Sådan sikrede jeg mig 11 år på kontanthjælp.
Søndag aften deltog den arbejdsløse Robert Nielsen fra København i DR2’s nye debatprogram ’På den 2. side’. Her fortalte han blandt andet, hvordan han i 11 år har formået at modtage kontanthjælp.
Siden DR2 lørdag lagde et kort klip med Robert på deres hjemmeside har Robert Nielsen været genstand for en ophedet diskussion om ydere og nydere på forskellige netmedier, sociale medier som Facebook og blandt politikere.
Ellen Trane Nørbye fra Venstre har kaldt Robert ’samfundsnasser’ og Liberal Alliances Joakim B. Olsen sagde søndag til bt.dk, at eksemplet Robert er ’en skandale’. Han mener, at Robert Nielsen skal have ’cuttet’ kontanthjælpen.
I DR-programmet siger Robert Nielsen selv, at han godt kan forstå, hvis folk ikke synes, det er i orden at være på kontanthjælp, når man som han ikke vil have et hvilketsomhelst job.
- Som samfundborger kan jeg godt forstå det, men som menneske har jeg valget mellem at være vicevært på McDonalds og at være på kontanthjælp. Så må sanfundet komme med et tilbud, der matcher de evner og kræfter jeg har. Så vil jeg godt gøre en indsats, siger Robert Nielsen, der har været på et hav af aktiveringskurser og tre gange har været i aktivering: Et halvt år som gulvsliber, et halvt år som pedel i en andelsboligforening og et halvt år hos McDonalds som vicevært.
- Det er mit valg at leve på kontanthjælp, hvis jeg ikke vil have et job. Så må jeg jo følge deres regler, siger Robert Nielsen og afslører, at det er sådan han har klaret skærene siden 2001, hvor han opgav sin tredje universitetsuddannelse.
Indtil da havde han læst til cand.polit., kinesisk og filosofi, men uden at fuldføre nogen af studierne. Siden har han været på kontanthjælp.
- Hvis du ikke møder op til de kurser, der er, så trækker de dine penge, men hvis man møder med en positiv attitude, søger alle de jobs, der er og bagefter spørger,’hvad skal jeg så gøre nu?’, så tænker jobkonsulenten, at ham der er selvhjulpen, og at konsulentens kræfter er bedre brugt hos Brian, der ikke kan finde ud af at skrive ansøgninger. Så siger de: ’Fint. Kom igen på mandag, og se om der er ledige jobs’. Og sådan fløj jeg under radaren, siger Robert Nielsen, der altså aldrig fik - eller sagde ja til - nogle af de mange job han søgte.
Siden DR2 lørdag lagde et kort klip med Robert på deres hjemmeside har Robert Nielsen været genstand for en ophedet diskussion om ydere og nydere på forskellige netmedier, sociale medier som Facebook og blandt politikere.
Ellen Trane Nørbye fra Venstre har kaldt Robert ’samfundsnasser’ og Liberal Alliances Joakim B. Olsen sagde søndag til bt.dk, at eksemplet Robert er ’en skandale’. Han mener, at Robert Nielsen skal have ’cuttet’ kontanthjælpen.
I DR-programmet siger Robert Nielsen selv, at han godt kan forstå, hvis folk ikke synes, det er i orden at være på kontanthjælp, når man som han ikke vil have et hvilketsomhelst job.
- Som samfundborger kan jeg godt forstå det, men som menneske har jeg valget mellem at være vicevært på McDonalds og at være på kontanthjælp. Så må sanfundet komme med et tilbud, der matcher de evner og kræfter jeg har. Så vil jeg godt gøre en indsats, siger Robert Nielsen, der har været på et hav af aktiveringskurser og tre gange har været i aktivering: Et halvt år som gulvsliber, et halvt år som pedel i en andelsboligforening og et halvt år hos McDonalds som vicevært.
- Det er mit valg at leve på kontanthjælp, hvis jeg ikke vil have et job. Så må jeg jo følge deres regler, siger Robert Nielsen og afslører, at det er sådan han har klaret skærene siden 2001, hvor han opgav sin tredje universitetsuddannelse.
Indtil da havde han læst til cand.polit., kinesisk og filosofi, men uden at fuldføre nogen af studierne. Siden har han været på kontanthjælp.
- Hvis du ikke møder op til de kurser, der er, så trækker de dine penge, men hvis man møder med en positiv attitude, søger alle de jobs, der er og bagefter spørger,’hvad skal jeg så gøre nu?’, så tænker jobkonsulenten, at ham der er selvhjulpen, og at konsulentens kræfter er bedre brugt hos Brian, der ikke kan finde ud af at skrive ansøgninger. Så siger de: ’Fint. Kom igen på mandag, og se om der er ledige jobs’. Og sådan fløj jeg under radaren, siger Robert Nielsen, der altså aldrig fik - eller sagde ja til - nogle af de mange job han søgte.