Så vred og rystet!

Er så gal! Gik for 4 år siden fra min mand. Der var ingen tvivl om at forholdet og ægteskabet var slut.
Da min XXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXX-mand kommer fra USA, var det jo ganske naturligt at jeg introducerede ham for mine venner. Blandt dem en fantastisk veninde.
Da det stod klart at vi skulle skilles, bad jeg hende støtte ham. Det har hun gjort, rigtig godt og loyalt.
Der gik en lang periode hvor min kontakt med hende var stort set ikke eksisterende.
For nogle måneder siden genoptog vi kontakten og jeg har virkelig savnet hende[:*(][:*(][:*(].
Og glædet mig sådan over at vi endelig var på vej ind i hinandens liv igen.
Der er gået lang tid siden bruddet med min XXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXX-mand. Og hun har fortalt lidt om hvordan det er gået ham. Ganske godt, han har ikke fundet ny kæreste - men der har været kvinder indover. Nogle meget dejlige nogen oven i købet, siger min veninde. Det har glædet mig, at han var videre.
Så besøger han så min veninde her i weekenden og hun fortæller lidt forsigtigt, at vi over nogle måneder er begyndt at tale sammen igen og at det er hyggeligt og at hun hjælper mig (har været igennem hård periode).
Han bryder fuldstændig sammen. Græder, er vred og alt muligt andet - skælder og smælder. Han er altså ikke kommet videre.
Og nu har han bedt hende om at vælge imellem os.
Jeg fortryder bitterligt at jeg nogensinde introducerede dem for hinanden. Hun er lidt ude af den og ved ikke hvad hun skal gøre.
Han er helt sikkert ude af den og jeg er så skide pisse vred over at han overhovedet kan finde på at presse hende til sådan et valg...
Hvad skal jeg gøre. Jeg vil ikke miste hende.
Har lige fået hende igen og det er så dejligt og så skal jeg til at give slip igen!
Åhhh, kom med et råd, bare et eller andet, er så ked af det.....

Hvad sagde veninden til det at han tog det på den måde?? Nu er det jo hende der er i en klemme her, men hvis jeg var dig ville jeg forklare hende hvor meget det betyder for dig, at have hende i dit liv igen. Det må hun så prøve at forklare din ex, og hvis han ikke forstå det så må hun vel sige at deres venskab er slut.

- jeg ville tilstræbe at den "jeg vælger dit" - situation blev opblødt. Det må kunne lade sig gøre - som voksne mennesker - at man ikke stiller den slag 2. klasses ultimatier (hedder det sådan i flertal)
- Det kan godt være, han ikke er kommet videre nok, men han må lige tage sig sammen og indse, at andre mennesker ikke vil tage den slags valg i deres voksenliv.

Og så taler vi sammen i morgen.
Det har jo været meget overvældende for hende, deres venskab er jo blevet tæt og godt.
Har skrevet til hende, hvor utroligt glad jeg er, for at vi er tilbage i hinandens liv.
At jeg har savnet hende og er ked af at skulle af med hende igen!
Mener heller ikke hun skal lade sig presse af ultimatum - at han overhovedet kan finde på det!!!
Nu må jeg se hvordan det går i morgen, godt forhåbentligt.
Håber hun vil vores venskab lige så meget som jeg.
Tusind tak for jeres tilbagemeldinger, det hjalp mig med at få lidt ro.

det jeg hæftede mig ved er, hvorfor dælen du har bedt din veninde om at støtte din ex mand og hvad skal hun i hans liv nu.... det kan godt være at de er gode venner, men du har jo selv bragt dem sammen.....Hvis det forholder sig sådan, at din veninde måske fortæller gode ting om dig, så kan din x mand ikke glemme dig, han bliver sikkert mindet om dig hver gang han ser din veninde.... og det går ham så meget på, at han ikke kan klare at skulle høre om dig mere, et fejt valg må jeg sige overfor din veninde.