1tilføjet af

Sindenes adskillelse

Der er jeg!
Hvor er jeg?
Han ser ind. Dybt ind. Hvem er det han ser? Hans øjne, de fortæller en historie til mig. De fortæller at han ved hvem jeg er, at han kan se igennem mig og vil i kontakt. Mere og mere end den kontakt vi skabte da blikkende smeltede til én. Et molekyle. Os selv i hinanden. Menneskeligt, bevidst. Det var bevidsthedernes sammenstød i kaos.
Han ville redde mig, redde mig fra dem uden ansigt, dem alle, det ubegribelige, kulden. Tag en del af mit univers i din hånd og hold det indtil dine fingre fryser. Han ville røre hele universet rundt til ugenkendelighed. Fortælle hende at der ingen grund er for at være bange, for hun er fantastisk. Hun skal ikke være bange for sig selv, hun er lige så fantastisk som frugt eller farver, eller former. At hun er en stor farve i form af en frugt. Mine øjne er universet, et stort sort hul. De opsluger alt og der blander alt sig med intet. De vil se det jeg ikke vil have. Jeg vil fortælle det I ikke vil hører. Vi vil se hinanden hvor vi ikke selv vil være. Vi vil se det vi ikke indrømmer. Vi vil ikke se det vi gerne indrømmer.
Jeg ser ud af vinduet men alt hvad jeg ser er mig.
tilføjet af

wauw

jeg synes det er et rigtig godt digt 🙂 jeg ved ikke om det er det du vil med det men for mig handler det om egoisme ( altså digtet😉) rigtig godt skrevet 🙂
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.