Ska jeg fortælle hende det? (Et mega langt indlæg) :D sorry
Hej
Jeg har kommet sammen med min kæreste i snart 1 år. Før hende havde jeg ikke haft et fast forhold længere end max et par uger. Fra jeg hvar 14 til jeg var 16-17 var det eneste jeg så i piger, muligheden for sex. Men selvom jeg allerede som 15 - 16årig havde været sammen med ret mange piger, oplevede jeg aldrig rigtig "Den store kærlighed" eller hvad man nu skal sige. Og det gik mig virkelig på. Når jeg havde de her hurtige kærester som jeg ikke rigtig følte noget for, kom jeg altid til at være utro i en brandert eller også svinnede jeg dem til i en stresset situation, så de mistede alt for mig. €. gang slog jeg simpelthen op fordi jeg ikke kunne overskue endnu engang at blive hængt ud som "det store svin" og i øvrigt fordi det var det samme problem med overhovedet ikke at være reelt interesseret.
Men for et år siden mødte jeg så denne her fantastiske pige, som jeg i dag kommer sammen med. Jeg oplevede virkelig at være forelsket. Ikke kun i hendes krop men også i hendes person. Jeg var pisse bange for at miste hende, så da vi for alvor begyndte at komme sammen fortalte jeg hende om mine tidligere problemer med fx. at være utro. Jeg satte alt ind for at det ikke skulle ske igen. Jeg lod være med at drikke alt for meget i weekenderne og når jeg var i byen, tog jeg aldrig mit visa elctron kort med (betalingskortet). Kun et fast beløb i kontanter - (for ikke at blive for stiv). Det lykkedes også. Men i sommers da hun var i Spanien 3 uger med sine forældre skete det så.. Jeg savnede hende så pisse meget og paradoksalt nok førte det så til at jeg var sammen med en af disse djævelske x kærester, endda blot et uge før hun kom hjem. Rygterne gik selvfølgelig og hun nåede ikke engang hjem før hendes veninder "havde hørt at" bla bla bla.. Jeg lovede hende at det ikke skulle ske mere og fordi hun ved hvor meget jeg holder af hende blev vi sammen, mod at jeg lovede hende altid at fortælle hende den slags fordi hun var blevet ked af at det var hendes veninder der fortalte hende det og ikke mig. Men hun sagde også at hun ikke ville acceptere det igen. Siden da og indtil igår har jeg ikke været hende utro og egentlig heller ikke haft spor lyst. Hun er den smukkeste og frækkeste pige jeg overhovedet kender, så hvorfor være hende utro? Men i hvert fald endte jeg i går hos en eller anden tilfældig pop tøs jeg ikke engang kender. Jeg var sammen med 3 af mine bedste venner og vi blev allesammen pisse stive da vi var ti en privat fest igår. Da det var uden for København festen var og jeg ikke mødte nogle som jeg ved hun kender, tænker jeg chancen for at nogle sladrer er ret lille. Og mine venner kan jeg stole 100 % på.
Mit spørgsmål er: Skal jeg fortælle hende det med risiko for at hun slår op eller skal jeg lade som ingen ting, med risiko for at hun alligevel hører noget fra nogle og på baggrund af at jeg har holdt hende for nar, (og ikke overholde aftalen om at fortælle sandheden) HELT sikkert slår op???
og kan jeg overhovedet tillade mig at lyve over for en pige der har gjordt så meget for mig og som jeg har lovet at fortælle hvis det skete igen.
Vh. mig - (slet ikke kliche at bruge det ord om sig selv, haha)
Jeg har kommet sammen med min kæreste i snart 1 år. Før hende havde jeg ikke haft et fast forhold længere end max et par uger. Fra jeg hvar 14 til jeg var 16-17 var det eneste jeg så i piger, muligheden for sex. Men selvom jeg allerede som 15 - 16årig havde været sammen med ret mange piger, oplevede jeg aldrig rigtig "Den store kærlighed" eller hvad man nu skal sige. Og det gik mig virkelig på. Når jeg havde de her hurtige kærester som jeg ikke rigtig følte noget for, kom jeg altid til at være utro i en brandert eller også svinnede jeg dem til i en stresset situation, så de mistede alt for mig. €. gang slog jeg simpelthen op fordi jeg ikke kunne overskue endnu engang at blive hængt ud som "det store svin" og i øvrigt fordi det var det samme problem med overhovedet ikke at være reelt interesseret.
Men for et år siden mødte jeg så denne her fantastiske pige, som jeg i dag kommer sammen med. Jeg oplevede virkelig at være forelsket. Ikke kun i hendes krop men også i hendes person. Jeg var pisse bange for at miste hende, så da vi for alvor begyndte at komme sammen fortalte jeg hende om mine tidligere problemer med fx. at være utro. Jeg satte alt ind for at det ikke skulle ske igen. Jeg lod være med at drikke alt for meget i weekenderne og når jeg var i byen, tog jeg aldrig mit visa elctron kort med (betalingskortet). Kun et fast beløb i kontanter - (for ikke at blive for stiv). Det lykkedes også. Men i sommers da hun var i Spanien 3 uger med sine forældre skete det så.. Jeg savnede hende så pisse meget og paradoksalt nok førte det så til at jeg var sammen med en af disse djævelske x kærester, endda blot et uge før hun kom hjem. Rygterne gik selvfølgelig og hun nåede ikke engang hjem før hendes veninder "havde hørt at" bla bla bla.. Jeg lovede hende at det ikke skulle ske mere og fordi hun ved hvor meget jeg holder af hende blev vi sammen, mod at jeg lovede hende altid at fortælle hende den slags fordi hun var blevet ked af at det var hendes veninder der fortalte hende det og ikke mig. Men hun sagde også at hun ikke ville acceptere det igen. Siden da og indtil igår har jeg ikke været hende utro og egentlig heller ikke haft spor lyst. Hun er den smukkeste og frækkeste pige jeg overhovedet kender, så hvorfor være hende utro? Men i hvert fald endte jeg i går hos en eller anden tilfældig pop tøs jeg ikke engang kender. Jeg var sammen med 3 af mine bedste venner og vi blev allesammen pisse stive da vi var ti en privat fest igår. Da det var uden for København festen var og jeg ikke mødte nogle som jeg ved hun kender, tænker jeg chancen for at nogle sladrer er ret lille. Og mine venner kan jeg stole 100 % på.
Mit spørgsmål er: Skal jeg fortælle hende det med risiko for at hun slår op eller skal jeg lade som ingen ting, med risiko for at hun alligevel hører noget fra nogle og på baggrund af at jeg har holdt hende for nar, (og ikke overholde aftalen om at fortælle sandheden) HELT sikkert slår op???
og kan jeg overhovedet tillade mig at lyve over for en pige der har gjordt så meget for mig og som jeg har lovet at fortælle hvis det skete igen.
Vh. mig - (slet ikke kliche at bruge det ord om sig selv, haha)