Slå reptilhjernerne fra*
Lille artikel fra nettet-bragt til jer-solfolk! [sun]
"1. Vi kan vælge at gå i kamp.
Hvis borgeren i telefonen opfører sig urimeligt, eller hvis vi ser en ældre dame blive overfuset på gaden, så kan vores reaktion være at gå i kamp. Vi vil ikke finde os i det. Vi tager til genmæle. Og vi gør det prompte. En hed diskussion er i gang!
2. Vi kan vælge at flygte, når situationen bliver utålelig. Helt bogstaveligt vende rundt på hælen og gå væk fra den person, der er irriterende. Eller lægge røret bestemt på. Eller vi kan i det mindste begynde at planlægge flugten.
»Hvis man fx får at vide, at arbejdspladsen står overfor store omstruktureringer, kan man blive så skræmt, at man i forsvar begynder at blive rigtig besværlig og vrangvillig,« forklarer konsulenten.
Det besværlige kan eksempelvis give sig udtryk i, at man bliver negativ, ikke har lyst til at tage på kurser eller deltage i temadage, begynder at tale højlydt om, at man snart skal på efterløn, eller man bliver tvær og indelukket.
»Alt sammen er det et ’frys’. Man føler sig truet, og derfor slår krybdyrhjernen til, og man reagerer instinktivt ved mentalt at tage flugten.«
Reptil- eller krybdyrhjernen er et levn fra vores fjerne fortid, hvor vi måtte stole på instinkterne for at kunne overleve. Den del af vores nuværende hjerne er ikke udviklet siden, så reaktionerne på mennesker, der irriterer eller truer os, er de samme, der i sin tid advarede os om den fare, en vild ulv, der var klar til angreb, udgjorde.
3. Endelig er der den ultimative måde at slippe for faren og den besværlige kunde, kollega eller kammerat: At spille død!
Et eksempel kunne være et møde, hvor du skal fremlægge resultatet af et stykke arbejde, du har knoklet længe med. Du er velforberedt, du ved, hvad du vil sige. Det går fint. Lige indtil en emsig kollega begynder at stille kritiske spørgsmål og opføre sig bedrevidende. Hjernen bliver med ét til dirrende gele i dit hoved.
»I det tilfælde hjælper det ikke noget at sige til sig selv, at man skal slappe af. Reaktionen kommer igen fra krybdyrhjernen, og den kan man ikke tale fornuft til, den reagerer på en faretruende situation, og reaktionen kan være at ’dø’ og vente på, at situationen skifter,« siger Lars Klingert."
"1. Vi kan vælge at gå i kamp.
Hvis borgeren i telefonen opfører sig urimeligt, eller hvis vi ser en ældre dame blive overfuset på gaden, så kan vores reaktion være at gå i kamp. Vi vil ikke finde os i det. Vi tager til genmæle. Og vi gør det prompte. En hed diskussion er i gang!
2. Vi kan vælge at flygte, når situationen bliver utålelig. Helt bogstaveligt vende rundt på hælen og gå væk fra den person, der er irriterende. Eller lægge røret bestemt på. Eller vi kan i det mindste begynde at planlægge flugten.
»Hvis man fx får at vide, at arbejdspladsen står overfor store omstruktureringer, kan man blive så skræmt, at man i forsvar begynder at blive rigtig besværlig og vrangvillig,« forklarer konsulenten.
Det besværlige kan eksempelvis give sig udtryk i, at man bliver negativ, ikke har lyst til at tage på kurser eller deltage i temadage, begynder at tale højlydt om, at man snart skal på efterløn, eller man bliver tvær og indelukket.
»Alt sammen er det et ’frys’. Man føler sig truet, og derfor slår krybdyrhjernen til, og man reagerer instinktivt ved mentalt at tage flugten.«
Reptil- eller krybdyrhjernen er et levn fra vores fjerne fortid, hvor vi måtte stole på instinkterne for at kunne overleve. Den del af vores nuværende hjerne er ikke udviklet siden, så reaktionerne på mennesker, der irriterer eller truer os, er de samme, der i sin tid advarede os om den fare, en vild ulv, der var klar til angreb, udgjorde.
3. Endelig er der den ultimative måde at slippe for faren og den besværlige kunde, kollega eller kammerat: At spille død!
Et eksempel kunne være et møde, hvor du skal fremlægge resultatet af et stykke arbejde, du har knoklet længe med. Du er velforberedt, du ved, hvad du vil sige. Det går fint. Lige indtil en emsig kollega begynder at stille kritiske spørgsmål og opføre sig bedrevidende. Hjernen bliver med ét til dirrende gele i dit hoved.
»I det tilfælde hjælper det ikke noget at sige til sig selv, at man skal slappe af. Reaktionen kommer igen fra krybdyrhjernen, og den kan man ikke tale fornuft til, den reagerer på en faretruende situation, og reaktionen kan være at ’dø’ og vente på, at situationen skifter,« siger Lars Klingert."