8tilføjet af

Spørg Psykologen - om dating parforhold og den svære kærlighed

Som psykolog og projektleder på datingsiden Q500 vil jeg gerne her forsøge at svare på de spørgsmål, I måtte have omkring kærlighed, dating og relationer.
Hver 2. fredag i ulige uger lægger jeg denne tråd ud og modtager spørgsmål her, som jeg så vil svare på mellem kl. 15 og 16.30.
Når jeg ikke dem alle, vil jeg forsøge at sortere imellem dem og svare på så mange jeg kan nå.
Kom ud af busken og spørg.
Mange hilsner
Tina R. Kilburn
cand.psych. aut., ph.d.
tilføjet af

Tryghed eller kærlighed?

Hej Tina!
Min kæreste og jeg har været sammen i over 7 år. Han var min første og har aldrig været andet end sød mod mig. Dog kan han til tider have en måde, at sige tingene på, der gør jeg føler mig mindre værd og grim... hvilket jeg ikke er.
I det sidste års tid har jeg i ny og næ, tvivlet på om jeg blev i forholdet pga trygheden, da jeg syntes vi er blevet alt for meget som venner frem for kærester. Der er ingen hverdags romantik. Han inviterer mig på rejser og alt muligt, hvilket gør det så svært. Vi er lige kommet hjem fra en ferie hvor jeg fik mere bekræftigelse af alle andre end ham, end jeg nogesinde har fået. Derudover forelskede jeg mig i en dernede, ikke så smart, men jeg er nu ret sikker på min beslutning ikke har noget med det at gøre.
Mit spørgsmål går på, hvordan jeg slår op med ham. Jeg vil virkelig ikke såre ham, hvilket er med til at få mig til at tvivle på, om det er det rigtige. Men det må det være, da jeg bliver glad for tanken over at skulle prøve at bo alene for første gang osv.
Håber virkelig du kan hjælpe.
tilføjet af

Jeg kan ikke finde en kæreste.

Jeg er ked af det, for jeg er ensom, og ville gerne finde en, at være glad med, have sex med, og endog et barn.
Desværre er jeg ufaglært og arbejdsløs.
Jeg er intelligent, rimeligt, og ryger og drikker ikke, og dyrker meget sport. Plus, at jeg har forstand på en masse ting.
Jeg kan bare ikke rigtig finde en kæreste, heller ikke på nettet. Hvis jeg fortæller, at jeg er ufaglært og arbejdsløs, så er der ingen kvinder, der vil have mig.
Jeg er ked af det, fordi en kæreste er det højeste ønske i mit liv.
Det meget frustrerende, især når det rammer en, som det gør, rigtig meget, det bare øv.
Jeg tror ikke på, at du kan hjælpe mig. Det er kun rige og veluddanede mennesker i Danmark, der kan få kærlighed og sex.
tilføjet af

Svar fra psykologen

Når man har kendt hinanden så længe som I har, kan det være meget svært at sige stop, hvis der ikke er en speciel udløsende faktor, man kan bruge som grund. Sagen er jo, at som vi bliver ældre og udvikler os, er det ikke altid i den samme retning som den vi er kæreste med – og hvordan siger man så lige det?
Hvis du kan mærke, at der er for mange ting, som trækker i en anden retning og du ikke ser din kæreste som en del af det, er det kun mest fair, at få sagt det til ham. Den bedste måde du kan gøre det på, er ved at være ærlig. Hvis han stadig er meget glad for dig, er det fuldstændig lige meget, hvilken måde du siger det på, så vil han selvfølgelig blive ked af det. Men man kan jo ikke tvinge sig selv til at elske en anden.
I og med at du er ærlig, kan du se dig selv i øjnene og ikke komme med udflugter, som du måske senere vil blive fanget i, næste gang I taler sammen. Fanger han dig på den måde i en usandhed – selvom den er for at skåne hans følelser – vil det bare såre ham endnu dybere.
Fortæl ham, at du har været glad for den tid I har haft sammen og han som person er en dejlig fyr (hvis du altså mener det 🙂), men at du i dit liv har bevæget dig i en anden retning, som du har brug for at forfølge.
Han vil helt sikkert blive ked af det, måske forsøge at overtale dig til at blive og så er det meget vigtigt at du mærker rigtig godt efter. Mærk de følelser som ligger bag den følelse af, at have ondt af ham og synes at det er synd for ham. Er det det rigtige for dig? Er det bare ikke ham? Eller har du været for hurtig?
Selvfølgelig kan man senere både fortryde den ene og den anden beslutning, men for at komme hel igennem for jer begge, er det vigtigt at nå ind til kernen af de følelser, som forholdet enten skal sluttes eller bygges videre på.
Håber, at det var til lidt hjælp. Forsat held og lykke.
Mange hilsner,
Tina
tilføjet af

Psykologens svar

Du er meget fokuseret på at få en kæreste og have sex? Kommer denne desperation lidt for tydeligt frem, når du taler eller skriver med en kvinde?
Oftest er det ikke uddannelsen og erhvervet, som er afgørende for en potentiel kæreste, men mere hvem personen bagved er. Der følger dog desværre ofte mange fordomme med, når man er i din situation, så i stedet for at fokusere på, at du er ufaglært og arbejdsløs, kunne du måske fokusere mere på, hvad der interessere dig, hvad du godt kunne tænke dig at lave, hvilken udvikling du stiler imod.
Mennesker bliver tiltrukket af andre, som udviser mål og retning i deres liv – engagement i noget. Hvis man i stedet udviser håbløshed og sætter sig selv i rollen, som den uretfærdige behandlede (citat: ’Det er kun rige og veluddannede mennesker i Danmark, der kan få kærlighed og sex’) kan det være svært for andre, at takle. Det bliver meget negativt og ingen potentiel kæreste vil ønske at have til opgave, at skulle trække dig op af det.
Find ud af, hvad du vil med dit liv. Find en retning og et mål. Engager dig i noget. Og prøv så næste gang du taler/skriver med en kvinde du kan lide, ikke at fokusere på alt det negative og din desperation, men på alt det positive du indeholder. Tal/skriv med hende om hendes mål og værdier her i livet. Hvad er vigtigt for hende, hvad er hendes interesser, hvad vil hun gerne opnå? Er der nogle punkter I har fælles, der kan bruges som et udgangspunkt?
Lær hende lidt at kende inden du bombarderer hende med ønsker om fast forhold og sex.
Håber, at det gav lidt input.
Mange hilsner,
Tina
tilføjet af

Kan sexovergreb kurres?

Har mødt en sød pige! Og vi har allerede en del sammen. Men hun vil bare ikke have sex, fordi at hun tilsyneladende var blevet misbrugt som mindre.
Håber ikke jeg her anstår som en pervers stodder.
Jeg kan rigtig godt lide hende, det ikke det.
Vil bare vide om hendes psykiske sår kan kurres på nogen måde?
tilføjet af

Svar fra psykologen

Kære Anonym anonymesen
Seksuelle overgreb på et barn kan sætte sig langvarige spor og uden hjælp kan det være svært for et sådan barn at leve et helt normalt liv senere hen.
Det er dog bestemt ikke umuligt. Det kræver megen tålmodighed fra en eventuel partner, men også en vilje fra det misbrugte barn til at arbejde med problemet. For nogen tager det rigtig lang tid før de er klar til det, men hvis man skal kunne have et rimeligt forhold, er det nok den eneste vej frem.
At din veninde har fortalt dig at hun er blevet misbrugt, er det første skridt på vejen. Men hvis du gerne vil se jer sammen i et forhold, er det nok vigtigt, at du fortæller hende, hvordan du har det. At du har fuld forståelse for hvor svært det må være for hende at stole på nogen omkring seksuelle situationer, men at du gerne vil være der og støtte op om hende, så hun kan begynde at arbejde med det og I måske kan udvikle et almindeligt forhold. Det er ikke sikkert, det er dig hun skal tale med omkring detaljerne, men du kan støtte hende i at finde professionel hjælp, der kan få hende videre.
Om det lykkedes er svært at sige, da seksuelle overgreb desværre ofte sætter sig dybe om meget komplekse spor i sindet, men jeg håber det bedste for både dig og hende.
Mange hilsner,
Tina
tilføjet af

jomfru og sex

Hej Tina
Nu skal du høre jeg er en dreng på 18 (bliver jeg her den 18 december)
som er jomfru jeg har haft en kæreste for ca 1 år siden.
Vi have det rigtig godt sammen men da vi skulle til og have sex kunne jeg ikke få den ind(du ved hvad jeg mener) mega pinligt... [:*(]
Derefter slog hun op ved ikke om det var pga det men tror det...
Nu har jeg så fået en ny kæreste og hun vil mega gerne have sex med mig hver gang vi er sammen og sover sammen osv ligger hun op til det men jeg kommer til at tænke tilbage på min eks kæreste og er bange for det sker igen [:*(]
Det kan godt være mig og min kæreste elsker hinanden højt men jeg er bange for at hun også vil gå fra mig fordi jeg ikke kan tilfredsstille hende...
Hjælp tina hvad skal jeg gøre kunne godt bruge et godt råd...
MVH. Daniel
tilføjet af

Hun vil have mig, når hun er fuld?

ingen har kunne svarer på det her i nu<?.
Hej jeg et spørsmål jeg gerne vil have et svar/jeres/din mening på. jeg har en pige jeg er vildt forelsket i. som så også er min beste ven på 3ene år. men hun dater en anden for tiden, som hun er rigtig vild med. hun elsker mig meget mere end ham men som venner.. hun tror vi en dag vil finde sammen, men ikke i nu.. men Hver gang hun får lidt og drikke, er jeg den endste ene for hende. så kysser vi, holder om hinanden, alt det kærester gør. og en gang i mellem også i seng sammen. men kun når hun er fuld.
Hvad betyder det??
Hilsen Nikolai
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.