Sådan skal skolepolitikken gribes an
Skolerne er stedet hvor børns lyst til lærdom skal stimuleres. Det er derfor vigtigt at de prioriteres højt og værdsættes. Efter VK-regeringen fik regeringsmagten er skolernes tilstand henfaldet til middelalderlige tilstande. Der skal ske noget nu. Derfor foreslår jeg her en række ting som skal iværksættes hvis vi vil tilbage til tidligere tider og tiltagene vil endda forbedre disse:
1) Ingen krav om klassekvotienter og større klasser. Det er videnskabeligt bevist at større klasser giver dygtigere børn og det vil spare samfundet for 6 milliarder kroner om året hvis klassekvotienten blev hævet fra 24 til 28 elever.
2) Læreren skal være i klasseværelset 5 minutter før lektionen begynder. Fysiske problemer i klasseværet bliver derfor ordnet før lektionstart så eleverne spares for diskussioner der går udover undervisningstiden.
3) Konsekvenspædagogik sættes i højsædet. Behovet for specialundervisning reduceres med 15 % som følge deraf, der vil være 30 % mindre uro i timerne samt 40 % mindre mobning. Alene reducering af specialundervisning vil give 1,5 milliarder kroner ekstra i statskassen hvert år da denne for tiden står for 10 milliarder kroner.
4) Idrætstimerne afskaffes og skolerne omlægges til sportsskoler. Det er videnskabeligt bevist at læring styrkes ved dyrkelse af motion. Derfor afskaffes idrætstimerne og alle skoler omlægges så hele undervisningen kan foregå under dyrkelse af motion som eksempelvis spinning. De to ugentlige idrætstimer erstattes af engelsktimer så eleverne står bedre i globaliseringen.
5) Merprovenuet fra større klasser og konsekvenspædagogikken anvendes dels til gratis økologisk skolemad dels til heldagsskoler til de svage børn. Sund mad forbedrer elevernes koncentration og opdrager dem i sundhedsbegrebet mens heldagsskolerne vil være til gavn for børn hvor forældrenes ansvar er svigtende.
Kilder til punkt 2 og 3:
http://www.dpu.dk/site.aspx?p=7748&newsid1=5331
http://www.dpu.dk/site.aspx?p=7748&newsid1=6074
1) Ingen krav om klassekvotienter og større klasser. Det er videnskabeligt bevist at større klasser giver dygtigere børn og det vil spare samfundet for 6 milliarder kroner om året hvis klassekvotienten blev hævet fra 24 til 28 elever.
2) Læreren skal være i klasseværelset 5 minutter før lektionen begynder. Fysiske problemer i klasseværet bliver derfor ordnet før lektionstart så eleverne spares for diskussioner der går udover undervisningstiden.
3) Konsekvenspædagogik sættes i højsædet. Behovet for specialundervisning reduceres med 15 % som følge deraf, der vil være 30 % mindre uro i timerne samt 40 % mindre mobning. Alene reducering af specialundervisning vil give 1,5 milliarder kroner ekstra i statskassen hvert år da denne for tiden står for 10 milliarder kroner.
4) Idrætstimerne afskaffes og skolerne omlægges til sportsskoler. Det er videnskabeligt bevist at læring styrkes ved dyrkelse af motion. Derfor afskaffes idrætstimerne og alle skoler omlægges så hele undervisningen kan foregå under dyrkelse af motion som eksempelvis spinning. De to ugentlige idrætstimer erstattes af engelsktimer så eleverne står bedre i globaliseringen.
5) Merprovenuet fra større klasser og konsekvenspædagogikken anvendes dels til gratis økologisk skolemad dels til heldagsskoler til de svage børn. Sund mad forbedrer elevernes koncentration og opdrager dem i sundhedsbegrebet mens heldagsskolerne vil være til gavn for børn hvor forældrenes ansvar er svigtende.
Kilder til punkt 2 og 3:
http://www.dpu.dk/site.aspx?p=7748&newsid1=5331
http://www.dpu.dk/site.aspx?p=7748&newsid1=6074