0tilføjet af

Så kald det noget andet

Sådan som jeg ser det, tror jeg der er rigtig mange der ser det, GENBRUG er GENBRUG så vit det er mulig, så del pladsen op i en affald og en GENBRUG, så man kan spørge en, om det er noget han har pladsen, og sæt så en enhedspris på 10kr, noget man har fundet ud af at bruge på autoophug et par stedder i Malmø, der koster et sidespel til en volvo, det samme som til Polo. Så tjæner man også lidt der. Og så kunne det være de bare skulle henstille til at følge visse regler, og ikke lege bussemænd eller politimænd, det er som at tænde en RØD klud hos folk, man kommer jo bare til at opleve, at folk brænder det af der hjemme, eller sætter det af på en resteplads, hvor man dækker nummerpladerne til inden man køre ind og smider det af. Men alle de oplevelser jeg har haft, er der ingen der har være gode.
Medarbejderne på mange af landets genbrugspladser skal nu på kursus i konflikthåndtering. De har stigende problemer med kunder, der bliver vrede og i nogle tilfælde truer de ansatte.
Når kunderne hidser sig op, er det som regel, efter at pladsmanden har bedt dem om at sortere affaldet bedre eller lade være med at tage ting med hjem, fortæller Bo Hvidkær, der er driftsleder på genbrugspladserne i Assens Kommune.
"Vi er ansat til at råde og vejlede, men også til at kontrollere. Og mange bryder sig ikke om at blive tilrettevist. Det skal vi ikke komme og blande os i, mener de."
Sværere at sortere
Problemerne hænger sammen med, at affaldet skal sorteres i flere og flere containere. Hvor der tidligere var 5-10 forskellige steder at putte affaldet hen, er der nu 30-40, konstaterer Bo Hvidkær. Og blot en enkelt sæk husholdningsaffald i en papircontainer kan betyde, at hele containerens indhold skal til forbrænding, så den koster penge i stedet for at give en indtægt.
"Det er sværere og sværere at gennemskue. Samtidig lever vi i et stresset og egocentreret samfund, hvor nogle bare ikke gider sortere rigtigt," siger driftschefen.
"Hvis nogen står og smider øldåser i forbrændingscontaineren og bare fortsætter med det, selv om de har fået besked på at putte dem i metalcontaineren, er det ret frustrerende for medarbejderen at stå og se på," siger Bo Hvidkær.
Klunsning giver konflikter
Det andet store konfliktområde er klunsning, supplerer Jacob Simonsen, direktør i RenoSam, som er en sammenslutning af 38 affaldsselskaber landet over.
"Erfaringen er, at hvis man giver tilladelse til klunsning på hele pladsen, udvikler det sig til vold, hvor flere står og hiver i det samme affald. Det har givet grobund for en masse konflikter, og derfor er det forbudt. Men ikke alle respekterer forbuddet," konstaterer han.
Jeg ved, hvor du bor
Flere ansatte har været udsat for trusler af typen "jeg ved, hvor du bor" eller "pas hellere på, når du får fri". Nogle har direkte oplevet at blive påkørt af vrede bilister. Det gør selvfølgelig de ansatte utrygge, især fordi de ofte arbejder alene. Og truslerne kommer ikke fra nogen bestemt type kunder, siger Bo Hvidkær.
"Det er alle typer, lige fra unge Brian'er til ældre pensionister. Jeg har selv oplevet at blive truet af et pensionistpar, som først havde ladet deres bil rulle ind i en medarbejder. Da jeg kom og blandede mig, fik jeg at vide, at jeg var en snothvalp, som skulle blande mig udenom. Vi endte med at bortvise dem fra pladsen," fortæller han.
I et andet tilfælde tilkaldte han politiet efter at være blevet truet af en ophidset mand, der "vidste, hvor han boede".
Tal konflikten ned
Samtidig erkender han, at de ansattes opførsel har stor betydning for, om en konflikt spidser til.
"Det er lidt som at være parkeringskontrollør. Vi skal gå til borgerne på en måde, så vi taler konflikten ned, ikke op. Man skal ikke stå i den anden ende af pladsen og råbe til folk, men gå hen og snakke med dem stille og roligt. For det er ikke sjovt at få at vide, at man gør noget forkert, mens naboen står ved siden af og lytter. Vores opførsel skal ikke optrappe situationen," siger Bo Hvidkær.
Derfor bliver de ansatte nu sendt på kurser i konflikthåndtering. I Assens sker det om tre uger, mens RenoSam er i gang med at udvikle et fælles tilbud til ansatte landet over. Disse kurser vil blive afviklet til efteråret, oplyser Jacob Simon
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.