3tilføjet af

Sunshaft - Hvem kender til dem?

Jeg faldt ved en tilfældighed over bandet Sunshaft en dag.
Jeg fik downloadet deres Riojaminder fra en eller anden side på nettet.
De her rødder er intet mindre end geniale, men det er fuldstændigt umuligt at finde hverken info om dem eller plader med dem.
Saxo.com har en plade med dem som hedder Colourclimax, men de ved ikke hvornår de kan levere. Det plejer at betyde at man ikke kan få den :(
Jeg er blevet småt forelsket i dem, så hvis nogle har noget info om dem, plader, gigs eller noget, så ville jeg blive meget taknemmelig.
tilføjet af

Riojaminder

Hejsa.
jeg kender en hel del til Sunshaft, da det er undertegnede som har lavet bla. Riojaminder med James, som er den anden halvdel af Sunshaft.
Jeg er utroligt glad for at du kan lide Riojapladen og takker dybt for komplimentet.
Vi lavede Riojaminder i ca 500 ex. og de er ikke til at opdrive nogen steder andet end på div download-sider, hvor du og dem du forhåbentligt spreder budskabet ud til, bare skal hente alt hvad i kan af vores Riojaplade.
Sunshaft er i virkeligheden et gammelt punk band fra 80érne som hed Sons of Shaft(gammelkult-figur).
Sunshaft udgav i 94 Colourclimax som fik en del radioairplay, da pladen faktisk er rigtig god og er meget inspireret af Beach Boys.
I 96, mener jeg at det var, udgav vi Copenhagen DC, som var lidt af en fuser, så ikke flere ord om den ;o).
Efter Cph DC opløstes bandet stort set, men James Bjørnholt og jeg ville lave en plade med gode danske tekster, hvilket vi gik i gang med. Under indspilningen drak vi Rioja rødvin en masse og derfor kom pladen til at hedde Riojaminder...
James og jeg taler tit om at lave en ny cd og en dag når vi har tid så kommer den ;o).
Idag spiller James med et rigtigt godt band som hedder 5000 Feelings.
Jeg selv spiller i et dansksproget garageband som hedder Riffelsyndikatet.
Håber at du blev lidt klogere..😃
Christian Huusom
tilføjet af

Humor

Tak, Christian.
Jeg var helt vildt imponeret over Sunshaft, mest fordi det var så anderledes, behageligt og meget velkomponeret og fantastisk udført.
I burde lave en Facebook side, hvor I kan promote musikken, selv om det er et uddateret kapitel af jeres liv. Folket skal oplyses ;o)
Forresten, hvis du vil se noget sjovt, så prøv at tjekke din Facebook profil.
tilføjet af

Fandt den her:

http://www.indie24.com/indieshop/catalog.html;jsessionid=D93ED9E3B68041416EA82CDD022A1BD7.ajp13-indie?Artist=Sunshaft&String=Colourclimax
En spøjs udgivelse, - se mere her: www.discogs.com/release/1235901
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.