Så hulens svært

hvorfor er det så svært at få sagt til familiemedlemmer, når de går over ens grænser ?
hvad er vi så bange for, fra mig selv ved jeg at det meget ofte handler om at tage vare på andres følelser, at man så gerne vil forståes på den rigtige måde.
andre gange er det fordi, man ikke ønsker at skabe splid osv, men er det ikke forkert at spise så mange kameler bare for husfredens skyld ?
vil det ikke i sidste ende koste dig selv for meget ?
Giv mig et bud på dine tanker og overvejelser, erfaringer og måske din historie.
mange tak
Vingebaskeren

...ømme fusser, eller sagt på en anden måde, "overskrid ikke mine grænser" Jeg accepterer det simpelthen ikke, jeg er godmodig grænsende til at være et fjols, men mine grænser overskrides ikke uden påtale... derved opnår man også at andre lærer ens grænse at kende-
Langmodighed og tollerance er helt fint, men sæt en grænse, imens det er muligt!
;-))