Småting påvirker dit kryds
Adfærdsforsker Pelle Guldborg Hansen fra Syddansk Universitet besøger Aftenshowet mandag aften. Han forklarer, hvilke småting der kan påvirke dit valg lige op til, at du sætter krydser,
Derfor bliver vi påvirket:
Vi mennesker kan lidt at forestille os selv som meget rationelle mennesker, der altid træffer beslutninger på baggrund af viden. Men Pelle Guldborg Hansen forklarer, at faktum er, at langt de fleste er styret af vaner og impulser.
Vi er ikke lavet til at gå ind og stemme, vi er mere lavet til at løbe efter dyr og hilse på naboen, så derfor er vi ikke gearet til at forstå det abstrakte ved, at man ikke umiddelbart kender til konsekvenserne af sit kryds. Vi er derimod skabt til at træffe beslutninger med et konkret mål.
Derfor vil vi lede efter noget, der kan forsvare vores beslutning, forklarer adfærdsforskeren.
Sådan udarter det sig på vej til valgstedet
Lige før valgstedet kan du møde situationer, som du psykologisk forbinder med valget.
Hvis du f.eks. skal tanke din bil, kan du blive frustreret over, at prisen på benzin er høj, måske begynder du at tænke på afgifter, og det kan påvirke dit valg. Måske sidder du fast i en bilkø og begynder at tænke på de offentlige veje eller i offentlig transport.
Det kan også påvirke dit valg.
Sådan udarter det sig på valgstedet
Hvis du stemmer i en offentlig institution og gymnastiksalen er slidt ned, så fokuserer du måske på, at der skal gives flere penge til uddannelse. Hvis salen er nyistandsat, kan det være det modsatte.
Måske får manden, der skal udlevere din stemmeseddel dig til at tænke, selvom han gør sit bedste for at være neutral. Men hvis han f.eks. er oppe i årene, så begynder du måske at tænke på de ældre og deres vilkår. Hvis manden er ældre, så får det dig til at fokusere på de ældres vilkår. Hvis der sidder en andengenerations-indvandrer og smilende giver dig en stemmeseddel, vil du måske tænke, at der jo er masser af velintegrerede indvandrere, og det kan måske også påvirke dit kryds.
Det kaldes ramme-effekten. Det betyder, at vi indrammer vores beslutninger, så vi har nogle bestemte ting i fokus. Selvom vi tror, at vi fokuserer på det politiske valg, så er det rammen, der afgør, hvad vi finder rigtigt.
Sådan udarter det sig i stemmeboksen
Når du først er trådt ind i stemmeboksen og ikke har besluttet dig, så er du pludselig meget let påvirkelig.
Når du åbner en stemmeseddel, så vil du oftest starte med at læse foroven, og hvis du står og skal finde et eller andet, der skal afgøre, hvor du sætter dit kryds, så når du måske ikke helt ned til bunden af sedlen.
Måske lægger du også mærke til, at der er flere kvindelige kandidater, og måske får det dig til at tænke på, at du skal stemme på en kvinde. Måske påvirker det dig også, hvis du ser, at der en masse udenlandsk- klingende navne.
Samtidig er vi mennesker også draget mod midten, så som regel føler vi, at vi skal se hele papiret, og på den måde vil vi have fokus på midterstykket af papiret. Pelle Guldborg Hansen forklarer, at der er tusindvis af faktorer, der spiller ind.
Selvom langt de fleste mennesker foretrækker at se sig selv som gennemreflekterede og selvom man ikke vil vedkende sig, at man bliver påvirket, så gør man det.
Undgå forhastede beslutninger
Hvis du vil undgå at lade småting påvirke dit valg, så træf din beslutning før du kommer til valgstedet. Du kan f.eks. følge med på en upartisk side på nettet og beslutte dig for, at det skal være dit beslutningsgrundlag. Bestem selv dine rammer, tag hen til valgstedet, luk øjnene og lad dig ikke påvirke.
Du kan læse mere om fænomenet ramme-effekten i bogen ’Oplysningens blinde vinkel’ af Pelle G. Hansen og Vincent F. Hendricks.
Derfor bliver vi påvirket:
Vi mennesker kan lidt at forestille os selv som meget rationelle mennesker, der altid træffer beslutninger på baggrund af viden. Men Pelle Guldborg Hansen forklarer, at faktum er, at langt de fleste er styret af vaner og impulser.
Vi er ikke lavet til at gå ind og stemme, vi er mere lavet til at løbe efter dyr og hilse på naboen, så derfor er vi ikke gearet til at forstå det abstrakte ved, at man ikke umiddelbart kender til konsekvenserne af sit kryds. Vi er derimod skabt til at træffe beslutninger med et konkret mål.
Derfor vil vi lede efter noget, der kan forsvare vores beslutning, forklarer adfærdsforskeren.
Sådan udarter det sig på vej til valgstedet
Lige før valgstedet kan du møde situationer, som du psykologisk forbinder med valget.
Hvis du f.eks. skal tanke din bil, kan du blive frustreret over, at prisen på benzin er høj, måske begynder du at tænke på afgifter, og det kan påvirke dit valg. Måske sidder du fast i en bilkø og begynder at tænke på de offentlige veje eller i offentlig transport.
Det kan også påvirke dit valg.
Sådan udarter det sig på valgstedet
Hvis du stemmer i en offentlig institution og gymnastiksalen er slidt ned, så fokuserer du måske på, at der skal gives flere penge til uddannelse. Hvis salen er nyistandsat, kan det være det modsatte.
Måske får manden, der skal udlevere din stemmeseddel dig til at tænke, selvom han gør sit bedste for at være neutral. Men hvis han f.eks. er oppe i årene, så begynder du måske at tænke på de ældre og deres vilkår. Hvis manden er ældre, så får det dig til at fokusere på de ældres vilkår. Hvis der sidder en andengenerations-indvandrer og smilende giver dig en stemmeseddel, vil du måske tænke, at der jo er masser af velintegrerede indvandrere, og det kan måske også påvirke dit kryds.
Det kaldes ramme-effekten. Det betyder, at vi indrammer vores beslutninger, så vi har nogle bestemte ting i fokus. Selvom vi tror, at vi fokuserer på det politiske valg, så er det rammen, der afgør, hvad vi finder rigtigt.
Sådan udarter det sig i stemmeboksen
Når du først er trådt ind i stemmeboksen og ikke har besluttet dig, så er du pludselig meget let påvirkelig.
Når du åbner en stemmeseddel, så vil du oftest starte med at læse foroven, og hvis du står og skal finde et eller andet, der skal afgøre, hvor du sætter dit kryds, så når du måske ikke helt ned til bunden af sedlen.
Måske lægger du også mærke til, at der er flere kvindelige kandidater, og måske får det dig til at tænke på, at du skal stemme på en kvinde. Måske påvirker det dig også, hvis du ser, at der en masse udenlandsk- klingende navne.
Samtidig er vi mennesker også draget mod midten, så som regel føler vi, at vi skal se hele papiret, og på den måde vil vi have fokus på midterstykket af papiret. Pelle Guldborg Hansen forklarer, at der er tusindvis af faktorer, der spiller ind.
Selvom langt de fleste mennesker foretrækker at se sig selv som gennemreflekterede og selvom man ikke vil vedkende sig, at man bliver påvirket, så gør man det.
Undgå forhastede beslutninger
Hvis du vil undgå at lade småting påvirke dit valg, så træf din beslutning før du kommer til valgstedet. Du kan f.eks. følge med på en upartisk side på nettet og beslutte dig for, at det skal være dit beslutningsgrundlag. Bestem selv dine rammer, tag hen til valgstedet, luk øjnene og lad dig ikke påvirke.
Du kan læse mere om fænomenet ramme-effekten i bogen ’Oplysningens blinde vinkel’ af Pelle G. Hansen og Vincent F. Hendricks.