sent udviklet
Som det hedder på moderne dansk, før i tiden hed det retaderet.
Dette kunne være en sand historie, og er det måske.
En ung sent udviklet pige er blevet gravid og bliver opdaget for sent til en abort.
Pigens forældre er heller ikke de skarpeste knive i skuffen, så ingen støtte fra hjemmet. De sociale myndigheder er informeret og må nu tage over for at hjælpe.
Faderen er også sent udviklet så det lille barn har jo ikke de bedste betingelser for en god opvækst.
I gamle dage blev sinker, tosser, retaderede, tvangssteriliseret. Desværre smuttede der også unge piger ind i denne gruppe som overhovedet ikke havde disse diagnoser. En del piger blev sendt til Sprogø på pigehjem, hvis forældre eller myndigheder mente at de var letlevende eller ligende, de stakkels piger fik også snittet.
Nu har man så i mange år gået helt over i den modsatte grøft, og helt afskaffet sterillation af åbenlyst svagt begavede unge.
For mange år siden var jeg støtte hos en ung mor som tydeligtvis var sent udviklet. Hun havde ikke "bare" fået et barn, men 2! Jeg kom ind i billedet da nr. 2 var få måneder. Den unge mor kunne tydeligtvis ikke klare opgaven, men betragtede nærmest børnene som dukker, man kunne lægge fra sig når man ikke gad dem mere. Den ældste på 2 spiste slik og drak sodavand til morgenmad, den lille lå inaktiv i kravlegården hvis ikke jeg forsøgte at få moren til at vise lidt interesse og tage barnet op, men hun mistede hurtigt interessen.
Kommunen forlangte at børnene kom i dagpleje (den lille efter 3 månder) så hun "kun" var alene med dem ml. 17 og 8
Et par år efter at jeg var stoppet med at komme i hjemmet, så jeg hende højgravid med nr. 3!
Jeg tror og håber på at de børn nu er blevet fjernet fra hjemmet (de er store nu)
Mit spørgsmål er nu, bør man ikke igen overveje at tvangssterilliserer? ved godt at det er en overskridelse af den personlige frihed, men skal mennesker med så stort et handicap virkelig have lov til at formerer sig?
Jeg kan ikke huske navnet, men for et par år siden var der en socialpædagog der udtalte at han mente at det måtte blive løsningen, da børn af sent udviklede simpelhen havde for dårlige levevilkår og selv komme til at hænge i systemet.
Jeg kan da også lige oplyse om at rigtigt mange med et udviklingshandicap, har forældre der også har det. D.v.s. at de børn de får, allerede fra fødslen er afhængige af det offentlige på alle områder, og ofte ender med en tvangsfjernelse.
Hvad skal vi vægte højest, den personlige frihed? eller den bedste opvækst for børn?
m.v.h.
Bulderfnis
Dette kunne være en sand historie, og er det måske.
En ung sent udviklet pige er blevet gravid og bliver opdaget for sent til en abort.
Pigens forældre er heller ikke de skarpeste knive i skuffen, så ingen støtte fra hjemmet. De sociale myndigheder er informeret og må nu tage over for at hjælpe.
Faderen er også sent udviklet så det lille barn har jo ikke de bedste betingelser for en god opvækst.
I gamle dage blev sinker, tosser, retaderede, tvangssteriliseret. Desværre smuttede der også unge piger ind i denne gruppe som overhovedet ikke havde disse diagnoser. En del piger blev sendt til Sprogø på pigehjem, hvis forældre eller myndigheder mente at de var letlevende eller ligende, de stakkels piger fik også snittet.
Nu har man så i mange år gået helt over i den modsatte grøft, og helt afskaffet sterillation af åbenlyst svagt begavede unge.
For mange år siden var jeg støtte hos en ung mor som tydeligtvis var sent udviklet. Hun havde ikke "bare" fået et barn, men 2! Jeg kom ind i billedet da nr. 2 var få måneder. Den unge mor kunne tydeligtvis ikke klare opgaven, men betragtede nærmest børnene som dukker, man kunne lægge fra sig når man ikke gad dem mere. Den ældste på 2 spiste slik og drak sodavand til morgenmad, den lille lå inaktiv i kravlegården hvis ikke jeg forsøgte at få moren til at vise lidt interesse og tage barnet op, men hun mistede hurtigt interessen.
Kommunen forlangte at børnene kom i dagpleje (den lille efter 3 månder) så hun "kun" var alene med dem ml. 17 og 8
Et par år efter at jeg var stoppet med at komme i hjemmet, så jeg hende højgravid med nr. 3!
Jeg tror og håber på at de børn nu er blevet fjernet fra hjemmet (de er store nu)
Mit spørgsmål er nu, bør man ikke igen overveje at tvangssterilliserer? ved godt at det er en overskridelse af den personlige frihed, men skal mennesker med så stort et handicap virkelig have lov til at formerer sig?
Jeg kan ikke huske navnet, men for et par år siden var der en socialpædagog der udtalte at han mente at det måtte blive løsningen, da børn af sent udviklede simpelhen havde for dårlige levevilkår og selv komme til at hænge i systemet.
Jeg kan da også lige oplyse om at rigtigt mange med et udviklingshandicap, har forældre der også har det. D.v.s. at de børn de får, allerede fra fødslen er afhængige af det offentlige på alle områder, og ofte ender med en tvangsfjernelse.
Hvad skal vi vægte højest, den personlige frihed? eller den bedste opvækst for børn?
m.v.h.
Bulderfnis