyr vil jeg bare sige at dit indlæg rørte mig meget. De 2 teenagere er godt nok heldige at have en mor som dig. [f][s][l][l][l]

Jeg har altid elsket min guldklump.. Og gjort mit bedste for at vise det. Fx arbejder min mand til kl 17. Og i al den tid har jeg hentet hende kl 14.00 for at hun skulle nyde det var fredag.
Og 1 dag om ugen har jeg hende alene, hvor vi tager ud og shopper, tager på café eller da hun var mindre tog vi på "lege-dates" eller i legeland.
Dette er 1. gang jeg ytre min utilfredshed omkring hende. Jeg har aldrig ytret negative ting i hendes nærvær🙂Igen små gryder har også ører, og de genfortæller tit ting ;)
Og mindes nu nok jeg har skrevet : Når hun er her, bliver hun ALTID behandlet som var hun min egen🙂
Jeg er den hun kommer til når hun er ked af det, jeg er den der køre hende når hun gerne vil noget. Og det er altid mig der har givet hende evt. påskeæg, julekalender osv.
Og hun har før ytret at hun gerne ville have mig som mor... (hun elsker self. sin mor, men nogen gange kan mødre godt være dumme )
Med hensyn til din spørgsmål synes jeg det meste er besvaret ovenover :)
Jeg elsker hende, og nyder når hun er her. Derfor gør det super ondt når hun pludselig opføre sig sådan...