Ska jeg ta skylden?

Jeg hade engang 2 rigtig tætte kammerater, vi lavede alt sammen. De var i teenage årgerne så der var knald på med sprut,stoffer og hash. Da jeg så efter noget tid fik min første kæreste begyndte det at gå galt. Jeg brugte stadig enormt meget tid sammen med de 2. Men de (og især den ene af dem) kørte rundt med mig. Satte mig i ubehagelige situationer eller ga mig en form for skyld føgelse for ting der var sket langt tilbage. De var jo min bedste vennner så hvorfor skulle jeg ikke tro dem. Da jeg så holdt igen med at ryge hash og ta stoffer vendte de mig nærmest ryggen. De 2 blev tættere
og der var ik rigtig plads til mig der mere.
Men jeg lærte mig selv at det var mig der gik der fra med hovedet højt de andre mener at jeg ødelagde "Trekløveren"
Jeg vil gerne høre jeres mening.

Et venskab der kun kan eksistere hvis man har hash og stoffer som fællesnævner, er ikke værd at holde på.
Hvis man igennem hele livet udvikler sig, vil man "vokse" fra en del venskaber undervejs, men heldigvis også have muligheder for at udvikle nye venskaber.

du valgte fra, hold du hovedet højt endnu.
De er ikke venner.
:O)