Sådan adskaffes mellem- og top-skat

Først et lille link til, hvordan folk med formuen på plads får pengene til at yngle http://www.byggeklar.dk/nyheder/generelt/nyhed.html?nyhed=5 - det hele velsignet af regeringen, der ikke kan få øje på problemet.
Det kan jeg til gengæld - så bogstaveligt skal Jesus ord om, at dem "der har skal gives" nok ikke tages. Så jeg foreslår, at vi fjerner fidusen. Det sker ret let - fjern favoriseringen af rentebeskatningen på kapitalpensioner. Den er i dag 15%, men skal naturligvis hæves til 33%, og vupti er fidusen væk. Til gengæld er skatteprovenuet hævet med 15 milliarder kroner, som vi skal bruge til at fjerne mellem- og top-skatten med, så folk får mere lyst til at arbejde.
Nu koster det godtnok 25 milliarder at fjerne mellem- og top-skatten. Kreative sjæle har foreslået, at det slet ikke korster noget, fordi folk bliver helt vilde med at arbejde når topskatten fjernes. Det skal nok passes, men lad os nu ikke sælge skindet før bjørnen er skudt - hvis folk begynder at arbejde så meget fordi vi lemper marginalskaten betyder det jo bare, at der bliver penge til de betydelige merudgifter der kommer, når der i fremtiden bliver langt flere pensionister (det man smagløst kalder ældrebyrden).
Så vi skal også ud at finde de sidste 10 milliarder. Her vil jeg tage fat på det måske eneste gode forslag Ny Alliance er kommet med, nemlig indkomstafhængige indbetalinger til efterlønsordningen. Konkret foreslår NA, at indbetalingerne til efterlønsordningen øges med 7% af indkomsten udover 300.000 kroner om året. Lavtlønnede (i dette tilfælde folk med højst 300.000 i løn) skal altså betale det samme som nu, medens en med en indkomst på 500.000 skal betale 14.000 mere om året til efterlønsordningen end nu.
Hvis folk fortsætter efterlønsordningen som nu, vil det betyde at der bliver indbetalt 3 milliarder mere til efterlønsordningen end nu. Men man skal jo ikke være et geni for at regne ud, at ordningen slet ikke er attraktiv for højtlønnede med den ændring, så de vil naturligvis fravælge efterlønsordningen. Dermed skønnes forslaget på sigt at give besparelser på ca 12 milliarder om året http://nyalliance.dk/show/102/Ny_Alliances_skattepolitik.htm
Og så har vi på sigt pengene til at financiere en afskaffelse af mellem- og top-skatten. Ovenikøbet får vi de vellønnede presset til at fravælge efterlønsordningen, hvilket giver endnu flere hænder på arbejdsmarkedet - og det er jo ikke de vellønnede der bliver nedslidte.
Man kan altså godt financiere en afskaffelse af mellem- og top-skatten med de riges egne penge. De mister til gengæld deres mulighed for fede skattefiduser med ratepensionsordningen, samt deres efterlønsordning. Jeg mener den byttehandel er samfundsøkonomisk sund - de vellønnede kommer til at arbejde mere pga den lavere marginalskat OG pga den mindskede tilbøjelighed til, at vellønnede går på efterløn - på den måde er de med til at financiere fremtidens betydelige udgiftspres. Så der er god velfærd i det.
I det hele taget har jeg med de forslag jeg er kommet med de seneste dage forsøgt at indtænke en maksimering af folks lyst til at arbejde. Konkret giver disse forslag en sådan effekt:
1) Gratis bus og tog - det giver folk med lave indkomster mere lyst til at arbejde http://debat.sol.dk/show.fcgi?category=6&conference=70&posting=1372810
2) Gratis pasning af børn i vuggestue og børnehave, som gør det mere attraktivt for lavtlønnede at arbejde, fordi lønstigninger så ikke modregnes i højere institutionstakster http://debat.sol.dk/show.fcgi?category=6&conference=70&posting=1372810
3) Bedre arbejdsmarkedspolitik http://debat.sol.dk/show.fcgi?category=6&conference=70&posting=1373944 Hvis det med den lykkes at halvere antalet af sygedage, svarer det til 70.000 nye hænder på arbejdsmarkedet.
4) Fjernelse af mellem- og top-skat, som giver vellønnede lyst til at arbejde mere - måske svarende til 50.000 nye hænder på arbejdsmarkedet
5) Fravælgelse af efterløn for den mest vellønnede halvdel af befolkningen. Der er 200.000 på efterløn, så også her er der potentielt rigtig mange nye hænder på arbejdsmarkedet.
De forslag jeg er kommet med har altså ikke kun det sigte at sænke skatterne for både lavt (større bundfradrag) og højtlønnede (slut med mellem og topskat), bedre offentlig service (gratis bus og tog, gratis vuggestue og bønehave, gratis mad i vuggestue, børnehave, skole og ungdomsuddannelser og gratis tandlæge), bedre arbejdsmiljø - næ, de handler også om at fremtidssikre samfundet til de udfordringer der kommer foran os, ved at maksimere folks lyst til at arbejde mere.
Ved at lave en langsigtet strategi som den jeg lægger op til, kan vi altså få råd til fremtidens velfærd - sandsynligvis vil der endda i fremtiden blive råd til både betydelige velfærdsforbedringer og lavere skatter, fordi det giver rigtig mange skattekroner, når folk arbejder så meget mere. Og jeg har konsekvent undladt at benytte de forventede merindtægter i skat, så de kommer til at lune godt i fremtiden.
Er jeg venstre eller højreorienteret? Jeg er agnostiker i den retning, og ideerne jeg har benyttet er da også en buket af ideer opvokset i begge ender af folketingssalen. Jeg er nemlig overbevist om, at hvis vi opgiver den ideologiske tyrkertro på den ene side af folketingssalen og i stedet går efter at maksimere effektiviteten i samfundet, bliver der både råd til de borgerliges skattelettelser og venstrefløjens velfærdsforbedringer. Så hvorfor vælge, når man kan få det hele - hvis man altså fravælger ideologierne?

Først og fremmest er Ny Alliance og CEPOS ikke ligefrem sandhedsvidner. Der opstår der allerede et problem for dig. Dernæst er jeg lidt kritisk og ridser her ulemperne ved dine tiltag op for dig:
1) Udlicitering af kommunale driftsopgaver
Det er meget svært at lave helt præcise kontrakter til udlicitering for den private leverandør laver KUN det der står i kontrakten alt det andet koster ekstra. Kommunen skal derfor have egne eller private konsulenter til udarbejde udbuds- og kontraktmateriale andre til at kontrollere osv.
Aktindsigt hos en privat leverandør sammen med et arkiv der viser hvad de har gjort hvem der har besluttet det, hvordan de har behandlet klager osv. er blandt de mange ukendte byer I Rusland.
Kommunen går glip af egen videnopbygning hvis alt mulig skal laves af private firmaer men man kan selvfølgelig betale igen for det leverandøren har læst af at løse kommunens opgaver.
Og har man først solgt brandstationen bilerne og materiellet ikke længere har brandmænd ansat er det svært at tage opgaven tilbage når Falck udnytter monopolet og skruer prisen op.
Selvfølgelig er der noget man kan udlicitere men det er langtfra det hele.
2) Udflytning af statslige arbejdspladser fra hovedstadsområdet til provinsen
Hvem tager med? Da Flyvevåbnet flyttede til Jylland mistede de så mange flyteknikere at uddannelsen af piloter nu foregår I USA. Sikkert en kæmpebesparelse?????
3) Hævelse af rentebeskatningen på kapitalpensioner fra 15 % til 33 %
En meget stor del af dem der laver pensionsopsparing (dem med ikke så høje indtægter) får næsten ikke noget ud af det fordi de mister pensionstillæg, boligsikring mv. Men staten scorer kassen!
Med 33 % ville det for langt de fleste bedre kunne betale sig at spare op selv, betale lidt mere i løbende beskatning men have helt frie tøjler med hvornår de vil hæve pengene, tage dem med til udlandet, gå på pension osv.
4) Hævelse af indbetalingerne til efterlønsordningen med 7 % af indkomster der overstiger 300.000 kroner årligt
Det faste bidrag til efterløn er 410 kr/mdl. eller små 5000 kr/år. Hvis man så tjener 500000 skulle man betale 14000 af de sidste 200000 (=7%) + 5000, altså 19000/år. Det bliver over de 30 år man mindst skal indbetale 570000 kr. der er fradrgasberettigede og så kan man i tre år får udbetalt ca 185000 pr år (der skal beskattes) eller 555000. Emhver kunne sætte det halve beløb (for at tage højde for der ikke er fradrag her)I aktier I 30 år. Gennemsnitsafkastet på aktier har igennem mange år ligget omkring 11 % så efter skat sætter vi det til 5%. Resultat 662727,5 kr. efetr 30 år og de kan frit hæves før. Så det ville næppe give mange basseører i statskassen.

Som du forhåbentlig kan se er det ikke helt let at lave store skattereformer. Og så har jeg slet ikke været inde på det vigtigste: at tælle til 90, at undgå at ramme egne vælgere osv.

elsker-vejen => Kunne man ikke i stedet for gribe ind over for de steder hvor skattekronerne går udenom velfærden? Det være sig for eksempel:
1) Multinationale selskaber der ikke betaler skat
2) Krigsførelse
3) Erhvervs- og landbrugsstøtte
4) Afskrivninger og penge der kan trækkes fra på selvangivelsen

Jo det kunne man nok, men mange af dine forslag er jo meget politiske, i den forstand at der ikke er tale om forslag som samler befolkningen. Der findes jo danskere der mener det er utroligt vigtigt med et omfattende militær. Men lad mig kommentere enkelthederne i dit forslag:
1) Det er pokkers svært at få multinationale selskaber til at betale skat, fordi de bare flytter rundt på fiktive indtægter, så beskateningen sker i de billigste lande. Det ville altså kræve, at man fandt på "beskatninger" der ikke kan flyttes.
Sådan et forslag luftede jeg faktisk i mit indlæg om sygdom og arbejdsmarkedet - jeg foreslog at mindske Selskabsbeskatningen og til gengæld lade virksomhederne selv betale alle sygedagpenge selv. Det får to virkninger på de multinationale selskaber, nemlig at de ikke kan flytte rundt på sygedagpengene, samt at selskabsskatten bliver mindre, så det bliver mere attraktivt at lade beskatningen ske i Danmark.
Nogen vandtæt fidus er det jo ikke, men jeg mener da jeg har leveret forslag der mindsker problemet, som jeg er helt enig i.
2) Krigsførelse/militær - besparelsesmuligheden giver sig selv, men intet tyder på danskerne ønsker den. Potentialet er ca 20 milliarder kroner om året (ved en de facto nedlæggelse af militæret).
3) Erhvervs- og landbrugs-støtte - her følger vi vel bare EU-reglerne. Jeg har svært ved at se, at vi har andre muligheder.
4) Afskrivninger og penge der kan trækkes fra på selvangivelsen. Er det fagforeningskontingentet du har i kikkerten? Jeg tror du er nødt til at være en smule mere specifik, for at jeg kan tage stilling til dette punkt.

Afskrivninger og penge der kan trækkes fra på selvangivelsen er fx renteudgifter, befordringsomkostninger, A-kassekontingent, fagforeningskontingent m.m.
For resten - hvem stemte du på til folketingsvalget 07? Jeg synes nemlig du argumenterer godt for dine synspunkter og dine idéer er efter at have gennemlæst dem grundigt geniale.

Jeg synes der er gode og dårlige ideer i alle partierne, så jeg identificerer mig ikke med et bestemt parti. Men sidste gang valgte jeg at stemme på de radikale.
Befordringsfradraget ved man det er upopulært at fjerne - det ville ellers give en 3-4 milliarder at afskaffe det. Men folk siger nej, hvilket man vel må respektere, hvis man vil fremlægge noget der har chance for at blive gennemført. Det samme gælder rentefradragsretten.
For øvrigt er rentefradragsretten en stor fordel for den yngre generation (fordi det er medens man er ung man skylder flest penge ift. indkomsten) så alene af den årsag er jeg ikke så opsat på at fjerne rentefradragsretten.
Fradraget for A-kassekontingent er til størst fordel for lavindkomstgrupperne (de har størst arbejdsløshedsrisiko), så det ønsker jeg heller ikke at afskaffe. Men vi kan da godt diskutere rimeligheden af fradragsret for fagligt engagement - så skal det bare ikke kun gælde for lønmodtagerne men også for arbejdsgiverne.
Forøvrigt - tak for roserne. Det er altså heller ikke ideer jeg bare lige ryster ud af ærmet .... jeg har tænkt en del over dette.

elsker-vejen => Hvilke af tiltagene i nedenstående quiz er du fortaler for ved hvert enkelt spørgsmål?

http://radikale.quizportal.dk/?page=quiz&id=10

Quizen er opbygget som sådanne oftest er - dvs at jeg flere gange sad med det problem, at der ikke var nogle af løsningerne der tiltalte mig. Jeg er lidt træt af, at partierne (i dette tilfælde RV) kun kan tænke på deres egen måde - der findes altså også andre måde at anskue problemerne på.
Overordnet set mener jeg vi skal gå efter ligegyldigt overforbrug (her ønsker jeg flere udliciteringer, udflytninger af statslige institutioner så vi slipper af med de alt for høje lønninger og huslejer i KBH, opensource i den offentlige sektor, samt energibesparelser i den offentlige sektor).
Desuden skal vi gå efter lettelser i marginalskatten (afskaffelse af mellem- og top-skat) finansieret af de vellønnede selv (ved at få dem til at fravælge efterløn, samt ved at afskaffe deres lukrative fradrag for fiktive pensionsordninger)
Et mere smidigt arbejdsmarked skal vi også have - dvs. en helt anden fokus på at få sygefraværet ned ved at lave ordentlige arbejdspladser. Hvis virksomheden (eller det offentlige kontor) har for højt sygefravær skal virksomheden gennemføre ordentlige tiltag til at få fraværet ned. Belønningen er gladere medarbejdere, samt flere hænder på arbejdsmarkedet.
Som sagt mener jeg de penge man sparer skal bruges til gratis børnepasning, gratis mad for børn og unge, gratis transport med bus og tog samt gratis almindelig tandlægebehandling (luksusbehandling må man selv betale for).
Mine forslag vil medføre flere hænder på arbejdsmarkedet (pga lavere marginalskat, mindre sygefravær og færre vellønnede på efterløn). Det giver basis for skattelettelser og velfærdsforbedringer i fremtidens samfund.
Det eneste spørgsmål i quizen jeg synes var interessant var miljøspørgsmålet. Jeg synes skrappere miljøkrav er i orden - eksempelvis højere miljøafgifter. Erhvervslivet kan kompenseres via lavere selskabsskatter (multinationale selskaber kan ikke snyde sig fra miljøafgifter som de kan med selskabsskatten), medens private kan kompenseres via højere personfradrag (på den måde bliver fordelingspolitikken i orden i modsætning til det nuværende makværk, hvor politikerne ikke tager højde for, at miljøafgifter går mest ud over lavindkomstgrupperne.

Kunne energibesparelserne i den offentlige sektor ske efter følgende model der oprindeligt er beregnet til privatpersoner?

Elafgiften differentieres så elafgiften nedsættes til 40 øre/kWh for de første 800 kWh pr. person i husstanden (enlige dog de første 1500 kWh. Forbrug derudover skal koste 130 øre/kWh. På den måde er det overforbruget af el der straffes og ikke almindeligt nødvendigt forbrug. Dette vil også hjælpe de svage indkomster.

Nej, modellen er kun anvendelig i husstande - det er også det elrådet har udviklet den til. Det er forøvrigt en udmærket model. Men naturligvis vil en forøget elpris gøre det offentlige mere omkostningsbevidst. 75% af besparelsespotentialet i den offentlige sektor er dog bygningsopvarmning.

du efterlyser bedre isolering eller hvad? Forklar endelig

og som du gerne må forklare:

Hvordan vil du flytte statslige organisationer ud til provinsen når det koster lavere løn til medarbejderne og længere afstand til KBH? Offentligt ansatte halter i forvejen bagefter de privates lønninger og de fleste vil jo ikke gå med til en lavere løn. Desuden vil mange - især unge mennesker - der er vores fremtid gerne bo i selve KBH.
For det andet: Når man sænker indkomstskatterne og hæver miljøafgifterne fører det vel ikke til en sænkning af skatten men blot en omlægning. Så i sidste ende vil det jo ikke kunne tiltrække arbejdskraft og beholde dem der er på arbejdsmarkedet i længere tid.

Argumentet for at udflytte statslige institutioner er, at når det kun er hver fjerde dansker der bor i KBH-området, bør det også kun være hver fjerde statslige arbejdsplads der ligger i KBH - resten bør ligge i provinsen i regionale statskontorer. Det giver den bedste og den mest rimelige fordeling og service. At man så sparer kassen på det er da kun et plus - det skyldes dels billigere huslejer i provinsen, men især lavere lønninger til folk med topstillinger i provinsen - i 2001 var gennemsnitslønnen til statens medarbejdere i provinsen 587.000 kroner, medens den var 728.000 i KBH. I dag er lønningerne nok ca 30% højere, men man behøver ikke være et geni for at indse, at det ikke er rengøringskonen der trækker snittet derop.
Mon ikke rengøringskonen får nogenlunde det samme i provinsen som i KBH? Så du behøver ikke have ondt af de stakkels mennesker der kommer til at gå for en lavere løn - de skal nok få smør på brødet, alligevel. Du burde kende mig godtnok til at vide, at jeg sørger for det er dem med pengene der bliver "ramt" økonomisk af mine forslag.
Den længere afstand til KBH tror jeg ikke er et problem. Dem der vælger at "følge med jobbet" flytter formentlig også boligen og familien til provinsen (hvor de forøvrigt nyder godt af lavere leveomkostninger), så afstanden til KBH har nok mest teoretisk interesse for dem. Resten af medarbejderne skal så findes ved almindelig rekrutering, så de bor jo nok allerede i provinsen.
Det med miljøskatterne var ikke ment som en skattesænkning, men netop som en skatteomlægning. Jeg pointerede blot, at også når vi taler miljøskatter går jeg ind for, at man "beskytter" lavindkomstgruppernes levestandard. En ordentlig fordelingspolitik ligger mig meget på hjerte - omvendt er jeg ikke bleg for at indkorporere lavere marginalskatter, idet jeg tror det giver en sund dynamik i samfundet. Jeg siger så også bare, at de velstillede selv skal betale de penge på anden vis.
Men der var intet i min kommentar til højere miljøafgifter der skulle forstås som noget der skulle øge produktionen i samfundet. Det eneste kreative jeg kom med i den forbindelse var, at hvis erhvervslivet kompenseres for højere miljøskatter med en lavere selskabsskat, vil det jo gøre det sværere (og mindre attraktivt) at undgå at betale skat i Danmark - fordi det især er selskabsskatten de kan flytte rundt med, så jeg finder det er en god ide at beskatte erhvervene på andre måder end med selskabsskat - sådan rent strategisk.

Er udliciteringer ikke blot starten til privatiseringer og hvor Accenture står som skræmmeeksempel? Kan du give nogle eksempler på steder du gerne vil have udliciteringer inden for?

Men jeg synes det er et forspil til privatiseringer hvilket jeg klart er imod...

Der kan være mange årsager til at undgå egentlige privatiseringer i for stor grad. Bla. at privatiseringer har det med ahttp://www.borgerdebat.dk/t medføre monopoler - og de er sjældent i forbrugernes interesse.
Men det er kommunale monopoler heller ikke. Det fører til ineffektivitet og manglende nytænkning. Privatiseringer mener jeg er den mellemvare der dels sikrer markedet adgang til at prisregulere, samtidigt med at man får brudt de kommunale monopoler uden at skabe nye privatejede monopoler.

Jeg mente naturligvis at udliciteringer er den mellemvare osv......

Hvad mener du med "opensource i den offentlige sektor", hvordan skal det gøres og hvad vil det indbringe i kroner?

Opensource er programmer og styresystemer, hvor kildekoden er åben - dvs. enhver kan se, hvordan koden er opbygget og eventuelt rette i den (hvis man da har forstand på det).
I modsætning hertil er eksempelvis Microsofts produkter closed-source - dvs. programkoden er hemmelig, så kun firmaer godkendt af Microsoft kan ændre i den. Desuden koster programmer (eksempelvis officepakken) og styresystem (eksempelvis Vista) penge at benytte.
Et særligt problem ved closed-source er, at når Microsoft sender et nyt system på markedet, bliver virksomheder mm ofte nødt til at opgradere, fordi man ikke kan få nye computere med det gamle styresystem. I øjeblikket er mange virksomheder eksempelvis nødt til at købe nye computere med Vista på, fordi XP snart ikke sælges længere. Da man som regel ønsker at alle har det samme system på arbejdspladsen, betyder det at alle skal have Vista når de første skal have skiftet computere (Vista er nemlig så krævende, at det ikke kan køre på de gamle maskiner XP kunne køre på).
Det giver store indtægter til Microsoft (på Vista og den nye officepakke til Vista) og store indtægter til PC fabrikanterne og forretningerne, som skal sælge alle de nye PC'ere, styresystemer og officepakker. Så forhandlere, PC-fabrikanter og Microsoft har en fælles interesse i at holde den forretning kørende, hvilket kun kan lade sig gøre fordi kildekoden er lukket. Derved kan de nemlig sørge for, at det er svært for andre styresystemer at komme ind på markedet.
EU er naturligvis opmærksomme på problemet (reelt er der jo tale om et de facto monopol, og monopoler er dyre for forbrugerne) og opfordrer regeringerne til at benytte opensource, ligesom de er begyndt at idømme Microsoft enorme bøder for alle de ulovligheder Microsoft begår for at slippe for konkurrencen fra opensource http://borsen.dk/nyhed/91590/
Fordelene ved opensource er åbenlyse: Gratis styresystemer og offeceprogrammer, samt billigere videreudvikling på systemet, fordi det ikke kun er en lille lukket klub der sidder på ekspertisen. Ulempen er, at Microsoft har haft held med at lave enorme barrierer for et skift til opensource, fordi brugerne ikke aner hvordan de skal agere udenfor Microsofts styresystem.
I gamle dage var linux utroligt nørdet - et image Microsoft lever pænt højt på i dag. Men reelt er linux idag lige så enkelt et system som Microsofts produkter - læs eksempelvis denne test af en af linux varianterne http://www.pcworld.dk/art/9127?page=1 Og så kommer den med officepakke og det hele præinstalleret, i modsætning til Vista.
Naturligvis vil det kræve tilpasning at gå over til opensource - men det er en engangsinvestering, hvorefter man er sluppet ud af closed-source helvedet en gang for alle. Den totale besparelse når det er sket er beregnet til 3.7 milliarder kroner om året!!! http://ing.dk/artikel/44420 - som Mimi Jacobsen ville have sagt betyder det alligevel en forskel sidst på måneden 😉
Det man ikke skal gøre er at tro, at borgerne ikke vil mærke nogen forskel, hvis man skifter til opensource, for det vil de. De bliver nemlig selv nødt til at downloade den gratis officepakke openoffice for at kommunikationen med det offentlige kan foregå smidigt - evt. bliver de også nødt til at skifte til Mozilla Firefox browseren i stedet for at bruge Explorer. Derimod behøver borgerne ikke skifte til linux - det er helt deres eget valg. Bortset fra de ændring (samt en masse formularer mm der skal ændres i den offentlige sektor) er det egentligt ingen større problemer med at skifte til opensource i det offentlige.
Link til den gratis kontorpakke openoffice http://da.openoffice.org/
Link til Mozilla Firefox browseren http://www.mozilla-europe.org/da/firefox/