0tilføjet af

Sommeren er nu: UGE 31, 1/8

Hen over hele sommeren vil SOL holde dig opdateret om spændende events, der sker rundt om i Danmark i de (forhåbentligt) varme sommerdage, og desuden byde ind med ideer til underholdning, på de dage det er tyndt med arrangementer.
Skal du selv til en fed begivenhed samme dag eller ved du noget om sjov underholdning i nærmeste fremtid så smid en kommentar under indlægget. Vi ønsker sommer og SOL til alle!
1/8
Jylland
Jætte Rock

Det har holdt pause i 13 år, men i dag kommer Jætte Rock stærkt igen, og det bliver lige så råt og vild som det lyder. Med navne som Burhan G, Christopher (den dreng er jo alle steder) og Carpark North er Jætte Rock klar til at lægge Suldrup ned, og holde en fest som selv de gamle nordboere ville være misundelige over.
Læs mere: http://www.xn--jtterock-j0a.dk/
Sjælland
Shakespeare Festival

Fra rå metallisk rock-fest til finkulturelt teater. Tager du til den anden ende af landet, kan du fra i dag opleve teater ved Hamletscenen ved Kronborg Slot, hvor du i år kan se fire forskellige forestillinger. I dag hedder opvisningen Shakespeare Globe og stykket hedder Much Ado About Nothing.
Læs mere og se resten af programmet her: http://www.hamletscenen.dk/
Kulturhavn Festival
I København bliver det en gratis og festlig fornøjelse når Kulturhavn i dag slår dørene op til 250 forskellige aktiviteter – helt gratis! Der er gratis vandsport for de vilde, gratis tango for de rytmiske og gratis prøvedyk for de vågede. Fik vi nævnt at det var gratis?
Læs mere: http://kulturhavn.dk/ og http://kulturhavn.dk/program-2014/fredag-d-1-august/
Har du flere ideer eller tips til hvor der sker noget i Danmark i dag, så skriv dem i en kommentar i denne tråd!
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.