Spiritualitet - hvad kan vi bruge det til?

Har den seneste tid arbejdet et sted, hvor jeg hurtigt fandt ud af, at spiritualitet betød en hel masse for de andre ansatte. Kan ikke komme nærmere ind på, hvor det er, da jeg gerne vil være så anonym som muligt.
Men altså...
Al den her snak om det okkulte, spiritualitet og åndelighed har sat tankerne gevaldigt igang hos mig. Jeg voksede op med en mor, der selv var meget fascineret af det spirituelle og okkulte og har i en del år selv været i det spirituelle hjørne.
Men det ændrede sig faktisk meget, da jeg efterhånden fandt ud af, at det faktisk er et skråplan ar bevæge sig ud på. Man bliver hurtigt utroligt ensporet i sin tankegang og desillusioneret. De fleste spiritualle hævder, at de ikke er religiøse...for mig at se, er det blot en måde, at gøre det mere socialt acceptabelt og spiseligt, om man vil. For det ER en religion. De dyrker det på nøjagtig samme måde, som religiøse mennesker, dyrker deres religion og i stedet for en gud, har de måske en guru.
Jeg hører også konstant spirituelle mennesker påstå, at mennesker der ikke deler deres fascination for det overnaturlige, må være utroligt lukkede og kolde mennesker. Og at spirituelle mennesker er meget følsomme og åbne.
I mine ører er det simpelthen bull-shit.
Og hvad skal vi egentlig bruge al den indadvendte selvfølende, selvsmagende "åndelighed" til?
Jeg hørte en koncert forleden i forbindelse med mit arbejde. En slags healingskoncert. Musikeren hævdede, at vi mennesker ikke er gode nok til at takke for livet, takke for hverdagen, takke for alt simpelthen.
Det passer bare ingen steder hen. Alle de mennesker, eller i hvert fald de fleste af de mennesker, jeg kender er da utroligt taknemmelig og glade mennesker.
Så kunne det tænkes, at mennesker, der blievr draget af den der åndelighed og spiritualitete, i virkeligheden er en flok utaknemmelige mennesker, der trænger til at blive mindet om alt det, de har at være glade for i deres liv?
Jeg ved det ikke og det er derfor jeg spørger jer. Hvad tror I? Hvorfor bliver visse mennesker så draget af spiritualitet?

Er uendeligt meget enig med dig. Synes det er enormt paradoksalt at man bliver kaldt for snæversynet eller i hvert fald ikke "open minded" når man rent faktisk bare slavisk følger der hvor beviserne leder hen. Man kan da slet ikke være mere open minded!
Og beviserne fortæller os at hver gang nogle af de påstande spiritister kommer med bliver testet (astrologi, krysteller, healing, you name it), så kan det ikke frembringe de resultater det lover.
At tro på ting uden beviser, eller måske endda på trods af beviser må jo være religion. Hvis beviserne var tilstede ville det jo være en videnskab.

At være i balance med sig selv eller have spiritualitet betyder jo kort sagt at man har fundet indre fred. Man ved hvem man er, man ved hvad man vil i livet og man har fundet ro.
Ligeså snart man har behov for og belære andre om hvad der er rigtigt og forkert mht deres liv så er man i ubalance. Fordi hvis man har fred hos sig selv så behøver man ikke søge fejl i andre men blot vise andre hvordan man selv lever.
Disse folk du omtaler ønsker og sige de er spirituelille men det beviser jo blot at de slet ikke er tæt på det, de dyrker det som en religion i mine øre frem for en levevej.

Præcis! Er enig med jer begge. For hvor er det dog paradoksalt, at man på den ene sider postulerer, at man må være det mest åbentsindede menneske og på den anden side bare er fuldkommen låst fast i sin tankegang.
Har det også selv sådan, at herre gud, hvis det giver nogle mennesker en mening at gå op i den slags, så lad dem dog...hvad jeg IKKE bryder mig om, er den der pådutning af tankegang. Som sagt siger de, at det jo ikke er en religion, men HOLD nu kæft, hvor er det bare de samme mekanismer der er på spil.
De har også en "arvesynd". Vi er fra naturens side åbenbart fuldkommen utaknemmelige og spirituelle mennesker har det med at betragte verden som et ondt og koldt sted. Måden vi kan takke universet på (eller hvem pokker det nu lige er der skal takkes), er så ved at meditere osv. Det er nøjagtig det samme som at bede en bøn.
Pyh, er glad for at jeg snart stopper og starter på studie. Alt i mig vender sig bare, når de begynder på deres "missioneren" 😃