Special connection til en anden?

For et år siden mødte jeg en fyr jeg datede kortvarigt. Det blev temmelig kort fordi vi begge er alfaer og især jeg følte mig ikke godt tilpas og blev derfor temmelig hysterisk og han droppede mig. Et par måneder senere tog jeg kontakt igen bare for venskab og han blev rigtig glad og vi begyndte at date igen, denne gang endnu kortere fordi det igen udviklede sig som sidst. For et par dage siden tog han kontakt til mig igen. Jeg var ret afvisende og forklarede at det bare ikke fungerede mellem os.
Vi er virkelig ens, og måske derfor vi bliver ved at tiltrække hinanden. Jeg afviste ham ret hårdt sidst fordi jeg kan forudsige forløbet og hvor sure vi vil blive på hinanden. Anser os begge for at være ret fornuftige mennesker, så hvorfor bliver vi ved at savne hinanden og tage kontakt selv om jeg aldrig før har oplevet et forhold så fatalt som det vi har haft?
Findes der mennesker som man bare har en helt special connection med eller hvorfor?
Som det er lige nu synes jeg han er en idiot, overhovedet ikke min type, gør alt det jeg hader, er den mandschauvinist som giver mig flip og en masse andre ting der gør at jeg ALDRIG nogensinde kan se os, som vi er nu, blive bare i nærheden af gode venner. Men hvorfor selv efter alle min argumenter og efter at jeg har endnu en gang har sagt 'skrid' til ham, hvorfor er der så noget i mig der banker for ham og gør at jeg ikke kan lade tanken ligge og bare lade ham glide ud som andre forhold der er kort helt helt galt?

Jeg tror helt klart der kan være noget om speciel kemi, og jeg tror endnu mere at hvis den findes så har man den sammen med meget få mennesker. Hvad med at have et uforpligtende/åbent forhold? Måske ville det opfylde dit behov for ham, uden at det ender i flip og skænderi. Håber det bedste for jer..

Det er ikke rigtig en mulighed, eftersom han er i forhold nu, og det har jeg egentlig heller ikke lyst til. På en måde føles det som om alt er gået i stykker i mellem os, fordi jeg har været hysterisk, vill bare ønske vi kunne komme over det og glemme hinanden. Me det virker ikke sådan.
Det er mærkeligt for jeg er ret eksistentialistisk og tror ikke på højere magter eller skæbnen, så jeg er ret 'puzzled' over at jeg ikke virker til at have nogen kontrol over det selv om jeg aldrig før har haft så stærke argumenter mod at være sammen med en fyr. Det er da fantastisk hvis der findes mennesker man klikker for vildt med, så vildt at de altid ligger i baghovedet og vil være en betydelig del af ens minder.

Tror du ikke at grunden til, at I stadig savner hinanden kan bunde i, at i ikke har fundet andre? Det lyder som om at i stadig begge to er single, og man har ofte svært ved at komme sig over den sidste man har været sammen med eller vild med...når man så sidder en trist eftermiddag helt alene, så savner man pludsleig den anden, og vil tilbage. Jeg er ret sikker på, at når du (eller han) møder en som i bliver tiltrukket af eller vilde med, så vil i ikke savne den anden mere, eller overhovedet overvej at gå tilbage. Så mit råd er: find en ny...der er mange lækre fisk i havet!! 🙂