Sygdom og flirt?

Måske kan nogen komme med en god forklaring på, hvad fanden der foregår inden i mig for tiden.
Jeg har i en længere periode, ligget lidt mentalt underdrejet, fordi min far har været alvorligt syg. For anden gang. Min mor kan slet ikke klare det og kører nærmest et psykisk spil, hvor hun elsker, at antyde hvor hårdt hun har det, men alligevel ikke gider at tale om det, når man spørger ind til det. Så man skal lege gættekonkurrence.
Med al respekt for hvad hun gennemgår, så er det stadig et hårdt psykisk spil at være underkastet som datter, når man har syg far ved siden af.
Det er først da jeg kom i terapeutisk behandling, at jeg fandt ud af, hvordan jeg skulle tackle det. Eller jeg er ihvertfald på vej til, at finde ud af, hvordan jeg skal tackle det.

Men men, min far har fået det bedre, min mor holder lidt igen med sit drama (og tro mig, vi børn HAR været der rigtig meget for dem begge to, så det er ikke opmærksomhed hun savner.) og jeg kan slappe lidt af. Men nu begynder der at ske forandringer i mig. Jeg er pludselig blevet meget levende og sensitiv. Der skal ikke ret meget til, før jeg kan være på grådens rand, samtidig med at jeg synes jeg har det bedre, end jeg har haft det længe. Jeg har en kæreste, som jeg er rigtig glad for, men jeg er begyndt at blive meget let påvirkelig overfor andre fyre. Jeg kan så let som ingenting forelske mig i dem. Eller den opmærksomhed de giver mig.
Jeg er ikke min kæreste utro, jeg har en fornemmelse af, at det bare er fordi jeg er i ubalance, men hvorfor giver det sig udslag i alle mulige random forelskelser lige pludselig? Jeg har det jo rigtig godt i mit forhold. Det er som om, det ikke har noget med virkeligheden at gøre og at jeg simpelthen ikke kan styre min krop.
What´s going on?
Svaret er sikkert ligetil, men lige nu er jeg så bedøvet af alt det andet der er sket, så jeg kan ikke se skoven for bare træer.

Det oplever børn og unge tit, når en af deres forældre bliver syge. Det kan næsten ikke undgåes, men det får det ikke færre konsekvenser af.
Jeg tror at eftersom du begynder at slappe lidt af og ved hjælp af terapi, får øjnene op for dine forsømte behov. Når de forsømte behov for omsorg komme op til overfladen, så er det let, at kaste sig over den første den bedste, der viser én kærlighed, fordi det er et kæmpe underskud du skal have dækket nu.
Det er min umiddelbare teori. Lad være med at bank dig selv oven i hovedet med det. Det er helt normalt, at du kan få følelser for andre, end din kæreste. Og lige nu er du i et stadie, hvor du skal have repareret på dig selv og der kan godt ske mange ting i sindet, som man ikke lige har styr på. Det er helt normalt.
Vær glad for, at du er på vej i den rigtige retning og får hjælp til at guide dig🙂

du ved din terapeutiske behandling har fået løftet en stor byrde af dine skuldre-- du er lettet over at din far har det bedre og du ved at du ikke er ansvarlig for hvordan din mor takler sine dramaer🙂Det frigiver en masse glæde/overskud og får dig til at lægge mærke til at du LEVER. Før lagde du stramme bånd på dig selv og blev trist og indesluttet-- det er lukket ud-- og nu er du ovre i den anden grøft hvor du tager alle komplimenter og interesserede blikke ind med lige stor styrke og "tror" at du er forelsket. Det er ok at flirte og føle at andre begærer dig--men pas på dig selv. Hvis du elsker din kæreste--så flirt med ham og få din glæde ind i jeres forhold ellers kan du risikere, at han bliver såret meget og søger opmærksomhed andre steder end fra dig-- og det tror jeg ikke du vil? Måske har du bare forår i blodet--det er sundt--lad glæden boble og små hemmelige drømme om forelskelser hist og pist er vist meget almindeligt i denne tid. Brug det konstruktivt😉

med dig .. ja du kan godt lide opmærksomhed ... hvem kan ikke det!

Der er nok nogen der ikke har prøvet at blive udsat for stort psykisk pres fra de nærmeste. Good for you. Tilgengæld mangler du sindssygt meget indsigt i den menneskelige psyke

;o)

Hvis du havde så stor menneskelig indsigt, som du påstår du har, så havde du nok ikke valgt at give et flabet svar, til en der har haft det skide hårdt. Jeg har selv stået i en tilsvarende situation, og ved hvor meget det tærer på ens ressourcer og gode humør. Samt hvor lang tid det kan tage, at komme rigtigt op til overfladen igen.

At opfatte Drloves (rædselsfuldt nick) svar som flabet? Det er da helt korrekt hvad han skriver at opmærksomhed kan de fleste lide og vi har da iøvrigt også behov for det. Det er netop det behov hun er igang med at tilgodese, sikkert fordi hun er et af de mennesker, der får trukket ressourcer til sig med opmærksomheden. Der er forskel på, hvordan vi bliver "fyldt op", når vores ressourcebeholdning er blevet helt flad. Nogle fordyber sig i bøger, andre tager en tur med hundeslæde over indlandsisen, nogle trækker opmærksomhed fra omgivelserne.
Er du den, der siger, at en af metoderne er forkert? Hun er forvirret fordi hun ikke er så selvbevist, at hun ved, dette er "hendes metode", men længere er den vel ikke, eller har du en anden forklaring?

være 100% hele tiden... er meget spontant især hvis man angriber mig personligt.
Det er selvfølgelig forkert at træde på nogle der ligger ned... det var ihverfald ikke min mening med det første indlæg, men at prøve at give den unge dame noget positivt ... eftersom det i mine øjende så ud til at være en stærk person på vej i den rigtige retning !
Det 2 og 3 indlæg ja 😖 kan desværre ikke slette.. eller fortryde .. undskyld